Skip to Content

author

Frederik Mark Højsager

Om medarbejderen

Redaktør ved RUST, Stud. Med ved SDU. Ud over mit virke på RUST arbejder jeg studenter- og sundhedspolitisk for IMCC og FADL og er freelance skribent på månedsmagasinet Sund&Hed.

Det vidste du ikke om SDU – Jomfruklosteret

Ikke alle er klar over det, men i midten af Odense ligger endnu en del af SDU. På Albani Torv ligger et gammelt jomfrukloster med meget historie bag sig.

Read more »

Seriemord – SKAM

Read more »

Det vidste du ikke om SDU: Studenterpræsten

”Kom ind og sid. Vil du have kaffe, vand, eller noget andet?”. Jeg er knapt nået ind i lokalet, og allerede emmer der af gæstfrihed hos universitetets studenterpræst. En af de få facetter af universitetet jeg i de sidste fire år ikke havde hørt noget til eller om. Pynten på væggen er sparsom. Få plakater og enkelte billeder hænger i skinner på væggene, der ellers bærer samme tone som så mange andre lokaler. Intet lyser tydeligt ud heraf, at det skulle være et kristent rum, jeg befinder mig i. Klokken er 10 om formiddagen, og jeg gør mig klar, spidser blyant såvel som ører for, hvad man dog laver som studenterpræst? I et sekulariseret samfund og på et uddannelsessted, hvor tætheden af ateister og agnostikere er stor.

Præster på universiteter er intet nyt fænomen. Heller ikke på SDU. Godt nok har der været mangel de sidste år, men nu har Lene Crone Nielsen, der også er præst i Hjallese Kirke, taget tørnen.

 

Om skam og SKAM

Og hvad kan en studenterpræst så bruges til? Det står meget hurtigt meget klart, at det handler om samtalen. Ikke nødvendigvis en religiøs samtale – ikke engang en eksistentiel – bare en samtale. Selvfølgelig er der plads til de to foregående emner, men det er intet krav.

”Det er lidt ligesom i SKAM” siger Lene. ”Min ældste datter og jeg sidder ofte og ser det og nærmest råber af TV’et: ’Hvorfor siger du det ikke til ham?’.”

Og selvom der er en markant aldersforskel fra Noora og de andre fra SKAM til den gennemsnitlige universitetsstuderende, så er der et væsentligt overlap. Det er meget symptomatisk for både den årgang, der rummer personerne fra SKAM, men også vi som studerende: Vi er individualister. Det er svært at forholde sig til et begreb som skyld, for eksempel i forhold til at være skyldig over for Gud eller éns næste.

”Når man ikke kan være skyldig overfor andre, så peger pilen tilbage på én selv – det er skam”, fortsætter Lene.

Skammen er en af de modstandere hun har i sin hverdag som studenterpræst. Den skam, der vokser i mennesker, kan være med til at ødelægge deres dage, uger og måske år. Ødelægge studietid og tilværelse.

”Det er lidt ligesom med Kain og Abel” fortsætter hun.

”Aha!” tænker jeg, så begynder bibelsnakken endelig. Men det går aldrig i dybden. Hun fortæller i billeder – aldrig missionerende, indoktrinerende, end ikke reciterende – om Kain og Abel. Blot om skammen. Om hvordan Kain kigger ned i jorden efter at have slået sin bror ihjel, for det er, hvad mennesker gør, når de skammer sig. Om at stå tilbage med følelsen ”jeg har begået en brøler, og den vender kun tilbage til mig.” Netop dette er rammende for, hvordan rummet er. Jeg føler mig aldrig påduttet at være religiøs i det. Hverken under small talk, interview eller sidespor. Det er helt okay, at jeg er mig – også selvom jeg ikke bærer religion med ind i rummet. Havde jeg været der i andet ærinde, fortvivlet og søgende efter hjælp eksempelvis, så havde det også været okay. Mennesker er mennesker, og Lene bruger i langt højere grad sin religion som fundament for hendes menneskesyn. Alles byrder – skam, sorg, fortvivlelse – kan bæres af hende, hvis der har brug for hendes hjælp.

 

Forløsningen

På en måde som ingen cand. Psych., cand. Med. eller cand. Mag. kan gøre det, kan Lene tale og være med i processen om at vende fortvivlelse til forløsning. For netop i samtalen ligger forløsningen i hendes optik. Med muligheden for at komme af med sine frustrationer og indebrændthed og vise sårbarhed over for en neutral og rådgivende part, kan man komme af med det, der nager en.

Samtidig taler hun om en ændring i kulturen. En professionalisering af hjælpen. Hvor man for 40 år siden var langt bedre til at gå til sine venner, skal man pludselig være meget tæt med personer, før man viser sine sårbarheder.

”Hele forløsningen bliver til et fix. Noget, vi går til professionelle for at få”, fortæller hun.

Det kan virke lidt på hovedet, når hun selv er en af de omtalte professionelle, men det giver meget god mening. Vi er blevet så fikserede på at holde en blankpoleret facade, at vi ikke får vist, hvem vi i virkeligheden er. Vi er en del af et system, hvor ingen tør vise deres sårbarhed, og hvor alle derfor virker kunstigt fejlfri.

 

En løsning på alle problemer?

Hvordan fungerer det så med Lene? Kan man bare gå ind fra gaden? Og er der en løsning til alle problemer?

I princippet kan man godt bare gå ind. Man skal lige finde hendes kontor, der er forputtet nede blandt SPS-vejlederne oven på Agrene. Er man kommet så langt, så skulle det være ligetil, men det er selvfølgelig bedst, hvis man skriver til Lene først og aftaler en tid. Nok er det et rum, hvor man, uagtet hvem man er, føler sig velkommen, og hvor det aldrig føles, som om der er en bagkant, men der kunne jo være andre, der talte med hende, lige når man fik idéen om at gå op til hende.

Og er der en løsning til alle problemer? Igen er svaret: I princippet, ja. Hun gør det meget klart, at ”der ikke er nogen smørrebrødsliste”, som man bare kan bestille en samtale ud fra. Det er ikke sådan, at Lene fikser din angst, din depression, din ensomhed sådan lige på bestilling, men! Igen er rummet så afslappende. Der er åbent, frit og det er klart, at man er velkommen, så man kan næsten ikke andet end blive bedre tilpas af at være derinde. Der findes nok ikke et quick fix til de problemer, der kan opstå hos en studerende, men i rummet her er der plads til de første mange skridt i den rigtige retning.

Sidder man og har brug for en snak, skal man bare ringe eller maile, og så arrangeres mødet uden problemer.

 

Tiden flyver inde i lokalet. Næsten tre timer efter jeg ankom, slutter interviewet. Jeg står tilbage uden tvivl om Lenes kompetencer efter en samtale, der har ikke har stået stille. Lidt klogere på både præster, Kain og Lene som

Ønsker du at tale med Lene, er du altid velkommen til at ringe på 29 27 87 13 eller på mail lecn@km.dk

Lene kan desuden findes på Facebook på https://www.facebook.com/studenterpraestSDU/?fref=ts

Tusindårsskoven varmer op til endnu et år med Tinderbox

Til sommer sker det igen. Tusindårsskoven i Odense bliver til en festivalplads for Tinderbox. Efterhånden er det blevet til en sommerbebuder i Odense. For mange studerende er det starten på ferie og optakt til Roskilde Festival.

Read more »

Tre studietips til eksamensperioden

Eksamenstiden nærmer sig. Pressede studerende fylder læsesalene, i takt med at dommedag rykker nærmere. Men hvordan tackler man det? Her er tre gode råd til at overleve eksamensperioden

Read more »