Frit Forum stillede ved sidste universitetsvalg op, så de studerende reelt set havde et valg. De gjorde det netop for at undgå et – efter sigende – udemokratisk fredsvalg. 

 

Som det fremgår af Syddanske Studerendes officielle hjemmeside, fungerer de som Syddansk Universitets officielle repræsentationsorgan. Mange tror også, at de er det eneste repræsentationsorgan, men det er ikke helt realiteten. På universitetsvalgdagene sidste år, hvor der blev uddelt kage i massevis, var der nemlig en bod, der ikke emmede af blå og lyserøde balloner. Ved boden stod Signe Havskjær og andre repræsentanter fra Frit Forum med det særlige formål at give den studenterpolitiske bestyrelse modspil. De gik til valg på en mærkesag, der lød på, at de studerende skulle have et valg.  

”Det er jo, fordi der er rigtig mange fredsvalg på Syddansk Universitet. Det betyder reelt set, at der ikke er en demokratisk valgproces, i og med man bliver valgt bare ved at stille op. Der mener vi, at det er rigtig vigtigt, at der er nogen, der opstiller imod, så man kan sikre, at det bliver gjort så demokratisk som muligt,” udtaler Signe Havskjær, der er formand for Frit Forum Odense.  

 

Partifarve eller ej  

Frit Forum er en studenterorganisation, der er udsprunget af Socialdemokratiet, hvorfor ideologien bag organisationen er centrum-venstre-orienteret. Imidlertid lægger de vægt på, at de er en selvstændig organisation og forening, hvilket for eksempel kom til udtryk, da Socialdemokratiet i sin tid støttede op om uddannelsesloftet, hvor Frit Forum var hurtige til at sige, at de syntes, det var en dårlig idé.  

Signe Havskjær betoner, hvordan der er en klar forskel på studenterpolitik og folketingspolitik. De beslutninger, som et politisk parti tager i Folketinget, er på et højere plan, end de beslutninger, der tages på et studenterpolitisk plan. Frit Forum gik for eksempel ved sidste universitetsvalg blandt andet til valg på, at de studerende skulle have bedre feedback på deres opgaver, og at man skulle have fuldt ud 30 ECTS-point på praktikophold. 

”Det er jo noget, hvor jeg ikke mener, at en partifarve kommer til udtryk,” udtaler Signe Havskjær.  

Den brede samtale 

Imidlertid er den partipolitiske retning, som Frit Forum lægger sig op ad, den primære forskel på Syddanske Studerende og Frit Forum. Syddanske Studerende har nemlig ikke nogen partimæssig eller ideologisk tilknytning. Og det, mener Signe Havskjær, er et problem.  

”Jeg udtalte på et tidspunkt ved et møde med Syddanske Studerende, at det var synd, at der ikke var en gruppe for borgerlige og liberale studerende, så der kunne komme en lidt bredere samtale,” fortæller hun.  

Ingen plads i bestyrelsen 

Frit Forum kom vel at mærke ikke ind i bestyrelsen ved sidste universitetsvalg, eftersom Syddanske Studerende løb af med sejren i de valg, hvor der ikke var tale om et fredsvalg. Signe Havskjær er overbevist om, at hvis Frit Forum var kommet ind i bestyrelsen, ville alle studerende i højere grad være repræsenteret, da der ville være en mere demokratisk samtale.  

”Den beslutningsproces, som eksisterer på nuværende tidspunkt kan sammenlignes lidt med en socialdemokratisk kaffeklub, hvor alle beslutninger indirekte er taget på forhånd, fordi det netop er den samme homogene gruppe, der træffer beslutninger sammen,” udtaler Signe Havskjær.  

Hun henviser til, hvordan Frit Forum i både Århus og på RUC har mere at skulle have sagt, fordi de er med i bestyrelsen.  

Positivt stemt 

Men selvom Frit Forum ikke kom med i bestyrelsen, mener Signe Havskjær alligevel ikke, at universitetsvalget var et nederlag for Frit Forum. De fik blandt andet opmærksomhed fra Fyens Stiftstidende, selvom de ikke havde rakt ud til dem. Det betød blandt andet, at de fik flere medlemmer.  

”Så kan det godt være, vi ikke kom ind i bestyrelsen, men der skete noget for vores organisation,” fortæller Signe Havskjær.  

Mangel på omtale  

På trods af at Frit Forum som organisation fik flere medlemmer, var stemmeprocenten ved sidste universitetsvalg ikke just imponerende. Der var en gennemsnitlig stemmeprocent på 10% på de forskellige fakulteter, og på det samfundsvidenskabelige fakultet var stemmeprocenten helt nede på 6%.  

Signe Havskjær mener ikke, at universitetet gjorde nok for at oplyse de studerende om valget.  

”Jeg tror, der var mange, som ikke var klar over, at der var universitetsvalg, før vi stod – på selve dagene – og delte flyers og brunsviger ud. For at være ærlig, så tror jeg ikke, at jeg selv ville have vidst, at der var universitetsvalg, hvis jeg ikke havde været en aktiv del af det,” udtaler hun.  

Signe Havskjær mener, at universitetet kunne have hængt flere plakater op eller reklameret mere for valget på deres hjemmeside eller på Facebook. Alternativt kunne de få en række repræsentanter på de forskellige fakulteter til at møde op i starten af de studerendes forelæsninger og reklamere for det snart kommende valg og opfordre til deltagelse.  

Men man kan sige, at eftersom deltagelsen ved universitetsvalgene er minimal, er behovet for repræsentation også minimal. Eller måske mangler der blot en partimæssig eller ideologisk tilknytning. Måske afspejler valgresultatet ganske godt de studerendes ønsker. Eller hvad mener I, kære læsere? 

The following two tabs change content below.

Anni Møllemand

Chefredaktør på RUST. Studerer Ba. Journalistik. Skriver overvejende debatterende stof og inddrager gerne så mange livsfilosofiske overvejelser, som jeg kan komme til. Gerne noget, der ligger og tipper på kanten af boksen.