I sidste udgave af RUST testede vi fordommen om, at medicinstuderende ofte er børn af læger. I dette nummer kaster vi os over et andet fakultet, når vi undersøger, hvor mange medievidenskabere og journaliststuderende der egentlig betaler deres licens. 

Du kender alt til den. Om det er fra de månedlige huskebreve, der dukker op i din postkasse, eller om du rent faktisk er en tro betaler. Medielicensen på de godt og vel 200 månedlige kroner, skal vi alle sammen betale, ligegyldigt om vi rent faktisk ser DR’s kanaler eller ej. Den er en torn i siden på mange studerende, og derfor vælger mange af os ikke at betale. Også selvom loven dikterer, at vi skal betale. De fleste kan nok argumentere sig ud af, hvorfor de har valgt ikke at betale, men der to grupper af studerende, der nok har svært ved at forklare deres manglende licensbetaling. Nemlig dem, som selv skal ud og arbejde i mediebranchen – de journaliststuderende og medievidenskaberne.

Her på RUST har vi besluttet os for at finde ud af, hvor mange af dem, der ikke betaler licens og i givet fald hvorfor. Det kan allerede nu afsløres, at langt fra alle de studerende har rent mel i posen. Vi sendte et spørgeskema ud til de studerende, og vi fik svar fra 70 personer – 37 fra medievidenskab og 33 fra journalistik. Ud af dem er det kun cirka halvdelen, der betaler licens. Nærmere bestemt er der tale om 19 fra medievidenskab og 16 fra journalistik.

For at høre lidt nærmere, spurgte vi ind til, hvorfor de mediestuderende ikke betaler. Det gav følgende resultat:

Vi kan se, at langt de fleste mener, det er for dyrt. Desuden svarer næsten hver femte ærligt, at de bare kan se DR, uanset om de betaler eller ej. Af andre årsager svarer de mediestuderende blandt andet, at de ikke synes, at kvaliteten af DR er særlig høj.

Vi spurgte også de studerende, om det ville gøre en forskel, hvis medielicensens blev sat ned:

Hvis medielicensen blev sat ned, ville en del flere mediestuderende altså betale.

For sjovs skyld spurgte vi også de betalende, hvorfor de ikke bare afmelder sig licensen. Mere end hver tredje forklarede, at de blot gør det som følge af loven:

The following two tabs change content below.

Steven Vikkelsø Andersen

Skribent og redaktør
Redaktør og skribent på RUST. Læser bachelor i journalistik på SDU. Ud over RUST, skriver jeg for gaming.dk, er medredaktør på Branchen på journalisternes blad, Lixen og morgenvært på Odense Studenterradios morgenflade, Rundstykket.