Fine termer som forskudsopgørelse, årsopgørelse og befordringsfradrag er der rigeligt af på SKATs hjemmeside. Men hvor mange ved reelt, hvad de forskellige ting betyder? Og hvordan sikrer man sig ikke at skulle betale en masse penge tilbage i SKAT, når man rammer april måned?  

 

Da 2017 var ved at nå sin ende, sad jeg med en klump i halsen. Jeg havde haft flere forskellige jobs i løbet af året og havde svært ved at overskue, hvor meget jeg samlet set havde tjent. Jeg ville for alt i verden ikke betale penge tilbage i SKAT, ligesom det var tilfældet, da jeg modtog min årsopgørelse for forrige skatteår. For om end det beløb, jeg skulle betale tilbage, var ganske minimalt og reelt svarede til, hvad jeg i virkeligheden bare burde have betalt i SKAT i løbet af året, var det ikke penge, jeg havde medregnet i mit eget budget.  

Det, jeg forsøger, er ikke at undskylde min ”uopmærksomhed”, for jeg mente jo selv, jeg havde været så opmærksom, som jeg kunne være.  Jeg havde vitterligt bare ikke forudsætningerne for at sætte mig nærmere ind i mine skatteforhold. Og jeg er næsten 90 % sikker på, der sidder andre med samme form for usikkerhed som mig.  

Danmark og tryghed  

Danmark er ”kendt” for sin høje skat, og det er mere undtagelsen end reglen, at den gængse dansker er utilfreds med, hvordan skatten sikrer en universel velfærd. Men en af grundene til, at systemet kan være så velfungerende, som det er, er, at det ikke er alle og enhver, der med lethed kan snige sig uden om at betale deres del. Så det giver mening, at SKAT er komplekst.   

Men jeg synes nu alligevel – ikke så overraskende, hvis man har læst rubrikken – at man skal indføre undervisning i SKAT på ungdomsuddannelser. Ikke så man kan blive bedre til at snyde systemet, men så man kan sidde tilbage med en lidt mere tryg følelse, når skatteåret er ved at nå sin ende.  

Den venlige dame fra SKAT 

Personligt har jeg følt, at mit kendskab til SKAT mest af alt har baseret sig på ”myter”. En af de ”myter” er for eksempel, at det er bedre at sætte sin forventede indkomst for højt end for lavt, for så er man ”på den sikre side”. Som reaktion på min frygt for at skulle betale penge tilbage til SKAT, ringede jeg til borgerservice, som meddelte mig, at den oplysning altså ikke var rigtig. Tværtimod kunne jeg netop risikere at betale penge tilbage, hvis jeg satte min forventede indkomst for højt. Hvis jeg til gengæld satte den bare en lille smule for højt, ville jeg få et større personfradrag – og det lød jo umiddelbart ganske godt.  

Den venlige dame fra SKAT var uden tvivl meget hjælpsom og fik løst det problem, jeg sad med på det tidspunkt. Men jeg føler stadig, der er mange ting, jeg burde vide om, hvordan jeg indberetter mine skatteforhold. Eller der er egentlig bare mange ting, jeg burde vide om skat. Punktum. Men det er lidt, som om det der med at sætte sig ind i, hvordan SKAT fungerer, først er noget, der bliver relevant, når man skal tage stilling til en masse andre ting.  

Personligt flyttede jeg hjemmefra, mens jeg stadig gik i gymnasiet. Jeg skulle forholde mig til at betale husleje, forsikringer, mobilregning, pendlerkort og så videre på en sparsom SU til ungdomsuddannelser. Så var det bare lidt, som om det at sætte sig ind i, hvordan mine skatteforhold så ud, ikke stod øverst på min prioriterede liste. Det kom på listen over ting, der kan tilføjes til sætningen: ”jeg burde også…”. Og som det er med ting, der kan tilføjes til den sætning, så er det gradvist noget, der med tiden bliver mere og mere usandsynligt at få gjort. Lidt ligesom et nytårsforsæt.  

Prioriteringer kræver forudsætninger 

Men hvis det ikke er noget, der står øverst på den prioriterede liste over ting, man skal ”fikse”, må det vel bare være et billede på, at det ikke er vigtigt nok?   

Nej, så simpelt synes jeg ikke, det er. Sætningen ”det er ikke nemt” bruges ofte til at beskrive de situationer, man som menneske står over for i løbet af sin levetid, og det er der en grund til. For der er mange ting, man skal tage stilling til, og ofte går de ting ind og lægger sig ovenpå eller skubber til hinanden, og det er det, der gør, at ”det ikke er nemt”.  

Selv dem, der beskæftiger sig med skat på deres uddannelse, siger, at det er svært at forstå, og vi kan ikke alle tage en videregående uddannelse, der gør os i stand til at forstå skattesystemet tilstrækkeligt. Om end det er en af de ting, vi selv har ansvar for at sætte os ind i.  

For hvem siger også, at det skal være nemt? Det er der ikke nogen, der gør, og jeg tror absolut heller ikke på, at man nødvendigvis kan forstå skattesystemet bedre, hvis man bliver undervist i det på sin ungdomsuddannelse. For det første er det ikke alle, der gider bruger energi på at høre efter i undervisningen, og for det andet er systemet så komplekst, at man ikke ”bare lige” kan forstå det. Men så har man i det mindste nogle forudsætninger for at kunne forstå det bedre, og så må det jo være op til den enkelte at afgøre, hvad man gør med de forudsætninger. For selv hvis man ikke vælger at høre efter i undervisningen om SKAT, kan man i det mindste – med større overlæg – give sig selv skylden for at være uopmærksom. Og hvem elsker ikke at sidde tilbage med en følelse af fortræd over alle de ting, man ”også burde”?   

Hvor godt har de studerende styr på deres skatteforhold?  

RUST er gået et skridt videre med debatindlægget og har undersøgt, om der er flere, der føler, de heller ikke har styr på deres skatteforhold. Vi spurgte 169 studerende og fik følgende resultater.

Overvægten af de studerende går ind og tjekker deres forskudsopgørelse – det er heldigvis kun 6 % af de studerende, der slet ikke ved, hvad en forskudsopgørelse er.  

Imidlertid er der hele 55 %, som har svaret, at de tjekker deres forskudsopgørelse, men stadig ikke er sikre på, at deres rettelser er korrekte.  

Men på trods af at de studerende ikke føler sig sikre på deres forskudsopgørelse, er det alligevel kun 40 %, der er nervøse for at modtage deres skatteopgørelse for det forgangne skatteår. Det er lidt interessant, taget i betragtning af at der er 72,8 %, der har svaret ”nej” til spørgsmålet: ”ved du – med sikkerhed – at du ikke skal betale penge tilbage i SKAT for det skatteår, der lige er gået?”   

Til gengæld kunne hele 82 % de studerende godt tænke sig at blive klogere på deres skatteforhold. Og – til vores debattørs glæde – syntes en imponerende andel af de studerende, at det ville være en god idé at indføre undervisning i SKAT på ungdomsuddannelser.

Imidlertid er der ganske langt fra tanke til handling – særligt når det kommer til at udfordre uddannelsesministeriet. Men for de studerende på Syddansk Universitet lader svaret altså til at være ganske klart: Der skal indføres undervisning i SKAT på ungdomsuddannelser.  

The following two tabs change content below.

Anni Møllemand

Chefredaktør på RUST. Studerer Ba. Journalistik. Skriver overvejende kritisk og dybdeborende stof, der lægger op til debat. Derudover er jeg redaktør på Beton TV og fungerer dermed som kommunikationsrør mellem studentermedierne.