Føler du, det er fuldkommen uoverskueligt at gå i gang med den voldsomme mængde bøger og tekster, der udgør pensum for dit semester eller modul?  

Her får du nogle gode råd til, hvordan du bedst muligt kommer igennem dit læsestof og bliver klar til eksamen.  

Eksamenstiden er ved at være over os. Enten er du helt ny på universitetet og vil gerne blive klog på, hvordan du bedst muligt kommer igennem pensum. Eller også har du gået på universitetet i noget tid, men har bare ikke rigtig fundet den gode metode til at tillære dig det akademiske stof. RUST har i samarbejde med studieteknikere fundet gode råd til, hvordan du kan komme igennem dit læsestof og din undervisning.  

Inden du går i gang med at læse: 

Det kan være svært ‘bare’ at gå i gang med at læse, men det behøver du faktisk heller ikke. Det er en god idé, at du, inden du går i gang, gør dig klart, hvorfor du går i gang med at læse. 

Hvis du ikke selv kan finde frem til, hvorfor du går i gang med at læse, kan du med fordel bede din underviser give en kort præsentation af, hvad næste undervisningsgang skal centrere sig omkring efter hver endt forelæsning. På den måde får du en mere klar forståelse for, hvor du skal lægge hovedvægten af din energi.  

Når du sidder med teksten, kan du med fordel skabe dig et overblik over teksten, før du begynder at læse fra side 1. Hvis det er en bog, er det en god idé at kigge på forsiden, bagsiden og indholdsfortegnelsen, før du går i gang. Hvis det er en akademisk artikel, så læs abstract og måske også konklusion. På den måde finder du af, hvor meget læseprocessen kræver af dig, og det gør, at du husker teksten bedre.  

Ud fra den tid og det overskud du har til rådighed, skal du vurdere, hvad der giver bedst mening i forhold til at kunne ‘nå’ at komme igennem de centrale elementer i teksten; skimlæse, læse selektivt, læse normalt eller læse intensivt. Det er vigtigt, at du holder fast i samme læsestil hele vejen igennem. Men tilpas dit formål til forholdene, så du for eksempel ikke bestræber dig på at gå i gang med at læse 50 sider intensivt, inden din forelæsning begynder om en time. Det er bedre at vide lidt om det hele i teksten, end at vide meget om lidt i teksten.    

 

Jeg læser langsomt 

Nogle læser langsommere end andre, og det kan gøre, at der er forskel på, hvor meget man kan nå at læse til en undervisningsgang. Til gengæld peger undersøgelser på, at det er de færreste studerende, der har en dårlig læsehastighed. Problemet er nærmere, at de studerende er dårlige til at variere deres læsemåder og skabe sig et overblik over deres tekster.  

 

Hvilken læsestil til hvad? 

Det er de færreste, der kan klare sig igennem studiet ved blot at skimlæse. Men hvornår giver det mening at bruge hvilken læsemåde?   

Intensiv læsning: 

Når du skal lære detaljerne i teksten eller lære teksten udenad, er intensiv læsning vejen frem. Du supplerer læsningen godt, hvis du tager noter til det, du læser, eller streger vigtige ting over. Derudover kan det være en god idé at gøre noget aktivt med stoffet, så du holder koncentrationen. Du kan for eksempel tegne, trampe, rime eller endda bygge noget ud fra det, du læser. På den måde kan du bedre genkalde materialet senere, fordi du kan binde det op på en aktiv proces. Sørg for at være i et setting, hvor du ikke bliver forstyrret af hverken sult, træthed, din telefon eller dit tv.  

Det er de færreste, der kan koncentrere sig længere end 30 minutter ad gangen. Så det, du med fordel kan gøre, er at sætte et stopur på 20-30 minutter, læse intensivt i de 20-30 minutter, lave noget helt andet og læse intensivt i 20-30 minutter igen. Intervaller er gode for at bevare koncentrationen, så gå en lille tur, tag noget at spise, snak med en studiekammerat eller andet – bare du bevæger dig.  

Skimning  

Der er mange tekster på universitetet, og underviserne siger som regel, at alle tekster er vigtige. Men det kan ikke lade sig gøre at komme igennem det hele, og her er skimning en særlig god metode. Man kan danne sig et fornuftigt overblik, hvis man i skimningen finder frem til ord eller begreber, der er fremhævede, læser tekstbokse, læser overskrifter for alle afsnit, læser det første og det sidste afsnit grundigt og læser punktopstillinger.  

Det tager tid at blive god til at skimme, men giv dig selv tid til at lære det, da det er en god metode til at komme igennem meget stof på kort tid.  

Matematiske eller kompakte tekster er svære at skimme. Her er det som regel en forudsætning, at du læser den foregående sætning, før du læser den næste. Men er du i tidsnød, er det stadig bedre at skimme en tekst før en forelæsning end slet ikke at have kigget på den.  

Notater  

Du oplever måske, at dine lærebøger mest af alt bare ligner én stor tegnebog, fordi der er så mange overstregninger. Du får ikke noget ud af dine overstregninger, hvis der er for mange af dem. Derfor bør du læse et helt afsnit først og så derefter strege de vigtigste pointer over.  

Lynnotater  

Man glemmer foruroligende meget af det stof, man ‘bare’ læser. Det er vigtigt, at man gør stoffet til sit eget, selv hvis man er presset på tid. Og her er lynnotater særligt velfungerende.  

Man presser sig selv til at skrive så meget, man kan i et fast tidsrum. For selvom man forestiller sig, det bliver noget sludder, man ender med at skrive, eller at man slet ikke kan skrive noget, så er det langt fra tilfældet i de fleste sammenhænge. Når man er presset på tid, kan man bedre formulere nye ideer, fordi man gør stoffet til sit eget, når man selvstændigt formulerer det.  

 

Notater i undervisningen 

Det kan virke helt umuligt at skrive notater til undervisningen, hvis man både skal lytte, forstå, formulere, skrive ned og blive ved med at lytte. Imidlertid kan det forbedre koncentrationen at tage notater, og hvis underviseren har for mange pointer på for kort tid, er det hensigtsmæssigt at gøre underviseren opmærksom på dette, så han eller hun kan skrue ned for tempoet.  

Men målet er heller ikke at få alt, hvad underviseren siger, i sine notater. Det er kun hovedpointerne, der skal skrives ned, eller de pointer, som man føler, der kan få én til at huske indholdet på et senere tidspunkt. Tegn og punkter er bedst for at genkalde indholdet, men skal du for eksempel huske noget faktuelt, bør dine noter afspejle forelæsningen så præcist som muligt.  

Desuden er det vigtigt, at du har et godt arkiveringssystem til dine notater, så du let kan finde dem igen og overskue, hvilke noter der hører til hvad.  

Du kan også gøre brug af lynnotat-metoden efter undervisning, hvor du bliver siddende i 7-10 minutter, efter det er overstået, og får skrevet om, hvad du har lært, eller hvad du gerne vil lære mere om.  

Vigtigheden af repetition  

Når du bruger teksterne aktivt i et repetitionsforløb, får du informationerne ind på flere forskellige tidspunkter, hvilket fremmer din generelle forståelse.  

Alternative repetitionsmetoder, som virker meget bedre end blot at læse stoffet på ny: 

  • Skrive notater. 
  • Diskutere teksterne med andre. 
  • Skrive referater. 
  • Tegne modeller.  
  • Lave lynnotater. 

Generelt giver det ofte de bedste resultater, hvis du bygger din læseproces op efter først at danne dig et overblik, dernæst at beslutte dig for en læsemåde og til sidst frem mod eksamen at repetere det stof, du har gennemgået. Så er der gode chancer for, at du nok skal klare dig igennem den faglige læsedel på universitetet.  

The following two tabs change content below.

Anni Møllemand

Chefredaktør på RUST. Studerer Ba. Journalistik. Skriver overvejende kritisk og dybdeborende stof, der lægger op til debat. Derudover er jeg redaktør på Beton TV og fungerer dermed som kommunikationsrør mellem studentermedierne.