Psykologiuddannelsen på Syddansk Universitet har i løbet af det sidste halve år fået stablet et Psykologiråd på benene, som skal give de studerende en stemme. Både Københavns Universitet, Århus Universitet og Aalborg Universitet har et fagråd for de studerende på psykologiuddannelsen, men det har Syddansk Universitet – indtil nu – ikke haft.  

Under opfordring fra Institut for Psykologi har man samlet et udsnit af de studerende på Psykologiuddannelsen på Syddansk Universitet, som er klar til at repræsentere de psykologistuderende. Psykologirådet er en uafhængig forening i den forstand, at den ikke er afhængig af instituttet.  

”På den måde har vi vores helt egen stemme over for instituttet, hvilket jo er hele formålet med rådet: Netop at de studerende har noget at skulle have sagt over for instituttet,” udtaler formand for Psykologirådet, Rasmus Vestergaard.  

 

Ud fra den logik at det er de studerende, som er de bedste dommere af, hvorvidt udformningen af uddannelsen fungerer eller ej, vil de studerende på Psykologi med det nye råd få større indflydelse på, hvordan undervisning, teori og eksaminer skal udformes.  

På Rasmus Vestergaards egen årgang, som nu kører på sit tredje år, har der under og efter flere af modulerne været forskellige stemmer, der har udtalt, at visse ting ikke fungerede og altså kunne – og burde – være bedre.  

”Meningen med Psykologirådet er jo så netop, at de stemmer kan komme til os, så vi kan gå videre med det, fordi det kan godt være svært for én person at henvende sig direkte til instituttet, men hvis man kommer som et helt råd, så har vi mere at skulle have sagt over for instituttet,” forklarer Rasmus Vestergaard.  

 

Rum til sparring 

En af de mærkesager, som rådet har på nuværende tidspunkt, er, at de studerende skal have deres eget lokale, som skal fungere som en slags café for sparring på tværs af årgange. De studerende kender nemlig kun i lav grad de studerende, der går på andre årgange end dem selv, og det er der interesse for at ændre på. Samtidig kunne større kontakt og netværk på studiet danne grundlag for større feedback.  

”Det er meget sparsomt med feedback på studiet. Vi er selvfølgelig godt klare over, at instituttet skal spare, hvor de kan, men så må vi jo hjælpe hinanden i stedet for. Det kunne jo være, de ældre studerende havde lyst til at give en eller form for feedback på, hvordan man skal skrive sine opgaver for eksempel,” siger Rasmus Vestergaard.  

En anden måde at samle de studerende på er ved få stablet en studietur på benene.  

”Vi kunne godt tænke os en studietur til for eksempel Leipzig, hvor vi kunne besøge et af de første psykologiske laboratorier, hvor man udførte eksperimenter. Det kunne være en god måde at samle de studerende på tværs af årgange på,” udtaler Rasmus Vestergaard.  

 

Mere praktisk orientering på bacheloren 

I Psykologirådet arbejder de også med begrebet ”virkelighed undervejs”, som dækker over, at de gerne vil have mere praktisk input på bacheloren. På bacheloren kan man nemlig hurtigt miste forståelsen for, hvad det er, man reelt kommer til at arbejde med, når man kommer ud på den anden side af studiet. Hvad skal man bruge alle de tunge bøger til? Det kunne fagfolk inden for det givne område med fordel være med til at give en forståelse for gennem undervisningen.  

”I forvejen er Syddansk Universitet det eneste universitet i landet, hvor man på kandidaten i psykologi har et helt års praktik, så hvis vi kunne få det praktiske aspekt ind på bacheloren også, ville Syddansk Universitet være et endnu mere attraktivt valg,” forklarer Rasmus Vestergaard.  

Med den nye uddannelsesreform, der gør, at man ikke kan tage en ny videregående heltidsuddannelse på samme eller lavere niveau som den, man allerede har, kan praktikforløb også hjælpe til, at de studerende måske bliver mindre i tvivl i løbet af deres bacheloruddannelse, om de har taget det rette uddannelsesvalg. Netop fordi man lettere kan forestille sig, om den fremtid, som studiet fører henimod, er én, man kan se sig selv i. 

 

Syddansk Universitet følger med 

Studienævnet på Syddansk Universitet består af tre psykologistuderende. Det var dem, som arrangerede det første møde på Studenterhuset i Odense, hvor man kunne høre om rådet, fortælle hvad man forestillede sig med det, og hvad man godt kunne tænke sig, der skulle ske. En af dem, der sidder i Studienævnet, Benjamin Esbjerg, er blevet næstformand i Psykologirådet. Det var blandt andet ham, der kunne informere de studerende på psykologiuddannelsen om, at Syddansk Universitet var det eneste universitet i landet, der ikke havde et fagråd, hvorfor vigtigheden af, at de fik et fagråd, blev pointeret.  

”Man vil jo gerne opfordre til, at man vælger Syddansk Universitet frem for de andre universiteter, og jeg tænker, at Syddansk Universitet bliver bedre repræsenteret som institution, når vi får bestyrelsen ordentligt op at køre,” siger Rasmus Vestergaard. 

Det er derfor også godt, at Benjamin Esbjerg er blevet næstformand i Psykologirådet, da han gennem sit arbejde i Studienævnet har gjort sig nogle erfaringer om stiftelsen af foreninger, kender til det økonomiske aspekt af foreningsstiftelse og har kontakt til de andre universiteter i landet. På den måde har de resterende rådsmedlemmer en at støtte sig op ad her i starten.   

 

Brug for ansvarsposter 

Selvom man ikke sidder i bestyrelsen, har man alligevel noget at skulle have sagt. Netop fordi formålet med rådet er, at de studerende skal have deres egen stemme over for instituttet, er bestyrelsen åben over for inputs fra alle studerende.  

”Grunden til, vi har de faste 6 bestyrelsesmedlemmer, er, at vi på den måde er mere fasttømrede, og så er der konkrete medlemmer, der kan stilles til ansvar for de enkelte tiltag,” forklarer Rasmus Vestergaard.  

Formanden og næstformanden er derfor som udgangspunkt dem, som primært kommer til at henvende sig til instituttet.  

 

Realistiske ambitioner 

Da rådet først lige er blevet oprettet har det endnu ikke fået nogle af sine mærkesager udfyldt. Men Rasmus Vestergaard mener, at de ting, som rådet vil arbejde for, nok skal komme igennem.  

”Jeg håber, at vi får det her lokale eller den her café – om end det måske er mere realistisk, at vi kommer til at dele et lokale med andre studerende. Men det vil være en start,” siger han.  

Lokalet skal dermed danne rammen for den fremtidige sparring på tværs af årgange.  

Rasmus Vestergaard har selv tre år tilbage på psykologistudiet, hvor han vil gøre sit til, at det lykkes.  

”Grunden til, jeg ikke bare er ligeglad, er, fordi jeg synes, det er vigtigt, at vi hele tiden bestræber os på at gøre uddannelsen bedre. Også når jeg selv flere gange har tænkt, at der var nogle ting, som kunne gøres bedre på uddannelsen,” fortæller han.  

 

Psykologi er ikke den eneste uddannelse på Syddansk Universitet, der ikke har et fagråd, og derfor kan der sagtens være andre, der ligeledes sidder med en følelse af, at de mangler en stemme over for deres institut. Til dem har Rasmus Vestergaard nogle forslag til, hvordan de kan bære sig ad. 

”Som studerende skal man som det første sørge for at alliere sig med sine medstuderende og få det op at stå sammen. Derefter kan man holde et uforpligtende møde; oprette en begivenhed, hvor man kan snakke om det, og så kan udvalgte studerende tage fat i instituttet og høre, hvad de synes om de konkrete tiltag og ideer, man har.”  

Rasmus Vestergaard pointerer desuden vigtigheden af at referere til de andre studier, der har et fagråd. Både så de kan fremstå som inspirationskilde, men også så instituttet bliver gjort opmærksomme på, at et fagråd er med til at gøre Syddansk Universitet mere konkurrencedygtigt.

The following two tabs change content below.

Anni Møllemand

Chefredaktør på RUST. Studerer Ba. Journalistik. Skriver overvejende debatterende stof og inddrager gerne så mange livsfilosofiske overvejelser, som jeg kan komme til. Gerne noget, der ligger og tipper på kanten af boksen.