Syddansk Universitet vil tage kampen op mod usympatiske læger med det nye fag ”Narrativ Medicin”. Men virker faget efter sin hensigt? Det har RUST spurgt de medicinstuderende om.  

I forhold til temaet ”om universitetet er for alle”, er det interessant at se på, om det arbejde, der følger efter universitetsuddannelsen, er for alle. Kan én, der læser medicin, for eksempel blive en god læge, hvis han eller hun ikke har sociale kompetencer eller mangler generel empati?   

Medicinstuderende på 2. semester på Syddansk Universitet skal som noget helt nyt undervises i faget ”Narrativ Medicin”. Det skal de ud fra den optik, at de studerende skal blive bedre til at se mennesket bag patienten. Tanken er, at de studerende skal opnå en større grad af empati for deres patienter, der kan være med til at forbedre den måde, de tilgår patienterne på.  

Men spørgsmålet er så, om de studerende reelt oplever, at faget gør en forskel for deres opfattelse af de patienter, som de gennem undervisningen beskæftiger sig med. En rundspørge blandt de medicinstuderende, der som de allerførste undervises i faget, viser, at næsten halvdelen slet ikke synes, at undervisningen, der kobler sig til faget, imødekommer målet om at udvikle de medicinstuderendes empati.  

Opbakning til overordnet mål – men  

Faget ”Narrativ Medicin” er første del af et større forløb, der hedder ”Mennesker først”. Det overordnede fokus er at følge patienters historier og sygdomsforløb.  

Det er noget, som medicinstuderende på senere semestre har efterspurgt. De har ønsket, at der kommer mere menneskelighed ind i studiet. Når man er færdig med studiet, skal man interagere rigtig meget med mennesker, hvorfor det er godt, at der bliver taget højde for det under uddannelsen. 

I ”Narrativ Medicin” er det imidlertid skønlitterære tekster, man beskæftiger sig med. De studerende skal læse teksterne forud for forelæsningen, og så gennemgår danskundervisere, som er forelæsere på faget, teksterne til forelæsningerne. Her analyserer de historierne ud fra danskfaglige analysemetoder, hvor de studerende kan byde ind med deres inputs. Faget har imidlertid ikke nogen eksamen koblet til sig, men det har til formål at sætte gang i de studerendes refleksioner.  

Til gengæld er det kun cirka hver femte af de studerende, der synes, at faget fungerer. Kristoffer Schramm, som er på det første hold, der får undervisning i faget, fortæller, at de mangler en kontekst. De mangler at kunne relatere faget til det virkelige menneske.  

”Til at starte med fik de os ret godt solgt på faget, fordi de fortalte, at vi senere ville komme til at følge en patient med en kronisk sygdom, hvor vi for eksempel ville tage med dem på hospitalet og høre, hvordan det egentlig er at være i deres sted,” fortæller Kristoffer Schramm.   

Hvorfor lige Dansk?  

Forløbet ”Mennesker først”, som “Narrativ Medicin” er en del af, er altså rettet mod, at de medicinstuderende skal opnå større empati over for de patienter, de arbejder med, men 2 ud af 3 af de medicinstuderende har svært ved at se, at Narrativ Medicin som enkeltstående fag kan gøre en forskel. 

”Der er rigtig mange, der ikke bryder sig om sproglige analysemetoder og har haft dårlige erfaringer med dansk i gymnasiet, som derfor automatisk kommer til at synes, at faget er dårligt,” fortæller Julie Holst, der studerer Medicin sammen med Kristoffer Schramm.  

De fleste medicinstuderende har en naturvidenskabelig baggrund, og de har derfor svært ved at relatere til de humanistiske metoder og tilgange, som ligger bag de sproglige analyser. Særligt det, at der i humaniora ”ikke findes ét rigtigt svar”, er uforeneligt med størstedelen af de natur- og sundhedsvidenskabelige opfattelser af empiri – altså videnskabeligt begrundede fakta.  

Ikke nok tid 

Julie Holst og Kristoffer Schramm forklarer også, fordi metoderne ligger så fjernt for mange af de medicinstuderende, er det også særligt angstprovokerende, at undervisningen i faget foregår ved, at tilfældige studerende skal komme med deres egne usikre analyser foran 200 mennesker.  

”Der er nogle problemer i det her med, at al undervisningen skal proppes ind i 3 gange 6 timer, fordi der så ikke er afsat ekstra tid til holdtimer, hvor de studerende kan drøfte teksterne i mindre grupper,” siger Kristoffer Schramm.  

Han påpeger desuden, at holdtimerne kunne være med til at fjerne den usikkerhed som mange af de studerende ligger inde med.  

Ingen klar forbindelse  

Julie Holst mener imidlertid, at den største grund til, at de studerende ikke kan relatere til undervisningen i Narrativ Medicin, er, at de medicinstuderende på nærværende tidspunkt i uddannelsen endnu ikke har været i klinik og haft en eller anden form for patientkontakt.    

”Så havde det været lige meget, om man kunne lide Dansk eller ej, for så havde man bare haft en referenceramme i forhold til de ting, man læser om,” fortæller Julie Holst.  

Hun foreslår, at faget enten skulle placeres senere, eller, at man skulle indføre en klinikdag forud for undervisningen i faget, så man kunne se en klarere forbindelse mellem indholdet.  

Undervisere på faget har også udtrykt, at de kunne mærke, at det ikke var alle, der syntes, det var lige spændende, men at de blot håbede, at de studerende ville komme til at se en mening med faget på et senere tidspunkt, når de kommer i reel kontakt med patienterne.  

”Jeg synes måske bare, det kunne være bedre, at man kunne relatere faget til noget undervejs i forløbet,” siger Julie Holst.  

 men tanken er god 

Selvom Julie Holst og Kristoffer Schramm kan udpege en række centrale ting ved “Narrativ Medicin”, som ikke fungerer optimalt, er de stadig meget positivt stemte over for de tanker, der ligger bag faget.  

”Medicinstudiet på Syddansk Universitet gør bare rigtig meget for, at man skal få en praktisk tilgang til stoffet, og det er jo det, der er tanken med det her fag. Det skal være virkelighedsfunderet undervisning,” siger Kristoffer Schramm.  

Han tilføjer, at den menneskelige forståelse, der kobler sig til de humanistiske fag, kan tilføje en række essentielle ting til de naturvidenskabelige tilgange – hvis blot det bliver gjort på den rigtige måde.  

”Når vi kommer længere hen i forløbet, hvor man har fået forventningsafstemt noget bedre i forhold til, hvordan man bedst rammer målet om at udvide de studerendes empati, så kan faget gå hen og blive rigtig godt,” udtaler Kristoffer Schramm.  

De tanker, der ligger bag faget hænger også godt sammen med OUH’s slogan, som netop er ”Patienten først”. På nuværende tidspunkt er OUH desuden i gang med et større projekt om at skabe bedre kommunikation. Netop fordi langt størstedelen af de klager, der kommer i patientklagenævnet, er klager over, at patienterne ikke føler, der bliver kommunikeret godt nok til dem.  

Faget er også betydeligt større i både USA og England, hvor man afsætter mere tid til, at indholdet kan blive gennemarbejdet – og det er formentlig den tid, som faget på Syddansk Universitet mangler på nuværende tidspunkt.   

The following two tabs change content below.

Anni Møllemand

Chefredaktør på RUST. Studerer Ba. Journalistik. Skriver overvejende debatterende stof og inddrager gerne så mange livsfilosofiske overvejelser, som jeg kan komme til. Gerne noget, der ligger og tipper på kanten af boksen.