Syddansk Universitet tilbyder en bred vifte af uddannelser. Herunder studier som Litteraturvidenskab, Amerikanske Studier, Anvendt Matematik og Biomedicin. Disse er studier, hvor man kan have svært ved at gennemskue, hvad fremtidens jobbeskrivelse kommer til at lyde på. SDU-alumne Eva Thygesen studerede Biomedicin. Nu arbejder hun for Novo Nordisk.  

Tager man en uddannelse i Medicin, er man ret sikker på, man ender med at blive læge af en eller anden art, og tager man en uddannelse i Jura, er man ret sikker på at ende som jurist eller advokat. Men hvad kan man lige ende med at lave, hvis man for eksempel læser Biomedicin?  

Det spørgsmål kunne Eva Thygesen i lang tid ikke besvare, mens hun studerede Biomedicin på SDU i Odense.  

”Jeg tror lidt, at jeg gemte bekymringerne om, hvad jeg skulle bruge uddannelsen til senere. Jeg vidste bare, at det var en bred uddannelse, og jeg havde hørt, at man havde mange muligheder for retninger, man kunne tage, men ikke nogen konkret henvisning til en retning,” fortæller Eva Thygesen. 

Hun havde derfor ikke regnet med, at hendes efterfølgende arbejde ville komme til at se ud, som det gør i dag. Eva Thygesen arbejder nemlig nu som produktionskemiker ved Novo Nordisk i Måløv.    

En lille brøkdel af uddannelsen  

Biomedicin-uddannelsen lægger i høj grad op til arbejde inden for forskning. De fleste biomedicinere beskæftiger sig med forskningsprojekter, der retter sig mod at udvikle potentielle kure eller typer af medicin til sygdomme af forskellig art. Derfor har man mange forskelligartede fag, der skal lære de studerende om de cellebiologiske processer i menneskekroppen, samt hvordan forskellige sygdomme manifesterer sig i kroppen. 

Men når man skal skrive sin bachelor og sit speciale, udvælger man blot ét af mange felter inden for Biomedicin at gå i dybden med, og der er derfor meget af uddannelsens indhold, man ikke kommer til at bruge i praksis.  

Eva Thygesen har vel at mærke ikke fået et job i forskningens verden, men er i stedet kommet ud i medicinalindustrien, hvor hun arbejder sammen med folk, der har mange forskellige baggrunde. For eksempel farmaceuter og biokemikere. Så de eneste ting, som Eva reelt kan bruge fra sin uddannelse i Biomedicin, er evnen til at indsamle data, tænke analytisk og håndtere problemstillinger ved hjælp af videnskabelige metoder og kriterier; altså videnskabsteori. Men mange af de teoretisk-specifikke ting, som Biomedicin-uddannelsen introducerer de studerende for, er slet ikke relevante for hendes arbejde.  

”Man kan godt blive lidt frustreret over at have brugt 5 år på en uddannelse, som man ikke engang bruger halvdelen af,” fortæller Eva Thygesen.  

Blot ‘adgangsgivende 

Til gengæld mener hun ikke, at man bør føle sig ærgerlig over, at man ikke får brugt al den viden, man tilegner sig på et studie.  

”Man kan se det lidt, som om man har ‘kæmpet sig op til’ at få et godt arbejde, fordi uddannelsen jo trods alt er adgangsgivende for at komme ind i en virksomhed eller en jobtype som denne,” udtaler hun.  

Til Eva Thygesens jobsamtale blev hun ikke spurgt særlig meget ind til, hvad hun havde lært på sin uddannelse. For dem, hun sad til jobsamtale ved, var det egentlig bare afgørende, at hendes uddannelse var én, der levede op til de grundlæggende ‘krav’ for at kunne arbejde som produktionskemiker. Faktisk vidste arbejdsgiverne ikke, hvad biomedicin var. De havde ikke en ordentlig forståelse for, hvad man kunne med den uddannelse. Derfor kunne hun i princippet også have fået jobbet, hvis hun havde haft en farmaceut- eller biokemi-uddannelse.  

Personlighedsmatch  

Det var altså ikke den konkrete uddannelse, der var afgørende for, at Eva Thygesen kunne få jobbet hos Novo Nordisk.  

”Det vigtigste var helt klart, hvem man var som person, og hvad det gjorde for måden, man arbejdede på. De ville gerne have nogen med samarbejdsevner i stedet for nogen, der bare havde siddet med næsen ned i en bog,” fortæller Eva Thygesen.  

Til jobsamtalen blev hun spurgt ind til, om hun havde haft et studiejob, og selvom Eva Thygesen ikke havde et studierelevant job, var det alligevel vigtigt, at hun trods alt havde haft et arbejde.  

”Når de spørger ind til det arbejde, man har haft ved siden af sit studie, er det mest af alt for at finde ud af, hvordan man håndterer et arbejdsliv generelt, fordi det adskiller sig så meget fra et studieliv,” forklarer hun.  

Det, at man har haft et arbejde, hvor man kan beskrive, at man har haft en vis form for ansvar, som har lært én at samarbejde og være selvstændig, er altså vigtigere end selve jobtitlen.  

Konkretisér 

Eva Thygesen kan godt forstå, at jobmulighederne kan virke uoverskuelige, når man er under uddannelse eller er ved at være færdig. Det, hun gjorde, var, at gå ind på jobhjemmesider og søge på, hvilke jobmuligheder der var for hendes uddannelse, så mulighederne blev mere konkrete.  

”Hvis man finder et job, der lyder som noget for én, kan man så overveje, om der ikke er nogle fag, kurser eller projekter, man kan koble sig på, der kunne gavne én, hvis man skulle søge lige præcis sådan et job,” råder Eva Thygesen.  

På den måde kan man nemlig udstråle over for virksomheden eller arbejdsgiveren, når man kommer ud på den anden side, at man har tænkt over, hvad man gerne vil, og at det gør én til en bedre kandidat til stillingen.  

Det var dét, der virkede for Eva Thygesen, for hun var kun ledig i halvanden måned, før hun fik jobbet hos Novo Nordisk.  

Opråb til universitetet  

Til gengæld synes Eva Thygesen, at Syddansk Universitet kunne være bedre til at arrangere foredrag eller lignende med folk fra erhvervslivet, som havde en uddannelsesbaggrund, der matchede ens eget studie. Så kunne de, ligesom Eva Thygesen kan nu, fortælle, hvorfor det giver mening, at man har dén specifikke uddannelse for at komme til at lave dét konkrete arbejde.  

”Det synes jeg faktisk, man burde gøre allerede i starten af uddannelsen, fordi det var der, jeg personligt var allermest i tvivl om, hvad uddannelsen i virkeligheden gik ud på, og hvad målet med den var,” siger hun.    

The following two tabs change content below.

Anni Møllemand

Chefredaktør på RUST. Studerer Ba. Journalistik. Skriver overvejende kritisk og dybdeborende stof, der lægger op til debat. Derudover er jeg redaktør på Beton TV og fungerer dermed som kommunikationsrør mellem studentermedierne.