For dum-panelet har til dette nummer sneget sig ind til en forelæsning på religion for første semester. Dagens forelæsning baserer sig på forelæserens eget feltarbejde med penanfolket som er jæger-samlere. 

Michael Rothstein forelæser i ”Indfødte folks religioner”. Jeg har ladet mig fortælle af mine midlertidige medstuderende på religion, at forelæseren har ry for at omtale sin penis minimum én gang i løbet af semestret, men at dette semester endnu ikke har haft glæden af dén oplevelse.  

Jeg er spændt på, om i dag bliver dagen.  

Og det er mere eller mindre dertil, mine forventninger strækker sig. Jeg har haft religion på B-niveau i gymnasiet, så jeg tvivler på, at manden vil kunne lære mig noget nyt.  

For kendt til det her sted  

Ved forelæsningens start er Rothstein meget ivrig efter at få os alle til at evaluere semestret, og han beder os medgive, hvis vi er utilfredse med noget. Jeg synes måske det er lidt tidligt for mig at kritisere faget. Det er jo ikke Fordomspanelet det her (skud ud til Beton TV).  

Netop fordi jeg har en baggrund med religion B, syntes jeg ikke, det var nødvendigt at læse til dagens forelæsning. Desuden er jeg tilhænger af tanken om, at man skal være så ‘unbiased’ som muligt, når man træder ind i et rum med en masse nye mennesker. Derfor vil jeg nødigt være dømmende over for de der mystiske religionstyper. 

Religion er jo bare ritualer  

Imidlertid har jeg valgt den helt rigtige forelæsning, hvis målet er, at jeg skal blive et oplyst menneske. For på netop denne dag skal det handle om ritualer på det principielle niveau. Det danner efter sigende grundlag for at forstå hele religionsfænomenet, hvorfor jeg blot ved at være til denne forelæsning kan lære alt, hvad der er værd at vide på religionsstudiet.  

Ritualer er vigtige, fordi en Gud ikke kan eksistere uden ritualer. Julemanden kan for eksempel ikke eksistere, hvis ingen klæder sig ud som ham. Meeen en skarp religionsstuderende mener nu alligevel, at julemanden vil blive boende på Nordpolen, uanset om man klæder sig ud som ham eller ej. Det er godt, han ikke skal eksamineres i jul, for helt ærligt, vi ved jo alle, at julemanden bor på Grønland.  

Jesus tryllet om til en kage  

”Alt det, som er religion, ligner noget, som ikke er religion,” lyder det fra hr. Rothstein. For ligesom oblaten ikke ligner religion, men blot et stykke brød, så har den alligevel en helt særlig religiøs betydning. Oblaten er Jesus tryllet om til en kage.  

Men bliver jeg så til Jesus, hvis jeg spiser oblaten? Jeg drister mig til ikke at stille det spørgsmål i plenum, for jeg vil nødigt give mine midlertidige medstuderende mindreværdskomplekser på deres evne til at reflektere på en religionsfaglig facon. Men senere i forelæsningen sætter han faktisk ord på mine tanker. Han fortæller, at man får Jesus ind i sig, hvis man spiser oblaten. Mit nye spørgsmål dertil er så, om Jesus bliver naturligt fordøjet? Og helliggør han toiletkummen, når han slutteligt ender der? 

Sihap, Supermand og spejlæg 

Nåh, men for at vende tilbage til dét, som det hele handler om, nemlig penan-folket, så skal vi snakke lidt om en ”sihap”. Det er lidt af et flyvsk begreb, fordi man åbenbart bliver til en form for supermand i besiddelsen af en ”sihap” – men kun hvis man konstant dypper den i jagtbyttets blod. Opskriften på at blive supermand må altså være, at man anskaffer sig et jagttegn. Eller hvad? 

Jeg bliver lidt i tvivl, da Rothstein siger, at spejlæg også kan være ”sihap”. Men det er vel at mærke kun, hvis det er på en stegepande. Ikke hvis det er på en hovedpude, for det er bare mærkeligt og kaldes ”sieng”. Til gengæld har han ikke en forklaring på, hvorfor det er mærkeligt at placere et spejlæg på en hovedpude. Nu vil jeg virkelig gerne vide, hvad der ligger på Michael Rothsteins hovedpude.  

Hønen eller ægget  

Han siger, at det er det mærkelige, der danner religion. Så spejlæg på hovedpuden må vel være religion. Og så må Guden vel være det hellige æg? Eller hønen? Ja, det kommer jo så an på, om det var hønen eller ægget, der kom først. Jeg kan godt mærke, at det her fag er for viderekomne. Var jeg ikke placeret midt på stolerækken af mennesker, jeg ville skulle bede om at flytte sig, havde jeg formentlig stukket halen mellem benene og forladt dette filosofiske forum.  

Inden det alt sammen er overstået, tager Rothstein en tår af sin kaffe, som han har haft siden forelæsningens begyndelse. Eller er det te, han drikker? Uanset hvad tvivler jeg på, at drikken fortsat er varm. Nej, vent. Det kan vel ikke være…? Eller er det…? En sihap!  

Ja, det forklarer jo en del. Religion er i sandhed et studie for folk, der mestrer diverse kunster  heriblandt evnen til at opbevare spejlæg på hovedpuden og Jesus i maven. 

The following two tabs change content below.

Anni Møllemand

Chefredaktør på RUST. Studerer Ba. Journalistik. Skriver overvejende kritisk og dybdeborende stof, der lægger op til debat. Derudover er jeg redaktør på Beton TV og fungerer dermed som kommunikationsrør mellem studentermedierne.