Vegetarisme og veganisme er blevet meget mere almindeligt inden for de sidste par år. For nyligt lancerede Naturli’ et plantebaseret alternativ til hakkekød, der er åbnet to veganske caféer i Odense inden for det seneste årog det er generelt blevet lettere at finde veganske og vegetariske varer i supermarkedet. Men hvor meget fylder overvejelser om en vegansk eller vegetarisk livsstil i de studerendes hverdag?  

RUST sendte et spørgeskema ud til de studerende på Syddansk Universitet for at undersøge, hvor stor en andel af dem der var enten veganere eller vegetarer. Af de i alt 658 studerende, der deltog i undersøgelsen, var 25 % af dem vegetarer eller veganere. Om det er en repræsentativ procentsats for de i alt cirka 30.000 studerende, der går på universitetet, er i imidlertid svært at vurdere, men uanset hvad er vegetarisme og veganisme ”en ting”.     

Den gængse definition af at være vegetar er, at man ikke spiser kød (eller fisk), mens en veganer hverken spiser kød (eller fisk), mejeriprodukter eller æg.   

Blandt de studerende, der ikke er veganere/vegetarer, har mere end hver fjerde svaret, at de ikke føler, de ville kunne undvære kød og/eller mejeriprodukter i deres hverdag. Så for dem er en vegansk eller vegetarisk livsstil ganske utænkeligt.  

 

Et personligt valg 

For Silja Kaimer, der studerer Dansk med sidefag i Religion, var valget om at blive veganer til gengæld ikke særlig svært.  

”Jeg var inde i en eksamensperiode, hvor min hverdag kørte lidt på rutinen, og så gik det op for mig, at jeg egentlig havde spist vegansk i to uger. Jeg havde det rigtig godt i min krop og mit sind, så jeg tænkte, jeg ville prøve at blive ved med det,” fortæller hun og tilføjer, at hun på nuværende tidspunkt slet ikke kunne forestille sig ikke at være veganer.   

Forinden Silja Kaimer blev veganer, levede hun overvejende vegetarisk, men da hun tog valget om at blive veganer, fik hun et bedre overblik over hendes madvaner og blev mere bevidst omkring at få de rette næringsstoffer.   

 

Miljømæssige overvejelser 

Oliver Schmidt har været vegetar i over et år. Han tog beslutningen ud fra den optik, at hvis man har muligheden for at påvirke miljøet i en mere positiv retning, så har man også et ansvar for at gøre det. Imidlertid anerkender han, at der også er andre måder at gøre det på end ved at fjerne kød fra sin kost. ¨ 

I virkeligheden ville det gøre den største forskel, hvis alle bare spiste en tredjedel mindre kød hver dag.  En ko eller en gris når for eksempel at spise sin egen vægt mange gange – gennem foder og de afgrøder, der feder den op. Der bliver dermed brugt mange ressourcer i kødproduktionen, hvorfor det er bedre for miljøet, hvis man spiser den mad, som dyrene spiser i stedet for at spise dyrene.   

Det er også de miljømæssige årsager, der vejer tungest blandt årsagerne til, at de studerende, der har deltaget i undersøgelsen, er vegetarer eller veganere. Så det tyder på, at der er en generel opfattelse af, at det skader miljøet at spise kød.  

 

Bevidsthed eller ej  

Det primære argument blandt de kødspisende studerende er, at de ikke føler, de har et behov for at vælge kød og/eller mejeriprodukter fra i deres hverdag. Hermed har de ikke – ligesom Silja Kaimer og Oliver Schmidt – taget et aktivt valg om vælge kød og/eller mejeriprodukter fra i deres kost for at påvirke miljøet i en positiv retning. Det kan sagtens tænkes, at de alligevel tager andre initiativer for at forbedre miljøet, selvom de spiser kød og/eller mejeriprodukter  

”Jeg kunne aldrig finde på at angribe folk eller kritisere dem for at spise kød, og jeg synes som sådan heller ikke, der er noget galt i at tage andre valg end mig, men kødproduktionen er med til at forstørre skaderne på miljøet, og hvis man som kødspiser er blind over for det, så er det, jeg kan blive provokeret,” udtaler Silja Kaimer.   

For både hende og Oliver Schmidt er det bevidstheden omkring de valg, man tager, der er det vigtigste.  

 

Muskler uden kød 

Oliver Schmidts beslutning om at blive vegetar bundede – udover de miljømæssige overvejelser – også i, at han havde mødt mange, der mente, det var ”umaskulint” og ”svanset” for en mand ikke at spise kød.   

”Det ville jeg gerne modbevise ved at fjerne kød fuldkommen fra min diæt og så træne markant mere, end jeg gjorde i forvejen,” fortæller Oliver Schmidt.   

Han tog over 8 kilo på i muskler på et år, hvor han styrketrænede uden at spise kød.  

Til gengæld sørger Oliver Schmidt for at spise planteprodukter med højt proteinindhold såsom bønner, kikærter, linser og hvede. Til tider spiser han også æg eller ost, men når det kommer til hurtige proteiner såsom proteinshakes, -barer og -pulver i forbindelse med en træning, har han bevidst valgt ikke at tage valleprotein, som udvindes af mejeriprodukter. 

”Jeg skiftede ikke valleproteinen ud, fordi jeg er veganer – jeg spiser jo stadig mælk og ost – men fordi folk så ikke ville kunne sige, at det var valleproteinen, der var forklaringen på, at jeg nåede mine mål med træning. Jeg har generelt bare prøvet at skære ting væk, fordi der er mange, der forsøger at finde deres egne ”udveje” til at forklare over for dem selv, hvordan det kan lykkes for en mand at opbygge muskler uden kød,” fortæller Oliver Schmidt.   

Han fortæller også, at det faktisk er lettere at opbygge muskler på en vegetarisk kost, fordi man lettere kan holde sin fedtprocent nede.  

Den fedt, man får som vegetar eller veganer, kommer overvejende fra olier, nødder og kerner.  

Det meste hakkekød ligger i omegnen af 10 % fedt, æg ligger lige under 10 % fedt, og ost ligger på 25-30 % fedt. Hvis man overvejende spiser plantebaseret, har man altså ifølge Oliver Schmidt lettere ved at styre sit fedtindtag.  

 

Ikke på grund af de små kaniner  

Silja Kaimer bliver til gengæld sjældent mødt med fordommen om, at hun ikke får nok proteiner.  

Blandt de ”kødspisende” studerende, er det da også kun 5,7 %, der har svaret, at de ikke tror på, de får de rette næringsstoffer, hvis de fjerner kød og/eller mejeriprodukter fra deres kost.  

Til gengæld oplever Silja Kaimer, at motivationen bag at blive veganer er ret misforstået.  

”Jeg oplever det mest i relation til mænd, som kommer med kommentarer, der får én til at føle sig svag og som et sart lille pus. De kommer med provokerende udtalelser som: ”Årh ja, du kan heller ikke klare, hvis der er vold og blod over for de små kaniner.” Det er ikke, fordi jeg er sart eller har et virkelighedsfjernt syn på tilværelsen, at jeg ikke spiser kød. Jeg har bare taget et aktivt valg omkring min livsstil, hvilket jeg tværtimod synes er en mental styrke,” udtaler hun.  

 

Vegetarisme og veganisme på en SU  

Oliver Schmidt og Silja Kaimer bliver generelt mødt med en del misforståelser i forhold til deres valg om en kødfri livsstil.  

Der er blandt andet mange, der tror, det er dyrt at leve vegetarisk eller vegansk. Men det behøver det ikke at være.  

”Hvis jeg altid skulle have soyamælk i køleskabet og generelt kun skulle gå efter de produkter, der er markeret med en speciel ”vegansk” skiltning, så ville det være dyrt. Men jeg køber generelt bare almindelige madvarer såsom grøntsager, linser, bælgfrugter og kikærter, som tilsammen indeholder de samme næringsstoffer som kød, hvis man ellers bare sammensætter dem rigtigt,” forklarer Silja Kaimer.  

Almindelig pasta, ris og brød, som man køber i supermarkeder, indeholder hverken æg eller mejeriprodukter, så det behøver man heller ikke at finde et (dyrt) alternativ til, hvis man er veganer.  

 

Forkert sammenligningsgrundlag  

Oliver Schmidt siger også, at nogle af de argumenter, der ligger bag at sige, at det er dyrt at være vegetar eller veganer, er, at man sammenligner dyre grøntsagers kilopris med kiloprisen på kød. For eksempel er den faste pris for 3 peberfrugter 17 kroner, hvilket svarer til en kilopris på 40 kroner.  

”Det er bare lidt firkantet at vurdere peberfrugt som ”alle grøntsager”. Hvis éns version af at være vegetar er, at man kun spiser peberfrugt, så ja, så er det dyrt. Men de fleste veganere og vegetarer spiser meget mere kål, salat, gulerødder og for den sags skyld også linser, hvor kiloprisen er betydeligt billigere end for kød. Så,” udtaler Oliver Schmidt.   

Hvis man forstår at købe de rigtige produkter, er det altså markant billigere at være vegetar end at spise kød. 900 gram linser koster for eksempel 25 kroner (hvis de ikke er økologiske), og hvis man skulle have samme vægt – udregnet i proteiner – i kød, skulle man betale over det dobbelte.  

 

Aflivning af myter 

Som afsluttende opsummering er nogle af de myter, der kobler sig vegetarisme og veganisme:  

  • at det er ”svanset” for en mand ikke at spise kød. 
  • at man ikke kan opbygge muskler på en plantebaseret kost. 
  • at plantebaseret kost er dyrt. 
  • at man som kvinde bliver vegetar, fordi man er bange for vold mod ”de små kaniner”. 

Og det er nogle af de myter, som Silja Kaimer og Oliver Schmidt gerne vil aflive. De slår et slag for, at vegetarisme og veganisme er et udtryk for, at man tager et aktivt – og stærkt – valg om at forbedre miljøet. At det tilmed er fordelagtigt på en SU, er et stort plus.    

The following two tabs change content below.

Anni Møllemand

Chefredaktør på RUST. Studerer Ba. Journalistik. Skriver overvejende kritisk og dybdeborende stof, der lægger op til debat. Derudover er jeg redaktør på Beton TV og fungerer dermed som kommunikationsrør mellem studentermedierne.