Vidste du, at SDU har en afdeling ved OUH, der avler og indkøber dyr til forsøg? Peter Bollen, der er afdelingsleder og lektor ved Biomedicinsk Laboratorium, tog RUST med på en rundvisning i laboratoriet, der råder over ca. 2.500 m2 dyrestald, laboratorier og operationsstuer.

Interviewet er knap nok gået i gang, før Peter Bollen selv kommer ind på etikspørgsmålet i forbindelse med dyreforsøg. Man fornemmer, at han er vant til at komme journalister og andet godtfolk i forkøbet og svare for sig, når det kommer til det etiske aspekt. ”Først og fremmest skal man sikre sig, at dyrene har en god velfærd og sundhed, og at de ikke lider under forsøget. Det er vores primære opgave. Populært sagt er vi dyrenes advokat,” siger Peter alvorsfuldt og fortsætter: ”Der står i lovgivningen, at dyreforsøg kun må udføres, når dyrene ikke oplever smerte, lidelse og varige mén.”

Fokusset på dyrenes velbefindende udspringer af det moralske kompas, man som menneske navigerer efter. Men det er også for forsøgets skyld, at man går op i at sikre deres trivsel. Mistrivsel kan få konsekvenser i et forsøg, hvis man f.eks. måler blodtrykket på en stresset gris, for i et sådant tilfælde kan resultatet ikke bruges til noget. Specialiserede og fagligt kompetente dyrepassere tilser får, grise, rotter og mus hver dag og vurderer, om de har det godt. Alle forsøgsdyr aflives, når et forsøg er afsluttet. Det kan lyde barskt, at dyrene må lade livet, men man må forstå, at det tjener et større formål, forklarer Peter Bollen. Han indskyder, at vi i Danmark afliver millioner af dyr til fødevareproduktion.

Hvor ville vi have været uden dyreforsøg? 

Med udgangspunkt i dyrene har vi fået en forståelse for menneskets anatomi og fysiologi. Afdelingslederen cementerer vigtigheden af dyreforsøg: ”Set fra et evolutionært perspektiv er mennesker nært beslægtede med dyr. Især på celleniveau. En muskelcelle i et menneske virker fuldstændig på samme måde som en muskelcelle i en mus. Det samme er tilfældet med de hvide blodlegemer, der forebygger, at vi får infektioner. Takket være de dyr, vi så at sige har ofret i forskningsøjemed op gennem tiden, har vi i dag medicinsk fremgang og et højt sundhedsniveau i samfundet.” Et dyreforsøg skal altid følges op med et klinisk forsøg, hvor patienter giver samtykke eller frivillige testpersoner lægger krop til, for der er forskel på, hvordan cellerne interagerer i henholdsvis dyr og mennesker.

En gris under kniven og to i stalden

På rundturen kommer vi forbi en operationsstue beregnet til kirurgisk uddannelse, hvor to studerende er i gang med at øve sig i forskellige kirurgiske indgreb på en gris. De fortæller, at de åbner grisens brystkasse med det formål at fjerne noget lungevæv og operere i hjertet.  Biomedicinsk Laboratorium har fokus på tre områder: Cancer og inflammation, hjertekarsygdomme og hjerneforskning, og for et par år siden kunne afdelingen bryste sig af at optræde på den såkaldte Shanghailiste, dvs., at de var i top 100 inden for medicinsk forskning.

I det næste rum, vi træder ind i, ligger to grise i høet ved siden af hinanden i hver deres stalde og sover middagslur. De ser fredfyldte ud, og alt ånder i det hele taget ro og fordragelighed. Søerne kan kigge ind til hinanden og trykke tryner gennem tremmerne. Peter har Bollen fortæller, at grise er et socialt dyr. I det samme øjeblik vågner de begge op med et grynt og til vores overraskelse søger de kontakt med os, hvilket medfører, at fotografen får nogle nærbilleder i kassen. Men Peter er ikke overrasket. ”De er blevet håndfodret og kløet bag ørerne, så de er lige så tamme som grisene i ’Emil fra Lønneberg.” Grise er intelligente væsener, der lærer hurtigere end hunde, hvis man bruger tid på dem.

Dyrenes ve og vel er alfa og omega

I Danmark bruges der en kvartmillion forsøgsdyr årligt, men for 20 år siden var antallet helt oppe på tre millioner. SDU’s laboratorium huser 6000 mus, 200 rotter, 100 grise og 40 får. Tilbage i 50’erne blev dyrene anset for at være refleksautomater, som ikke kunne føle noget og ikke havde nogen bevidsthed. Den dag i dag tages der initiativer med det formål at fremme deres kår og velfærd. ”På baggrund af vores etiske principper er det essentielt, at vi tager ansvar. Forsøgene skal reduceres, forbedres og erstattes, hvis muligt.  Jeg synes, at medicinsk forskning er vigtig, men kun hvis det er nødvendigt, og man ikke belaster dyr,” understreger Peter Bollen.

Peter hævder, at en disneyficering af dyr har vundet frem. Han har respekt for, at dyrerettighedsforkæmpere slår et slag for andre levende væsener, men det vil være utopisk at sidestille dyr og mennesker set i lyset af vores levevis og den måde, vi har indrettet vores samfund på. Størstedelen af befolkningen os abonnerer på nytteetikken, og der hersker en generel forståelse for betydningen af dyreforsøg. ”Viden er vigtig. Der er ikke noget mystisk i dyreforsøg. Når vi vaccinerer vores børn, er den vaccine udviklet og produceret ved hjælp af dyr. Vil man gerne have behandling mod sygdomme, så koster det forsøgsdyr,” fastslår Peter Bollen, inden han slutter rundvisningen af med at vise os musenes og rotternes ”boliger.”

The following two tabs change content below.

Nyeste indlæg af Maiken Krongaard Knudsen (se alle)