I 2015 begyndte han på en universitetsuddannelse i dansk, men da han fandt ud af, at det også indebar analyse af sprog mellem virksomheder, droppede han ud uden en plan B. Nu er der kun 11 dage til, at hans debut EP ’Skabt til at være ung’ rammer Danmark.

For to år siden ville ingen give ham muligheden for at forfølge musikdrømmen, og for bare otte år siden lå den drøm slet ikke i kortene. 

Ulykke styrede Hjalmer mod guitaren 

Det at være søn af Danmarks nationalskjald og have haft sin daglige gang på en musikalsk legestue gør tilsyneladende ikke automatisk én til kommende popstjerne. 

I barneårene var det ikke guitaren, men cyklen, der tog Hjalmers tid. Drømmen om Tour de France fik dog en brat pause, da han som 14-årig styrtede og brækkede sine ryghvirvler.  

Som sengeliggende er det svært at træde i pedalerne, så guitaren blev taget frem, og da Hjalmer igen kunne rejse sig, var det strengene frem for styret, der blev valgt.
”Da jeg måtte cykle igen, tænkte jeg: Guitar og øl eller cykle hver dag? Det blev guitaren.” 

 

De pinlige koncerter blev overstået med Nordkap 

På Odense Katedralskole mødte Hjalmer en af sine bedste kammerater, og de to dannede bandet Nordkap efter en musikalsk åbenbaring med et dansk pop-rock band.
”Vi trippede helt ud over et Loveshop-nummer, og efter det gik hver dag efter skole med at lave musik hjemme ved mig,” husker Hjalmer. 

Og øllene han også valgte frem for sin cykel fulgte faktisk med guitaren i Nordkap-tiden.
”Vi var ikke kræsne med, hvor vi spillede. Hvis en bar i Aarhus tilbød en øl for at spille, så betalte vi gerne den togbillet for at tage derop.”  

 

Universitetet er ikke et must 

Men da gymnasiet var ovre skulle alle noget forskelligt, og det blev afslutningen på Nordkap. Derefter var der stille om musikken, og derfor besluttede Hjalmer at starte på universitetet, men nok mest fordi hans venner skulle den vej.
”Jeg hørte det fra alle. Det ligger bare mellem kortene, at universitet skal man,” forklarer Hjalmer. 

Men efter halvanden dag fyldt med introlege og en opdagelse af studiets indhold, valgte Hjalmer at cykle hjem fra campus for anden og sidste gang.
”Jeg er sådan en, der slet ikke kan overskue navneleg og rundkreds – jeg tror, det er det værste jeg ved, (…) og så havde jeg haft en forestilling om, at jeg skulle skrive digte i de tre år – det var nærmest det sidste, jeg skulle.” 

 Hjalmers familie og venner undrede sig over den tidlige afsked, men var ikke overraskede.
”Jeg har jo altid bare ævlet om, at jeg skulle lave musik.”  

Med musikkens stilstand og en manglende plan B flyttede han hjem til sine forældre for en tænkepause. ”Jeg gik igennem en lille krise, for hvad i alverden skulle jeg stille op nu?”  

Men et tilfældigt møde med hans nuværende manager satte skub i tingene, og et halvt år efter uni-floppet hilste Universal Music Hjalmer velkommen. 

 

Hvordan er det, du skal lyde? 

Men før velkomsten blev en realitet måtte Hjalmer og de nye bekendtskaber blive enige om, hvad han egentlig skulle med musikken.
”Jeg afleverede ti demoer på min telefon, hvor jeg bare spillede og sang, og det var det eneste, de fik heroppe (på Universal Music red.). De var sådan: Det lyder mega godt, men vi ved ikke, hvad vi skal gøre med det – hvordan skal det lyde?”  

Men lyden fandt de, og nu synger Hjalmer sange om kærlighed og ungdom på dansk. 

 

Hjem til en festivalscene 

Den 10. februar i år udkom Hjalmers første single ’Hjem til en anden’, og allerede samme nat fandt han ud af, at det var rette spor.
”Jeg står uden for en bar klokken 04.00 om natten, lidt vissen, og tisser i et pissoir. Så kommer der to mænd i 30’erne over til mig og siger: Den der ’Hjem til en anden’, den lyder bare pisse godt! Der havde singlen været ude et døgn, og jeg står bare der og tisser. Det var så mærkeligt!”  

Siden den nat tog det fart, og i sommer gik en drengedrøm i opfyldelse – at spille på Smukfest. Og en bestemt ting gjorde den oplevelse ekstra særlig.
”På Skanderborg (Smukfest red.) spillede Gulddreng samtidig med mig, og jeg tænkte: Det sker simpelthen ikke! Jeg troede, jeg ville have fem publikummer, men så var der bare så mange mennesker og kærlighed i luften. Den dag vil stå som noget helt specielt,” fortæller Hjalmer. 

Sommerens oplevelser har gjort det endnu mere klart for Hjalmer, at musikken er det, han skal.
”Jeg elsker det så meget! De fleste ting i verden vil jeg gerne aflyse for at spille en koncert eller gå i studiet,” griner han. 

 

Der er ingen Boogies i indre by 

Allerede da musikken begyndte at rykke på sig i starten af 2017, flyttede Hjalmer fra Grønttorvet i Odense. Nu er otte måneder i Københavns musikverden gået, og han elsker storbyens puls. Men hvad savner han ved Odense? Svaret: Boogies!
”Hver gang jeg er i Odense, så skal jeg bare derind,” fortæller Hjalmer og uddyber længslen: ”Jeg har endnu ikke fundet et sted i København, der er lige så fedt, og jeg er på en evig hunt efter det!” 

Men det er ikke kun det gamle stamsted, der får besøg, når Hjalmer er hjemme i barndommens gader. Det gør gæstesengen hjemme hos mor og far også.
”Når jeg er i Odense, kan jeg godt lide at lave så lidt som overhovedet muligt. Det er der, det hele går i stå,” mener Hjalmer, og det lader hans familie ham heldigvis.
”Vi skal ikke sidde og spise småkager, drikke kaffe og kigge hinanden i øjnene. De er mere: Hey, du er hjemme. Lad os slappe af.” 

Hjalmer udelukker ikke, at han kunne finde på at vende tilbage til Odense, men lige nu er der langt mellem besøgene, for det er Universal Musics studier i København K, der trækker, og det har givet pote. 

 

Ungdom, kærlighed og eftertænksomhed 

Fredag den 13. siges at være en skæbnens dag, og det er den i denne måned specielt for Hjalmer. Hans første EP ’Skabt til at være ung’ kommer på gaden, og det har været længe undervejs. I august 2016 røg han i studiet med musikproduceren Pitchshifters, og der blev de enige om, at en EP skulle til.
”Der lavede vi første gang noget, jeg synes var fedt, de synes var fedt, og Universal Music synes var fedt, og så sagde de: Det er det, vi gør!” 

Sidste hånd blev lagt på værket for 18 dage siden, og nu har nervøsiteten hos Hjalmer for alvor meldt sig. ”Jeg har aldrig skullet sætte så eftertrykkeligt et punktum på noget i mit liv,” fortæller han.  

”Jeg er ret nervøs, fordi det er gået godt indtil nu. Jeg har nøjeren over, at folk hører resten og tænker: Hold kæft noget lort,” griner han. 

Hjalmer tror dog på, at de mennesker, der har sunget med på ’Hjem til en anden’, ’Marie’ og ’Hvis du går’, også kommer til at nynne med på resten af EP’en. Uanset hvad består fightergenet i ham.
”Lige nu er det eneste, jeg har lyst til, at lave musik, og det har jeg tænkt mig at prøve så hårdt på, indtil jeg har vendt hver en sten.” 

Hvis du vil opleve Hjalmers EP live og på hjemmebane, så spiller han på Posten den 24. november. 

The following two tabs change content below.

Anni Møllemand

Chefredaktør på RUST. Studerer Ba. Journalistik. Skriver overvejende kritisk og dybdeborende stof, der lægger op til debat. Derudover er jeg redaktør på Beton TV og fungerer dermed som kommunikationsrør mellem studentermedierne.