Skip to Content

catepgory

Kategori: Kultur

Det mægtige majtræ

Du kender den måske fra Astrid Lindgreens børnebøger eller fra svenske sommerhusture. Men visse steder i Danmark dyrkes den stadig. Majstangen.

[faktabox align=right header=”Traditionen tro”]

Mangler du en anledning til at holde en fest, finder vi hver måned én, du måske ikke vidste fandtes. I hvert fald, hvis du er religiøst løs på tråden. [/faktabox]

Har du holdt svensk sommerhusferie i slutningen af juni, er du formodentlig stødt på en majstang eller to. I det svenske bruges den udsmykkede træstang til at fejre midsommeren, men ofte bliver den fejres i forbindelse med pinsen – og det gør den stadig i visse danske egne.

Majstangen er en høj træmast, der udsmykkes med blade, blomster og bånd. Man danser omkring den som et sommerligt juletræ for at fejre sommerens komme. Traditionen stammer fra germansk hedenskab og dyrkes stadig i flere europæiske lande, men herhjemme er den efterhånden veget til fordel for sankthansbålet. Den er dog ikke helt uddød endnu og fejres navnlig på Avernakø, Strynø og i Sydhimmerland. På Strynø har man sågar en Majtræforening.

”Vi ved ikke helt, hvor gammel foreningen er, men i hvert fald over 100 år gammel,” fortæller Jonna Andersen, der sidder i Majtræforeningens bestyrelse.

Foreningens alder siger meget om, hvor gammel traditionen er. Ifølge et skrift af historiker Jens Bech om Strynøs majtræstradition fra 1998, er skikken langt ældre og kan spores tilbage til 1200-tallet, altså højmiddelalderen. Dengang har traditionen haft sit hovedudspring i Skandinavien og De Britiske Øer. Det er ikke et tilfælde, da majstangen er blevet brugt til at fejre sommerens komme, og netop i Nordeuropa døjer vi med de længste og sejeste vintre. Derfor skal majstangens facon heller ikke underkendes. Ligheden med en fallos viser lige præcis, at majstangen er et frugtbarhedssymbol. Det høres også i Majvisen, der ofte er blevet sunget omkring majstangen.

Majtræet på Strynø er blevet fejret i over 200 år og er en kær tradition for strynboen:

”Det handler om de tre S’er: Sol, sommer og samvær,” siger Jonna Andersen.

Traditionen samler øboerne og ligesom til jul skal man i hvert fald hjem til majtræ. En familietradition og minifest, der handler om at være sammen og ikke om politiske budskaber. Hver år bydes en majtræstaler velkommen, der fortæller anekdoter fra øen.

Udover træet er dannebrog en vigtig del af majtræsfesten. Et flag med påskriften ’Strynø Majtræforening’ hejses, og det er noget helt særligt. Jonna Andersen er en af foreningens to flagansvarlige og fortæller:

”Det er festligt. Jeg kan sågar få gåsehud, når flaget hejses, Strynøorkesteret spiller, og vi står samlet der. Er vejret med os er det kun endnu bedre.”

Stang eller træ?

Måske undrer du dig over, at det spøjse fallossymbol er blevet omtalt både som majstang og –træ, men det er der en helt særlig grund til. Kommer du til Strynø, vil du nemlig meget hurtigt blive irettesat, hvis du omtaler traditionen majstang. Som mange andre småøer, har Strynø aldrig haft en skov, hvor man har kunne hente et træ. I 1806 nævner en kilde, at det kun er i præstens have, at man kan finde træet. Men på samme tid har der eftersigende midt i Strynø By stået en stor, gammel bøg, der har fungeret som majtræ. Derfor er stangen på den lille ø et træ.

Majvisen

Husbond, om du hjemme er
Refr.: Hør det, som vi bede!
Og må i dag vi sjunge her,
Refr.: Vær os alle nådig, Gud, med glæde!
Gud velsigne din kone med livets frugt,
At det må kendes på byen smukt.

Hønen gir os æg på fad,
Til pandekage og æggemad.

Så gir du os en mark eller to
Men pas dog på at marken er go’.

[faktabox align=”left” header=”Lav din egen majstang”]

Du skal bruge:

  • En høj træsøjle
  • Kulørte bånd
  • Bøgeløv (at foretrække, da det bliver brugt ifølge traditionen)
  • Blomster
  • Grene

Bøgeløvet bindes fast på træsøjlen med båndene og pyntes med blomster og grene. Saml en håndfuld gode venner og sæt et par timer af til at nørkle med din egen majstang. Det kan tage tid, men til gengæld får du det optimale samlingspunkt til din majfest![/faktabox]

Fire finurlige festivaler

Hvis du ikke har råd til turen over Nordsøen for at opleve årets Glastonbury, hvis du ikke gider det samme Roskilde-show for 10. år i træk, eller hvis du i det hele taget ikke den store trang til festivaler, så fat mod. Mange gode festivaler florerer i Danmark, og i denne guide er et bredt udsnit af de mere specielle blevet håndplukket.

Ordet festival associeres ofte med musik, men der findes festivaler af alle afkom, så selv den kræsne festivalgænger kan få forventningerne indfriet. Mange gode festivaler florerer i Danmark, og i denne guide er et bredt udsnit blevet håndplukket.

Vesterbro Festival

Vesterbro festival har ét krav til kunstnerne – de må ikke have en pladekontrakt. Naturligvis skal de også spille deres egen musik efter valgfri musikgenre. Dette koncept fungerer som et springbræt og er en unik mulighed for alle opkommende musikere i Danmark. Konceptet giver kreativ frihed til en bred vifte af danske bands, som publikum kan nyde godt af.

Vesterbro Festivals metode til opsætning af musikprogrammet adskiller sig fra de fleste andre festivaler, idet solister og bands selv skal ansøge elektronisk ved en ansøgningsformular på vesterbrofestival.dk. Ansøgningerne bliver modtaget af et musikudvalg bestående af musikere, branchefolk og musikjournalister, som udvælger bandlisten.

Det forventes at omkring 80 bands, solister og DJ’s kommer til at spille fordelt på de syv scener festivalen har. Det er over 11 bands om dagen på hver scene over to dage. Mon ikke det er muligt at spejde genuint talent i massen? Den endelige bandliste blev offentliggjort den 29. april. Festivalen afholdes den 10. – 11. maj i Øksnehallen.

www.vesterbrofestival.dk/

Danmarks Grimmeste Festival

Danmarks Grimmeste Festival har med fordel sat ære i at sætte fokus på de knap så skønne naturomgivelser som forudsætning for fokus på en musikfestival til billig pris. Hertil skal det siges, at den egentlig ikke er grimmere end vor moderfestival i Roskilde, men det ironiske navn, der referer til Smukfestival, sælger. Med sine 5000 festivalgæster er den dog en del mindre end festivalen i Skanderborg.

Det er dog et pænt antal, hvis man sammenligner med de 500 gæster, der dannede den store havefest på Grimhøjgaard for 10 år siden. Denne udvikling giver naturligvis udtryk for, at de fuldfører idéen i at investere penge i opkommende kunstnere. I år kommer blandt flere nævneværdige Tako Lako, Pede B & DJ Noize, Flødeklinikken og Barbara Moleko.

Festivalen foregår på samme måde som Roskilde med tre spilledage, frivillige arbejdere, samarithold og vagter fra vagtfirma – dog i en mere ydmyg indpakning. Danmarks Grimmeste Festival afholdes på Grimhøjgaard i Brabrand og er nemt tilgængelig med bus. Adgang til musikpladsen og ’Grim Campen’ koster 495 kroner. Hele herligheden løber af stablen fra den 1. til den 3. august.

www.grimfest.dk

Odense Tarteletfestival

”Hvor kan en tarteletfest holdes bedre end her midt i Albanis haller.”

Sådan startede Anker Boye sin tale til sidste års Tarteletfestival. Denne gang under tag, for at den lunefulde sommer ikke skulle ødelægge dagens store begivenhed. Tarteletfestivalen er en endagsfestival, som holdes på Sorte Brødre Torv i centrum af Odense. Festivalens indhold siger sig selv: Høns- og aspargessovs serveret i et hobetal af tørdejstarteletter.

Den lette, fynske hyggementalitet afspejles fint i festivalens motto ’Vi gør det sgu’ igen!’. Festen er for alle generationer og sindelag. Om du er et gammelt morgenmenneske eller en ung natteeksistens spiller ingen rolle, for opskriften på fælles glæde er her en af Danmarks mest kendte. Festivalen afholdes lørdag den 3. august. Hvis man husker det enstemmige rungende svar, da Anker Boye, under sidste års åbningstale spurgte:

”Skal vi have en fest i aften?”, kan man ikke være i tvivl. Fynboerne vil fejre tarteletten for fjerde år i træk med succes.

http://odensetarteletfestival.dk/

MIX Copenhagen – LesbianGayBiTrans Filmfestival

På festivalens lærred bliver der vist kortfilm, dokumentarfilm og spillefilm, som hver især har deres jury. For bedste film i hver kategori tildeles en ’Lili’, som er opkaldt efter den danske kunstmaler Einar Wegener – den første til at gennemgå en kønsskifteoperation nogensinde. Han skiftede til hun og har siden haft navnet Lili Elbe. En anden pris der bliver uddelt er Out & Abouts publikumspris, som er publikums chance for at stemme på en samlet favorit.

Den sidste pris, der bliver uddelt, er Bent Prisen. Det er en pengepræmie på 10.000 for den instruktør, manuskriptforfatter eller producent, der har været bedst til at indfange eller skabe troværdige homo-, biseksuelle og transkønnede karakterer. Siden 1986 har festivalen eksisteret. Først under navnet Copenhagen Gay Filmfestival, dernæst i midthalvfemserne under Copenhagen Film Festival, herefter Copenhagen Gay and Lesbian Festival.

I 2011 skiftede de til nuværende navn Mix Copenhagen LesbianGayBiTrans Filmfestival for at omfavne publikum og filmudvalg bredest muligt. Arrangørerne er 14 frivillige, som står for jury- og programkoordinering, PR og fundraising. Selvom det er en filmfestival, og man som udgangspunkt kan sidde behageligt, eventuelt med en stor bakke popcorn, kan det sagtens være en udfordrende oplevelse.

Festivalen løber fra den 3. til den 13. oktober i Cinemateket.

www.mixcopenhagen.dk/

Fire friske til Mads Brügger

Den danske filmproducer, dokumentarist og journalist svarer på fire friske i farten.

Hvis du skulle give dig selv et råd som 16-årig, hvad skulle det så skullevære?

“Jeg skulle nok ikke være begyndt at ryge!”

Hvad er det vigtigste, du har taget med fra dine forældre?

“Min far har lært mig, at jeg aldrig skulle sparke på folk, der lå ned. Og når jeg bestiller fadøl, skal jeg altid kun bestille store fadøl. Det er uklædeligt med mænd, der drikker små fadøl. Det er ikke særligt maskulint”.

[quotebox]”Jeg vil virkelig gerne til Libyen. Jeg er meget optaget af skriverierne, om det dér netværk af gange under Tripoli. Tunneller…”[/quotebox]

Hvad er det mærkeligste sted, du er vågnet op?

“Jeg lavede engang en artikel om kærlighedslivet på de tyske motorveje, hvor jeg overnattede i en swingerklub i nærheden af Wolfsburg, der hed ”Bondehus med pift i”. Der sov jeg nede i kælderen og vågnede op ved siden af sådan en kærlighedsgynge”.

Hvilket land i verden betager dig mest? Og hvorfor?

“Jeg vil virkelig gerne til Libyen. Jeg er meget optaget af skriverierne, om det dér netværk af gange under Tripoli. Tunneller, hvor hele gadaffiregimet havde hospitaler, bunkers og alt muligt. Det vil jeg meget gerne udforske.”

Peter Øvig om farlige fællesskaber

Peter Øvig Knudsen starter selv interviewet med at stille mig et åbenlyst spørgsmål. Han er journalist frem for alt. Det er dét virke og tro på demokrati og frihed, der har givet ham en særlig indsigt i usunde fællesskaber.

12

“Hvorfor hedder du Øvig?”

Før jeg kan starte interviewet, og få stillet min journalistiske nysgerrighed, skal jeg stille Peter Øvig Knudsens. Der er ikke nogen større konspiration bag det fælles navn. Langt ude i anerne har Peter Øvig Knudsen og Jeppe Aamand Øvig en fælles jysk rod, men grenene har siden vokset sig vildt og fjernt fra hinanden.

Så får jeg lov at spørge. Og få svar. Om dengang, i sine unge, idealistiske dage, da Peter Øvig Knudsen måtte træffe et valg, fordi han var på en glidebane mod terror.

“Som helt ung gymnasieelev var jeg kommunist. Jeg var medlem af Kommunistisk Arbejderparti, KAP. Det var meget fanatisk. Sådan en form for sekt, hvor man ikke tillod afvigende holdninger. Og hvor man var temmelig overbevist om, at man havde fundet sandheden med stort S. Og dem, der ikke havde opdaget det, de var bare dummere eller mindre bevidste.”

Jeg møder forfatteren, dokumentaristen og journalisten på Odense Centralbibliotek. For enden af den klatrende vindeltrappe finder man bibliotekarernes cafeteria, med tilstødende lokaler, hvor stolerækker står som radiobølger fra et centreret bord. På stolene ligger foldere, hvor man kan se aftenens taler, hans skægstubbe er så korte som hårene på hans hoved, og uniformen er en mørk rundhalset trøje. Ude i cafeteriaet er kaffen godt nok nogle timer gammel, men den går an ved langbordet med de praktiske ophængsstole.

Torne i blomsterrevolutionen

Peter Øvig Knudsen har skrevet flere bøger. I 2007 brugte han sine erfaringer fra venstrefløjen og skrev det prisvindende opus Blekingegadebanden. Her optrevlede han en dansk gruppe af radikale socialister, der troede, de havde fundet sandheden. En politisk sandhed, de var klar til at dræbe for.

De sidste år har Peter Øvig Knudsen beskæftiget sig med en af de andre grene, der sprang ud fra det spirende oprør i slutningen af 60’erne: Hippierne. Selv siger han, at én af de ting, der binder hans bøger sammen er:

[quotebox]“At idealister møder enorme problemer. Og nogle gange går det fuldstændig galt. Blekingegadebanden slog en betjent ihjel, hippierne slog sig selv ihjel.”[/quotebox]

Men hvis der er bagsider ved selv den fredselskende hippiebevægelse, er der så bagsider ved alle fællesskaber? Det mener han ikke nødvendigvis.

  “Hippiebevægelsen var ikke karakteriseret ved, at de allesammen var meget enige. Altså man havde nok nogle fælles drømme eller visioner, og nogle af dem var ret naive. Meget smukke, men også ret naive. Det der gik galt var, at man troede at mennesket kunne blive godt fra den ene dag til den anden.”

Hippierne troede fuldt og fast på, at man skulle starte med sig selv. Hvis man selv levede i kærlighed til alle, så ville kærligheden sprede sig som blade i vinden. Hippierne troede i følge Peter Øvig Knudsen for naivt på, at mennesker var gode og ansvarlige overfor hinanden.

   “Problemet var bare, at de idealer, man havde, var så høje, at det var svært for rigtige mennesker med drifter og lyster og alt muligt, at leve op til dem. For eksempel det her med, at man skulle elske alle mennesker, man skulle elske med alle mennesker, altså bolle med alle mennesker, og jalousi, det var bare noget, man lagde fra sig.”

7

Hippier på Facebook

Hippierne afprøvede normerne. Og historier om stofferne og fri sex overrasker næppe nogen. Hvad der overraskede Peter Øvig Knudsen i hans research til Hippie-bøgerne var det frie folks glæde ved nye medier.

  “De var enormt optagede af, hvordan man kunne kommunikere billigt og hurtigt. De var nogle af de første, der brugte smalfilmskameraer, de brugte billige trykkemaskiner og kassettebåndoptageren. Jeg tror hippierne ville have elsket Facebook.”

Hippierne stod ufrivilligt for at skabe de første junkier i Danmark. Det var ikke alle, der kunne nøjes med ét enkelt bevidsthedsudvidende frimærke. Men om nutidens ungdom junker Facebook og bliver sløve af det, er Peter Øvig Knudsen ikke entydigt enig i.

Det er jo ligesom at sige, at bogtrykkerkunsten gjorde folk apatiske. Facebook er en måde at kommunikere på, og hvis man bruger den på noget ligegyldigt og åndssvagt, så bliver man selvfølgelig dum af det. Men det bruges jo andre steder i verden til at lave revolutioner og oprør.

De vise unge

Med kontakt til hele verden fra sin lomme kunne man tænke sig at det ville gøre godt med en ny Thy-lejr. Så kunne ungdommen mødes fysisk og diskutere, hvor verden skulle bevæge sig hen. Peter Øvig Knudsen, der ellers har siddet lænet ind over bordet, hvilende på den ene arm, sætter sig nu tilbage i sin stol.

1

Kunne man lave en Thy-lejr i dag?

“Nej, det er nok svært at have den naivitet. Selvom det var nogle unge mennesker, der gjorde det i dag, så ville de ligesom kende til de tidligere erfaringer. Sådan nogle erfaringer, de lagrer sig på en eller anden måde i vores fælleskultur.”

Peter Øvig Knudsen gnækker og foreslår, at vi modbeviser ham. Historien om den dovne ungdom, mener han stammer fra, at nogle af de gamle ungdomsoprørere ikke kan spejle sig i nutidens ungdom. Han nævner sin tid som elev på Ekstra Bladet hvor han havde, hvad han kalder en ”journalistisk bedstemor”, som lærte ham et anderledes syn på alder- og visdom.

[quotebox]De unge står på skuldrene af de gamle, og det er derfor, man skal høre de viseste ord fra de unge.[/quotebox]

Men selvom man lærer af fortidens fejltrin, kan man stadig falde for fristelsen om den ene klare sandhed. Her mener Peter Øvig Knudsen, at man skal lære at kunne stå udenfor et fællesskab.

“Ellers kunne man jo blive afhængig af et dårligt fællesskab, der undertrykker sine medlemmer.”

Han beskriver, hvordan det kan være svært at komme ud af de usunde fællesskaber, fordi de er stærke. Han nævner Tvind, Blekingegadebanden og Al-Qaeda og husker så, hvordan han engang hørte lederen af PET’s terrorafdeling fortælle, at der skal et chok til at vække én fra fællesskabets berusende effekt.

“Man siger, der skal ske enten noget virkelig voldsomt i ens privatliv eller noget virkeligt voldsomt inde i organisationen. Der skal et chok til at vække folk og gøre dem opmærksomme på, at de skal væk fra det fællesskab. At det er usundt.”

Det var dog ikke et chok, der vækkede den dengang unge kommunist. KAP levede ikke op til Peter Øvig Knudsens forestillinger om ytringsfrihed og demokrati. Det viste sig, at organisationen var på vej i den stik modsatte retning af det samfund, han selv drømte om.

“Jeg blev enormt frustreret, fordi jeg troede, jeg havde fundet en organisation, der nu skulle skabe en mere retfærdig verden. Og så opdagede jeg, at den ikke levede op til mine egne forestillinger om demokrati. Det var vildt frustrerende. Jeg var ved at miste troen på, at man kunne skabe en bedre ve
rden, fordi jeg havde troet så meget på den sekt.”

Men kan man skabe en bedre verden i dag?

“Ja, det tror jeg. Men det er ikke nogen enkelt sag,” griner han.

Hot ot Not? 'Staten' rater danmarks sexede politikere

This is box title
Denne artikel stammer fra magasinet Staten – statskunstskab på SDUs eget magasin

På redaktionen har vi i dette lidt smålumre blad, med metodisk præcision og ihærdig observation, fået testet en ældgammel skrøne om, at piger og drenge på den politiske venstrefløj overordne

[faktabox align=right header=”Ku´godt skalaen”]

  1. Man er pinlig ædru
  2. Man må ikke køre bil
  3. Man går ofte på toilettet
  4. Man danser fantastisk godt
  5. Man får et shot for meget (opkast i munden)
  6. Man cykler bedre end man går
  7. Man kan ikke ligge på jorden uden at holde fast på noget
  8. Man har lykkeligt glemt hvad der ligger til venstre for en, før man vågner næste morgen
  9. Man lider af et akut permanent hukommelsestab og ved ikke hvem man selv er, og hvad der ligger til venstre for en, næste morgen

[/faktabox]

For at teste denne hypotese, har vi evnet stablet en vaskeægte Hot-or-Not liste på benene, som observationsmidlet til at undersøge om der er noget om snakken.

Udgangspunktet er Christiansborg, med nærmere afsæt i den sidende og forhenværende regering. Vi rater samtidigt med afsæt i den internationalt anerkendte ku’ godt skala – som oversat til dansk er afbilledet på modstående side.

Skalaen tager hensyn til hvilket stadie af alkoholforgiftning der skal til, før man kan gå hele vejen med de respektive politikere. Den tager desværre ikke højde for at du som passioneret Harry Potter-fan kommer til at hive Brian Mikkelsen med hjem, eller at du spontant får lyst til at rive Carsten Hansen lidt rundt – mest for at kunne sige til gutterne, at du (også) har gjort det.

Observationerne er udført af et bredt repræsentativt udvalg af STATENs medlemmer.

Vi starter med den nuværende venstreorienteretde regering:

Kvinderne:

Helle Thorning: 1,5
Mette Frederiksen: 2,5
Christine Antorini: 3,75
Karen Hækkerup: 2,5
Mette Gjerskov: 8,75
Pia Olsen Dyhr: 7,25
Astrid Krag: 5,75
Ida Auken: 1,25

Mændene:

Villy Søvndal: 9
Bjarne Corydan: 4
Morten Østergaard: 3
Thor Möger Pedersen: 3
Henrik Dam Kristensen: 8
Ole Sohn: 8
Carsten Hansen: 9
Martin Lidegaard: 2
Nick Hækkerup: 7
Nicolai Wammen: 4
Manu Sareen: 2
Christian Friis Bach: 2
Uffe Elbæk: 8

Den nuværende regering får et samlet gennemsnit på 4,87 – med andre ord skal man gennemsnitligt være på stadiet mellem, at man danser godt, til at man tripper over efter et shot for meget, før man vil ”gøre” de røde.

Hos den tidligere borgerlige regering finder vi:

Kvinderne:

Inger Støjberg: 3,25
Karen Ellemann: 6,66
Lykke Friis: 5,5
Gitte Lillelund Bech: 8,5
Bennedikte Kiær: 3,75
Charlotte Sahl-Madsen: 8,5
Lene Espersen: 3,75

Mændene:

Bertel Haarder: 9
Lars Løkke Rasmussen: 8
Søren Pind: 7
Claus Hjort Frederiksen: 9
Lars Barfoed: 6
Brian Mikkelsen: 2
Peter Christensen: 8
Troels Lund Poulsen: 5
Hans Christian Schmidt: 8
Henrik Høegh: 8

Den gamle regering får et samlet gennemsnit på 6,46.

Før man vil ”gøre” de blå, skal man med andre ord være på stadiet hjem fra byen, hvor man cykler bedre end man går og hvor tingene snurrer rundt i sådan en grad i sengen, at man må holde fast i noget.

Konklusionen må altså være, at ud fra denne mindre undersøgelse tyder noget altså på, at der kan være noget om snakken.

De røde er gennemsnitligt mere attraktive end de blå.