Skip to Content

Tre festivalanbefalinger

Vi ska’ ud i det blå / kun med klipklapper på / la’ os danse til rytmisk musik. Vi drømmer os allerede væk til den lækre kombi af sol, øl og livemusik, som er indbegrebet af festival. Men hvorfor er det altid Tinderbox, Roskilde og Smukfest, der bliver talt om, når udbuddet er så rigt? Måske kan GrimFest, Langelandsfestivalen eller Wonderfestiwall byde på den festivaloplevelse, der indprenter sig i hukommelsen.                             Læs mere »

”Her vil man de studerende”  

 

Sabine Groth er 23 år og studerer International virksomhedskommunikation på SDU Slagelse. Hun valgte i sin tid at studere på SDU Slagelse, fordi hun gerne ville være i et lidt mindre studiemiljø – og det er et valg, hun ikke har fortrudt.    Læs mere »

SDU Slagelse er tættere på erhvervslivet  

Campusleder Astrid Jensen fortæller, at SDU Slagelse skiller sig ud fra andre campusser og universiteter ved, at de er i tæt samarbejde med samfundet omkring sig. Det gælder både gymnasierne og virksomhederne.   Læs mere »

FOR DUM-PANELET – et gipsben på idræt

Selv en skadet mediciner kan da nemt bestå en eksamen i idræt, ikke? Det må jo være en joke, når de kalder sig sundhedsfaglige. Er SDU Fitness så også sundhedsfaglig? Det her kan enhver abe jo klare.

 

Med vanligt hovmod bevæger jeg mig ind på idrættens område. Medicinens underbegavede lillebror står klar med eksaminer i dans. Selvfølgelig er jeg klar, for selv et gipsben kan ikke holde mig fra at gennemgå en steinerinspireret rejse udi rytmisk udfoldelse. Og selvom man ikke skulle tænke, det var muligt, så har flere års træning fra en række halbal lært mig at overkomme den udfordring, som dårlig balance og for lidt plads kan være.

Men jeg må se mig slagen. For selvom det er muligt at hoppe svedigt rundt på krykker, så er gulvet glat, beatet højt, og jeg har vist også solen i øjnene. I stedet må jeg begive mig ud i noget mere humanistisk – det andet søm i kisten, der beviser, at idræt er et useriøst og uvidenskabeligt studie – med udgangspunkt i eksamenssættet ’hvordan ændrer ens identitetsopfattelse sig, når man ikke længere er topstjerne indenfor sit felt’. Apropos mit dansenederlag.

Selv i sin opgaveformulering forsøger idrætten arrogant at hæfte mig af ved at bruge humanistiske fagtermer, såsom ontologi, epistemologi og empiriindsamlingsmetoder. Og lad os lige tage det fra en ende af, for jeg er ikke interesseret i at efterlade et indtryk af, at jeg ikke kan tale humaniora. Nogle af mine bedste venner er humanister. Men jeg kan simpelthen ikke forstå relevansen af ontologi. Hvad har folk, der kigger på fugle, med identitetsopfattelse at gøre?

Bevares, man kan da godt få en ny hobby, når man ikke længere skal spille for HB Køge, men behøver man at se på fugle? De er jo dødkedelige. Det er jo ikke for sjov, at der er en jagtforening for studerende, men ingen ontologiforening for studerende. Og epistemologi. Det stammer jo tilbage fra kristendommen og Paulus 22 epistler. Igen kan jeg ikke se relevansen. Idrætten bevæger sig alt for kærligt ind på de bløde fag, som den tredje del af ondskabens triade; litteraturvidenskab, kristendom og idræt. Empiriindsamlingsmetoder værdiger jeg simpelthen ikke min tid – et så langt ord hører hjemme hos Mary Poppins. Ikke i en eksamensopgave.

Diskuter hvordan en systematisk og teoriinformeret analyse kunne foretages. Bemærk, at du ikke skal påbegynde en analyse, men alene angive og argumentere for dine valg.

Klassisk doven adfærd fra idrætsstuderende. ’Du skal lave en opgave, hvor du taler om at lave noget. Ikke lave noget i virkeligheden’. Er det virkelig sådan, man opdrager de unge… ved håb? Eller hvad de nu mener, de er. Det var aldrig sket for Michael Laudrup, eller hvem pokker de idrætsstuderende nu engang idoliserer. Det er simpelthen ikke i orden at være så tilbagelænede omkring egen indsats. Hvis man virkelig vil skabe noget værdiløst, kan man så ikke melde sig ind i DJØF i stedet? Jeg har i øvrigt endnu ikke set en eneste idrætsstuderende arbejde med reelle produkter. Hvis de endelig gerne vil være iværksættere, så sælger de produkter, man ikke kan føle på. Imaginære ting såsom kondianalyser og al verdens ’optimering’.

Der er langt fra den her verden og til min virkelighed, hvor idræt fører til et undervisningsjob på et godt gymnasium. Det er, som om man kollektivt har nedlagt arbejdet på idræt. Har man bare forberedt sig på at blive kronisk lockoutet? Aldrig se et andet menneske, men kun se tallene bag?

Jeg har fået nok af dette eksamenssæt. Jeg lovede mig selv at ville arbejde med det, og nu kommer der et fint ord, så alle idrætterne kan bare lukke ørerne – ad nauseum. Men punktet er nået, og jeg kan ikke se på mere humaniora for én dag uden at blive helt skeløjet.

De burde omdøbe studiet. Idræt og Sundhed? Virkelig? Når man har lavet et eksamenssæt så irrelevant for sundheden, så omdøb det da til Idræt og Dumhed. Og lad mig kraftigt understrege: Mod denne dumhed kæmper selv vi guder forgæves.

”Nej tak” til fransk sprog-snobberi

Det er mere undtagelsen end reglen, at franskmænd gider tale engelsk. Således formulerer redaktionen hypotesen, inden de sender chefredaktøren ud for at gennemteste den i den franske hovedstad. Men bliver hypotesen mon forkastet eller accepteret? Læs mere »