Skip to Content

author

Ann-Sofie Guldbæk Rasmussen

Hygge i et seriøst lys

Hygge er ikke bare hygge. Hygge er det, vi identificerer os med. Hygge er det, den kommende jul er centreret om. Og hygge er det, Jeppe Trolle Linnet har forsket i.

Vi skriver nu december i toppen af vores noter. Temperaturen siger virkelig koldt, og SU’en bliver vendt og drejet for at kunne rumme både julebryg og gaver. Om lidt er det jul. Og det bliver hyggeligt.

”Julen er et sted, hvor hyggen skal op på et endnu højere plan. Familien mødes fra nær og fjern. Hyggen er uundværlig,” fortæller Jeppe Trolle Linnet, der er antropolog og forbrugsforsker ved Institut for Marketing og Management – og hyggeekspert.

Hygge er nemlig ikke bare hygge. Hygge er noget, der kan forskes i. Og det har Jeppe Trolle Linnet gjort:

”Det er hårdt arbejde ligesom alt muligt andet. Men det er et godt small talk-emne,” svarer Jeppe Trolle Linnet, da jeg spørger, om det er hyggeligt at forske i hygge.

[quotebox]Hygge er en måde at leve på[/quotebox]

Ordet hygge kan dateres tilbage til det 19. århundrede. Det stammer fra det germanske ord hyggja, der betyder at tænke, mene eller at føle sig tilfreds. Og ordet hygge findes også i både den svenske og norske ordbog.

Hvad hygge egentlig er, har Jeppe Trolle Linnet flere svar på. Der er nemlig flere forskellige indgangsvinkler. Det er både et identitetsrelateret symbol, og så er det en stemning at være i. Begge to er rigtige. Jeppe Trolle Linnet kigger mest på hyggen som en stemning eller en atmosfære – og hvordan hyggen er i den nationale selvforståelse:

”Der er moralske betydninger, der knytter sig til ordet. Hygge er en måde at leve på,” fortæller Jeppe Trolle Linnet.

Ikke så dansk endda

Danskerne er ikke de eneste, der hygger sig. Det er Jeppe Trolle Linnets svar, da jeg spørger, hvorfor hygge er så dansk. Det danske ved hygge opstår i måden, hvorpå vi identificerer os med det.

”Danmark er blevet et samfund, hvor det, der karakteriserer samfundet, stemmer godt overens med hyggen,” fortæller Jeppe Trolle Linnet.

Hvorfor vi så identificerer os med hygge, er der flere grunde til. Grunde, der kan findes både politisk, socialt, klimamæssigt og faktisk også historisk. Velfærdssamfundet lægger en beskyttende skal om individet, der kan sammenlignes med hygge. Vi siger ikke længere De til hinanden – den uformelle tone er sammenlignelig med den, man møder i en hyggelig situation. Og klimaet. Hvad får du mest lyst til, når det regner og blæser? Især de kolde årstider lægger op til at blive inden døre – og hygge.

Danmark er af mange beskrevet som et lille eventyrland. H. C. Andersen, bindingsværk og hygge – dét er dansk. Og her spiller historien en vigtig rolle. Jeppe Trolle Linnet forklarer:

”Det handler om selvforståelse. Billedet af sig selv som nationen, der er karakteriseret ved at være skrumpet i størrelse. Vi idealiserer det flade og begrænsede. Det spiller en national karakter. Nationer har forskellige værdier, der ophøjes som det, vi karakteriserer os med.”

De rette omgivelser

Umiddelbart ville man måske tro, at hygge er en stemning, der er uafhængig af penge og fysiske ting. Men en stor del af hyggen er de materielle rammer. Dermed ikke sagt, at det skal være stort og dyrt. Men det er omgivelserne, der er med til at skabe hyggen.

”Hygge er måske ikke karakteriseret ved noget, der er meget trendy og brandet. Det handler om en idé, om at være sammen med nogen under specielle forhold – og de forhold er meget materielle,” fortæller Jeppe Trolle Linnet.

Bløde og komfortable møbler, velbehag og noget at spise og drikke. Dét er med til at skabe hyggen. Vi samles om noget fælles, og det er maden med til. Ligesom så mange andre folkeslag lægger danskerne en stor glæde i den faste føde. Den gør dig ikke kun mæt – den skaber også hyggelige rammer.

”Det er en måde at stimulere kroppen på. Det er en måde at spejle sig selv i hinandens selskab – at dele noget fælles. Følelsen af at dele noget, man har købt sammen med andre,” siger Jeppe Trolle Linnet.

[quotebox]For at hygge med andre mennesker skal man få de ting væk, der distraherer én fra øjeblikket[/quotebox]

Tid til hygge

Men at skabe tid og rum til godt selskab og hygge kan være svært i den travle hverdag, som mange studerende formentlig kan nikke genkende til. Derfor handler det også om at tage sig tid til hyggen.

”Det er vigtigt at have tid til nærvær. Tid, hvor man ikke er produktiv. Nogle gange er man nødt til at være disciplineret for at kunne være ikke-disciplineret,” forklarer Jeppe Trolle Linnet og fortsætter:

”For at hygge med andre mennesker skal man få de ting væk, der distraherer én fra øjeblikket,”  siger han og forklarer, at man blandt andet kan lægge sin mobiltelefon i entréen, når man skal til at hygge.

Men det skal ikke betyde, at man kun kan hygge sig uden elektronik. Jeppe Trolle Linnet har selv børn og ved, hvor vigtigt eksempelvis internettet eller fjernsynet kan være for samvær:

”Folk har så mange måder at hygge sig på. Mange kan hygge sig ved at se noget på nettet sammen. Så længe man prioriteter selskabet med andre mennesker.”

Vi skal tage os tid til at hygge. Skabe de rigtige rammer og give slip på det, der forstyrrer – især i december. For hvis julen ikke er hyggelig, så er det ikke en god jul.

 

Mellem kunst og computerspil

[faktabox align=”right”]
Udstillingen Space Invaders over Brandts kan besøges frem til 5. januar 2015. Hver torsdag mellem 17 og 21 er der fri entré på hele museet.
[/faktabox]

Det er fredag aften. Odense bys gader er fyldt med unge mennesker, der har en gåbajer i den ene hånd og en ven i den anden. Om fredagen fester man. Men i dag ser det lidt anderledes ud. Gennemsnitsalderen er hævet, øllene er fra Refsvindinge, ikke Albani, og så er der kunst. I anledning af Odenses Kulturnat har kunstmuseet Brandts inviteret til fernisering den 4. oktober.

[billedeboks billede=”http://rustold.skaberstaten.dk/wp-content/uploads/2013/11/INVADERS_IMG_2-ny.jpg”]I det lille lokale med tungt lys, er skydespillet Commando projekteret op på en af de sorte vægge. Med det gamle joystick kan publikum dyste mod hinanden om at ligge nummer et på spillets high-score.[/billedeboks]

Kunstmuseet lukker publikum ind i en svunden tid. Med Commodore 64, joysticks med én rød knap og videospil med meget få pixels bliver man ført ind i 1980’ernes digitale kultur. Formålet med udstillingen Space Invaders over Brandts er at udstille computerspil på et regulært kunstmuseum. En udstilling, der til ferniseringsaftenen skydes i gang med livemusik.

”Om computerspil er kunst eller ej, er for mig at se ligegyldigt. Måske er det i virkeligheden sjovest, når man ikke ved, om det er det ene eller det andet. Med denne udstilling rejser vi spørgsmålet,” fortæller Ras Bolding, der ikke kun står på scenen i en sølvfarvet heldragt, men som også har været med til at forme udstillingen.

På Brandts’ tredje sal ligger Mediemuseet. Alle kender den blå baggrund i Super Mario, hvor landskabet med røde paddehatte og gulbrune rør pryder en stor del af udstillingslokalet. Her man kan åbne låger og genforenes med David Bowie, bip-bip-spil og transportable spillemaskiner fra dengang, hvor der var ét spil knyttet til én maskine.

I aften byder dog på andet end udstillingen selv. Kunstinteresserede, gothpunks og Commodore 64-nørder er mødt op og bliver underholdt med livemusik. Den lille scene inviterer ikke kun Ras Bolding, men også electronica-trioen Oktronium og legenden Jeroen Tel, der har lavet musikken til mange af 80’ernes spilsucceser. Ras Bolding, der også er formand for Klub Golem på Kulturmaskinen i Odense fortæller, at håbet med en fernisering i denne liga er at trække et broget publikum til udstillingen over de kommende måneder. For Ras Bolding handler det også om personlig interesse.

”Jeg er selv vokset op med Commodore 64 og var dybt fascineret af maskinen, dens spil og ikke mindst musikken til de spil. Det sker stadig, at min bror og jeg finder fælles tid til at tage en nat, hvor vi spiller computerspil – vi har blandt andet hakket os vej gennem en stor del af Final Fantasy-serien. Det hænder også jævnligt, at Pac Man kommer på hjemme på min Commodore 64. Så tænder man sit neonlys og smider Kraftwerk på, og straks er man tilbage i fortiden,” fortæller Ras Bolding.

INVADERS_IMG_7-hny
Selvfølgelig er der også mulighed for at få Commodore 64’eren i hænderne. 80’ernes spilkulturs svar på den hellige gral. Også kendt som brødkassen var C64 den første hjemmecomputer, der gav spillerne mulighed for at tage underholdningen fra arkaden med hjem i stuen.

INVADERS_IMG_6-ny
Bomb Jack, Space Harrier og en Commodore Datasette. Datasetten var mest udbredt med C64, som Commodore 64 forkortes, i Europa. I USA var det Floppy-disken, der var populær. Den kunne blandt andet bruges til at konvertere analoge lyde til et digitalt format.

img-5-ny

Med det gamle udstyr i egne hænder kommer de besøgende så tæt på datidens spilkultur som overhovedet muligt.

Ras Bolding optræder med sin bassist The Quartermaster og gæstevokalist Tess Fries. Ikke nok med, at han er en af ferniseringens tre liveoptrædener, har han også været med til at sammensætte udstillingen. INVADERS_IMG_4-ny

Mere Ras BoldingINVADERS_IMG_3-ny

Alle hader Scientology: Her er grunden

Vi har næsten alle fordomme om Scientology. De fleste af dem er dårlige. Men det er der en grund til. Vi hører nemlig kun den dårlige historie.

[quotebox]Egentlig skal man betale Scientologykirken mange hundrede tusinde kroner for at få denne historie at høre. Men i Rust giver vi dig den selvfølgelig gratis[/quotebox] Er du nogensinde gået ned ad Købmagergade, forbi Rundetårn, og er blevet spurgt, om du er interesseret i en gratis stresstest? Har du nogensinde hørt nogen tale godt om testen? Formentlig ikke. For bag testen står Scientologykirken. Og den kan folk ikke lide.

I den generelle befolknings øjne er Scientology på ingen måde set i et positivt lys. Nogen har endda taget deres modstand mod kirken så langt som at danne en hel organisation imod. Når du googler Scientology er første hit Scientologys egen hjemmeside – nummer to er xenu.net.

Xenu?” tænker du måske. Og det er faktisk meget naturligt. For egentlig skal man betale Scientologykirken mange hundrede tusinde kroner for at få denne historie at høre. Men i Rust giver vi dig den selvfølgelig gratis. For at forstå Scientology skal man nemlig kende Xenu. Ligesom man skal vide, hvordan Jesus døde på korset, hvis man skal forstå Kristendommen.

For 75 millioner år siden fandtes et galakseforbund bestående af 76 planeter, der alle blev styret af diktatoren Xenu. Galakseforbundet led af overbefolkning, og for at løse problemet bragte han billioner af folk til Jorden, der dengang hed Teegeeack. Derefter placerede han hydrogenbomber i Jordens vulkaner for at destruere de anbragte folk. Men inden i alle menneskerne fandtes thetanere, en slags ånder eller sjæle, der alle overlevede. Thenanerne fløj hvileløse rundt, indtil de første moderne mennesker opstod, som de kunne sætte sig fast på. Derfor tror scientologer på, at vi alle har en ekstra kropsthetan siddende på os i dag. Dem vil man gerne af med, da de medfører smerte og ulykke i hele ens livstid.

Men hvad er Scientology?

Før vi går videre til en nærmere beskrivelse af Scientologys praksis, skal der være styr på noget grundlæggende historie. Du kan nemlig ikke kende Scientology uden af kende Lafayette Ronald Hubbard – bedst kendt som L. Ron Hubbard. Hubbard var egentlig science fiction-forfatter, men udgav i 1950 bogen Dianetics. The Modern Science of Mental Health. En bog, der for første gang introducerede ’gør-det-selv’-terapiformen Dianetik. Dianetikken handler om at fjerne sine engrammer. Engrammer er en form for traumer, der stammer helt tilbage fra thetanerne. Dem vil man gerne af med. Og det kommer man gennem samtalesessionen kaldet auditing.

Inden du har bearbejdet dine engrammer, er du preclear, hvor målet er at blive clear. Men bare fordi du er clear, er du ikke færdig. Så kan du nemlig blive Opererende Thetan – forkortet OT. Men bare fordi du er OT, er du ikke færdig. Der findes nemlig femten forskellige OT-niveauer. Det er godt nok kun otte af dem, som L. Ron Hubbard nåede at få skrevet ned.

I dag er Scientology en religion, der styres gennem sine kirker. Den første Scientologykirke blev grundlagt i Los Angeles i 1954. Nu er der Scientologykirker verden over, hvoraf der også er en i København.

Dem, ingen kunne li’

Det hele lyder måske lidt underligt. Og hvis du tænker sådan, er du ikke alene – langt fra. Det synes Operation Clambake nemlig også. Operation Clambake er en organisation, der modarbejder og nedgør Scientology på hjemmesiden xenu.net. Deres mål er at få folk til at indse, hvad Scientology i virkeligheden laver.

Bag Operation Clambake står nordmanden Andreas Heldal-Lund. Med mottoet ”Undressing the Church of Scientology since 1996” forstår man hurtigt, hvad organisationens formål er. Heldal-Lund skriver, at han startede organisationen i midten af 90’erne, da der på daværende tidspunkt var meget spredt information om Scientology, og at Scientology derudover formåede at få meget slettet fra internettet. Der er altså en evig strid i gang mellem Scientology og Operation Clambake.[quotebox]For at forstå Scientology skal man kende Xenu. Ligesom man skal vide, hvordan Jesus døde på korset, hvis man skal forstå Kristendommen.[/quotebox]

Men Operation Clambake er ikke alene om at tænke dårligt om Scientology. Det er nemlig den generelle befolknings opfattelse, at der ikke bliver set noget positivt i Scientology. Et af de store problemer med nye religioner, heriblandt Scientology, er nemlig, at folk har virkelig mange fordomme om dem. Er du enig i nedenstående ting?

  • De nye religioner er altid økonomisk suspekte.
  • De bryder med de etablerede seksuelle normer.
  • Der er tale om styring af godtroende folk.
  • De nye religioner er samfundsskadelige.
  • De nye religioners dogmer og forestillinger er latterlige og gennemskuelige.

Formentlig. Listen er nemlig lavet af religionssociolog Morten Warmind og er udarbejdet ud fra, hvilke fordomme folk oftest har om nye religioner. Diktatorrumvæsener? OT-niveauer? Måske forstår man godt, at der er så mange fordomme omkring Scientology. Men jeg har valgt, hvad jeg vil fortælle jer om Scientology. Jeg har ikke fortalt om, at folk frivilligt opsøger Scientology. At deres stresstest faktisk hjælper folk og gør dem gladere. Det, du læser, er min prioritering af, hvad der er vigtigt at vide om Scientology. Man kan nemlig ikke få hele historien med på to sider.

At jeg vælger at fortælle om rumvæsener, skaber helt sikkert flere fordomme hos folk. Det er nemlig den sjove historie om Scientology. Jeg deler en del af ansvaret. Det gør stort set alle, der fortæller om Scientology, for det er svært at være objektiv. Men hvordan skal man så blive fri fra de fordomme, man har tilegnet sig?

Gennem erfaring og information. En velkendt fordom er, at alle blondiner er dumme. Det troede du måske også engang. Men tror du virkelig også det, efter at du på dit studie har mødt 20 blondiner, der faktisk har fået ret mange 10- og 12-taller. Måske har du også mødt blondiner, der kun har fået 02. Lige meget, hvordan udfaldet er, vil begge erfaringer enten be- eller afkræfte dine fordomme. Og du bliver klogere.

Problemet med Scientology er, at du sjældent hører den gode historie. Scientology selv holder kortene tæt på kroppen – måske er der en årsag til det, måske er der ikke. Det gør Operation Clambake til gengæld ikke. Når du googler Scientology, er dit umiddelbart valg enten at høre Scientologys historie eller Operation Clambakes historie. Enten får du Scientologys halve udlægning af, hvad der egentlig foregår, eller får d
u Operation Clambakes, der udelukkende nedgør Scientologykirken og deres tilhængere. To situationer, der nok kun trækker din fordom i den bekræftende retning.

 

 

 

Derfor hader alle Scientology.

 

 

 

Pilou Asbæk: Dømt til at blive slagtet

[faktabox align=”right” header=”Pilou Asbæk”]

  • Hans borgerlige navn er Johan Phillip Asbæk. Pilou betyder Lille Phillip på fransk.
  • Er født i 1982 og opvokset i København. Her bor han i dag med kæresten Anna Bro og deres otte måneder gamle datter.
  • Blev i 2008 færdiguddannet skuespiller fra Statens Teaterskole.
  • Er i dag aktuel i filmen Spies & Glistrup.

[/faktabox]

”Pilou Asbæk er 31 år gammel. Han er far, kæreste, søn, bror og skuespiller. I den rækkefølge,” fortæller han og vifter en proptrækkerkrølle væk fra sin pande.

Hans krøller er formentlig fremprovokeret af den regn, der har hængt over København hele dagen, men det virker ikke til at anfægte hans humør. Han sætter sig i hvert fald og starter interviewet med et smil. Et interview vi ikke har være alene om at kæmpe for.

”Jeg har alle de der store: Børsen, Politiken og Jyllands-Posten. Jeg skal fandeme lave 400 portrætter her og nu. Pressemanden sagde til mig: Rust har et oplag på 2.500 – lad vær! Og så sagde jeg: Hvad snakker du om? Hvis der er noget, der definerer fremtiden, så er det sgu min egen generation. Jeg vil hellere give afkald på Børsen, Politiken og Jyllands-Posten, end at give afkald på det her,” fortæller Pilou Asbæk om vores aftale.

Han virker til at skulle finde sig til rette i interviewsituationen. Måske er det fordi, vi sidder på en velbesøgt københavnsk café, hvor vi ikke ligefrem er alene. Men det går hurtigt over. Fra det ene øjeblik at kigge ned i bordet og pille i etiketten på sin hyldeblomstsaft, sidder han det næste med armene langt fra kroppen og fortæller med passion i både stemme og blik. Der er dog ikke tid til at dvæle. Vi har kun fået en time – og ikke et minut mere. Fem minutter efter vores interview, skal han nemlig stille på Grand Teatret til et Q&A-arrangement. Han er en travl mand. Men for Pilou Asbæk er det en del af gamet.

_MG_0339

”Jeg synes et eller andet sted, at når du laver noget, du gerne vil have præsenteret for folket, så må du også lave limen imellem. Helt banalt vil jeg gerne virke som en fed fyr overfor jeres læsere. Én, man gerne vil bruge 80 kroner på.”

Når man kigger på Pilou Asbæks filmografi, er det svært at tro, at han kun har været færdiguddannet skuespiller i fem år. På kun fem år har man blandt andet set ham i To Verdener, Forbrydelsen, R, En Familie, Kapringen, Borgen og senest storfilmen Spies & Glistrup.

Skole, bagland og flid

Tre faktorer har gjort, at Pilou Asbæk er, hvor han er i dag: skole, bagland og flid. Han er ikke autodidakt skuespiller. Meget af det han kan, har han lært gennem sin tid på Statens Teaterskole. Når vi som universitetsstuderende tænker skole, tænker mange af os historie, teorier og metoder. Men for Pilou Asbæk var det rummet, hvor han måtte træde forkert, der gjorde den store forskel.

”Det er der, du har lov til at være dårlig i et beskyttet lokale. Det er der, hvor du får lov til at være dum og stille fjollede spørgsmål. Det er der, du må gøre alt det, du ikke må i den professionelle verden. Det er der, du må fejle.”

Han blev optaget på skolen anden gang, han søgte. Han fortæller, at på Teaterskolen er det optagelsesprøven, der er eksamen. Med over 800 ansøgere og kun 24 optagne, er det bestemt ikke nogen let sag at komme ind, men Pilou Asbæk klarede sig igennem. Dermed var han næsten også sikker på, at det med skuespil nok skulle blive til noget. Han dimitterede i 2008, men det betød ikke, at uddannelsen var forbi. Han vil stadig blive bedømt. Og det får han især at mærke med filmen Spies & Glistrup.

”Der er nogle mennesker, der er ekstremt gode på en skolebænk og er pissedygtige til at adoptere det miljø. Jeg har altid været meget bedre, hvis der har været noget på spil. Der har altid skulle være en udfordring. Jeg skal kunne tabe eller vinde. Det er et element af konkurrence, jeg godt kan lide,” fortæller han.

Den hyldeblomstsaft, han for lidt siden pillede nervøst ved, er pludselig tom. Han kigger ikke længere ned i bordet. Hans kropsprog lægger ikke skjul på, at han er skuespiller og historiefortæller. Også selvom der er risiko for at tabe.

”Lige nu laver jeg Spies og Glistrup. Og du finder ikke en større ikonisk karakter i Danmarks historie. Jeg er dømt til at blive slagtet. Sådan er det jo.”

_MG_0481

Social arv er et valg

Som søn af to galleriejere, har Pilou Asbæks modermælk været erstattet af kunstneriske krydderier. Til spørgsmålet om, hvad der i hans liv har haft størst indflydelse for ham professionelt, er svaret også kunst. Han fortæller, at han er vokset op i en kunstverden, hvor han hele tiden har skullet beskæftige sig med og forholde sig til kunst.

”Det første jeg gør, når jeg kommer ind i et rum, er at registrere den kunst, der er på væggene. Og det er kunst i alle afskygninger. Billede, foto, skulptur, musik, teater, skuespil, ballet, opera. Alle de genrer, synes jeg, er uhørt vigtige. Jeg synes, vores samfund er defineret af den kunst, vi har. Kig på den kunst vi har i dag. Det er den, der fortæller noget om det samfund, vi får i morgen.”

Men på trods af den kunstneriske indflydelse hans forældres erhverv har haft på Pilou Asbæks professionelle virke, har han ikke meget til overs for begrebet social arv. Med forældrenes arbejde, en opvækst i Københavns Bredgade og en studenterhue fra Herlufsholms Kostskole vil nogen måske mene, at han har haft en opvækst lidt udover det sædvanlige. Det sætter dog ikke en stopper for, at han kan spille roller, der også rører slagter Larsen fra Vester Vedsted. For Pilou Asbæk handler det om følelser.

”Følelser er universelle, ligegyldigt om du er rig eller fattig. De mennesker, jeg kender, der er født enten med en guldske, en plastikske eller ingen ske i munden, har grædt og grint over de samme ting. Et eller andet sted inde i dem selv findes en kerne, der er universelt for mennesket.”
_MG_0332

For at fremhæve sit syn på følelser, fortæller han om et stykke kunst af Yoko Ono. Hun lavede for femten år siden et stykke musik, som handlede om en kvinde i Afrika, der mister et barn og en kvinde i New York, der mister et barn. Men på trods af, at de kommer fra to samfund og sociale lag, der ligger milevidt fra hinanden, skriger begge kvinder fuldstændig ens.

”Derfor føler jeg godt, at jeg kan lave kunst til alle segmenter. Det er også, fordi vi ser hinanden i øjenhøjde. Og så er det jo det, der gør, at man er skuespiller!”

Netop fordi vi alle føler ens, kan Pilou Asbæk sagtens spille til folk, der kommer fra en helt anden baggrund end ham selv. Han lader sig ikke begrænse af sin sociale arv og tænker faktisk ikke meget over det.

”Jeg har aldrig nogensinde følt, at jeg ikke har kunne repræsentere samtlige lag i det danske samfund. Og det er fordi, jeg ikke har følt, at den begrænsning skal være op til mig. Den skal være op til publikum.”

For Pilou Asbæk handler det om at vælge. Vælge, om du vil lade dig påvirke af din sociale ballast, eller om du vil gøre op med det og komme videre. Som skuespiller handler dine roll
er ikke om, hvilken baggrund du kommer fra.

”Jeg har aldrig nogensinde tænkt over min sociale arv i forholdet til mit arbejde. Min arv er en del af min identitet indtil den dag, jeg siger, at den ikke længere skal være det. Det handler om et valg.”

Det er altså ikke Pilou Asbæks person, der afgør, hvilke roller han får lov til at spille. Det ville også være at gå til ekstremer at sammenligne Pilou Asbæk med hans seneste storrolle Simon Spies. Hvor Pilou Asbæk sammen med sin kæreste fik en datter for otte måneder siden, levede Spies et barnløst liv med gruppesex, før der overhovedet var noget, der hed gruppesex.

At efterligne en rejsekonge

_MG_0284

Som skuespiller skal han afdække, forsvare og præsentere. Han skal have en menneskelig vinkel på historierne så tilskuerne kan genkende sig selv i hans karakterer. Og fordi han stadig er ny i faget, har han stadig noget at bevise.

”Jeg går op i det, fordi jeg ser det som om, at jeg skylder verden at bevise mig selv. Det handler ikke om selvværd eller selvtillid. Jeg skal stadig overbevise mig selv, og dermed andre om, at jeg er god til mit arbejde. Og det at være god til sit arbejde, kræver som oftest meget forarbejde, meget research og kompromisløshed.”

Pilou Asbæk gør sit ypperste for, at folk skal kunne lide hans udgave Simon Spies. Som til alle hans andre roller, har han brugt flere måneder op til for at komme ’in character’. For at finde frem til sin egen udgave af Simon Spies, opsøgte han en anden, der også har spillet rollen som morgenbolledamernes opfinder. Manden, der har været skyld i, at den yngre generation overhovedet ved, hvem Simon Spies er – Anders Matthesen. Han fremførte sin version af rejsekongen på Østre Gasværk i forestillingen Simon fra 2004.

”Det første jeg overhovedet gjorde, da jeg havde fået at vide, at jeg havde fået rollen, var at ringe til Anders Matthesen og sige: Prøv at hør her, Anders. Du kender mig ikke, jeg hedder Pilou, jeg er nyuddannet skuespiller, eller jeg har været i gang et par år, du kender mig måske fra Borgen eller R, eller sådan noget. Og så kommer jeg i audiens hos kongen, der ligesom siger: Det er okay, at du spiller Simon Spies.”

Af Anders Matthesen fik Pilou Asbæk blandt andet en række båndoptagelser af datidens Mads & Monopolet, Spørg Bare, hvor Simon Spies sammen med John Price, Erhard Jakobsen og bakkesangerinden Cleo hjalp folk med deres dilemmaer. Det var for alvor her Pilou Asbæk lærte Spies at kende.

”Det er her, at han kommer med alle de udsagn, der gør, at man efterfølgende siger, at han er et af de største genier, Danmark har fostret,” fortæller han, mens han slår i bordet for at understrege sin pointe.

_MG_0341

Pilou Asbæk snakker i et tempo, der udnytter vores beskedne tid maksimalt. Han har noget på hjerte, og det er dét, han fortæller om. En passion, der har været genkendelig i alle roller, han har spillet.

Fra den bløde kæreste til den hårde i Borgen

Pilou Asbæk spillede i starten den søde kæreste i flere teaterstykker samtidig med, at han læste på Teaterskolen. En rolle, der virkelig blev manifesteret i filmen To Verdener, hvor han spillede drengen Teis, der forsøgte at lære Sara om verdenen uden for Jehovas Vidner. Efter hans debut på det store lærred gjorde han den som kokken Mikkel Hartmann i Kapringen, den fængselsindsatte Rune i R og ikke mindst som spindoktor Kasper Juul i DR-dramaet Borgen. Roller, der viste livet bag ellers lukkede døre. Men i dag ses han i mere folkelige roller som Simon Spies og snart også i tv-serien 1864.

”Udviklingen har været meget bevidst. Problemet er bare, at jeg har fået tildelt den udvikling. Det er ikke noget, jeg selv har valgt. Men efterfølgende kan jeg godt se, at det er en meget naturlig udvikling. Fra den bløde kæreste til den hårde i Borgen. Det er babysteps. Men det er jo også nogle karakterer, der har udviklet sig i takt med, at jeg er blevet ældre.”

Han fortæller, at han er meget bevidst om, hvor han er lige nu. Han blev far for otte måneder siden, og det er derfor familien, Pilou Asbæk har fokus på lige nu. Det handler om at få tid og økonomi til at hænge sammen. Derfor sagde han blandt andet også nej til at lade Kasper Juul få meget skærmtid i tredje sæson af Borgen – han skulle have tid til at være far. Og selvom han har en kæreste, der har forståelse for, at jobbet som skuespiller tager tid, er det stadig familien, der er førsteprioritet.

”Om ti og tyve år er jeg forhåbentlig glad familiefar og sekundært skuespiller.”

Billederne er taget af Frank Lohmann

Hold ferie for en million – mindst!

I RUST vil vi gerne omfavne alle, og vi kan ikke udelukke, at Donald Trumps nevø læser med. Derfor får du her et indblik i sommerferie, der end ikke kan betales med et års uddannelsesstøtte.

Cykelferie, blaffertur eller interrail. Der er mange muligheder for at holde sommerferie indenfor en SU-venlig bunke guldmønter. Men hvis du vinder et par millioner, eller gifter dig med en prins, vil du næppe tage til takke med en bilferie til Sydfrankrig. Heldigvis er der masser af alternativer. Jovist, du kan flyve første klasse til Honolulu med kulørte drinks og frisk luft, men du kan også vælge at tage på en rigtig dyr ferie.

Lad os starte tæt på herhjemme. Geneve er ikke kendt for meget andet end en konvention, men det er ikke alt, hvad de har at byde på. De har også verdens dyreste hotelværelse. Faktisk er ’værelse’ en meget beskeden betegnelse for den 1.600 m2 store suite på Hotel Wilson. Med 12 værelser, 12 badeværelser og et flygel fra Steinway & Sons til en halv million, er rammerne dannet for et godt slag billard – for sådan et bord er der naturligvis også. Disse festligheder kan nydes for 365.000 danske kroner. Per overnatning! Altså løber en uges ballade i Europas Washington op i 2.555.000 kroner, hvilket er 160 gange prisen på spidsen af en jetjager.

Mad i verdensklasse

Er du madentusiast, er der selvfølgelig også en pakkeløsning til dig. Riv en dag ud af kalenderen og spis dagens tre måltider på verdens tre bedste restauranter. Vi har selvfølgelig snydt lidt, for både nummer to og tre ligger i Spanien – og det ville jo være kedeligt at skulle bespises med paella to gange på en dag. Til morgenmad vælger vi derfor den fjerdebedste, der ligger i Brasilien. Drop havregrynene, og udforsk det brasilianske køkken på D.O.M i Sao Paulo. Frokosten nedlægges på El Celler de Can Roca i Spanien, og selvfølgelig sluttes dagen med en søpindsvinesandwich til aftensmad på Noma, verdens bedste restaurant.

Naturligvis er spise i denne klasse ikke gratis, og du skal nok regne med at lægge en tudse per ret, du får serveret. Hertil kommer drikkevarer. Transport har vi selvfølgelig også tænkt på, og naturligvis skal du ikke flyve på monkey class med pøblen. Vi anbefaler et privatfly, der kan lejes for kun to millioner. Til gengæld virker udgifterne til mad nu overkommelige. Nomas venteliste taget i betragtning råder vi til, at du arrangerer denne tur i god tid og husker at bestille bord. Ellers må du jo nøjes med tacos, tapas og tarteletter. 

Tilbage til fremtiden

Skal der lidt mere fart over feltet, drager vi til grisefestens højborg. På Mallorca tilbydes der nemlig ikke kun på strand, sol og sangria. Du kan også opleve verdens sejeste opfindelse i en vandudgave. For kun 30.000 kroner får du en hel dag med instruktør ved din side og en waterjetpack på ryggen. Jetpacken kan nå 8,5 meter, så der er dømt god udsigt over strandens gæster.  

Sådan en fantastisk oplevelse kan selvfølgelig ikke fordøjes på et almindeligt hotelværelse, og vi anbefaler derfor en båd. Du kan eksempelvis leje verdens største udlejningsyacht Moonlight II. Den er stor. Den er rigtig stor. 85 meter lang (eller 280 fod, hvis du vil have den på søsprog) og med plads til 36 mennesker og 34 besætningsmedlemmer. Èn per mand, det er vel passende og så endda til kun fem millioner kroner for en uge.

Privatlivets fred

Hvis du i din sommerferie bare gerne vil nyde, at du ikke har 13.000 studerende omkring dig hver eneste dag, så fortvivl ikke. I den sydlige del af Bahamas kan du leje øen Musha Cay på 0,65 km2. Der kan maksimalt være 24 gæster på Musha Cay, og du bestemmer, hvem der må være der. Selvom du her får din helt egen ø, ligger denne feriemulighed i den billige ende. 200.000 kroner per dag for op til 12 personer – inklusive kost og logi. Måske en rustursidé for et af vores mindre studier? Tilbuddet er i hvert fald så godt, at mange benytter det. Blandt andet blev Googles medstifter Sergey Brin gift på øen i 2007.

Er du typen, der bare gerne vil flexe muskler og være det sejeste barn i skolegården, men ikke gider snakke med de andre, skal du først søge om orlov. Verdens eftersigende dyreste ferie er en enestående kulturel oplevelse. For 8,5 millioner kroner får du to års rundrejse hele jorden rundt. Med 962 seværdigheder på 730 dage får du oplevet hele UNESCOs verdensarvsliste. Jeg ville huske at pakke både kamera og rejsedagbog med det samme for at kunne holde styr på sådan en ferie.

God tur!