RUST har forud for dette nummer lavet dybdegående research på, hvordan de studerende bliver repræsenteret på Syddansk Universitet. Syddanske Studerende fungerer som det officielle repræsentationsorgan. Derfor har vi lagt vores (kritiske) fokus på deres arbejde.  

Syddanske Studerende holder generalforsamling den 5. april. Her skal de blandt andet vælge ny formand, godkende Syddanske Studerendes reviderede regnskab og budget samt vælge eksterne medlemmer ind i bestyrelsen. Der skal altså tages en række vigtige beslutninger om, hvor Syddanske Studerende skal bevæge sig hen, og hvilke ansigter der skal tage de endelige beslutninger for studenterorganisationen.

Et par uger før generalforsamlingen regnede den daværende formand for Syddanske Studerende, Klaus Rose, dog blot med et deltagerantal på cirka 30 mennesker. Det kan næppe siges at være mange, i forhold til at Syddanske Studerende brander sig selv på, at de repræsenterer alle studerende på Syddansk Universitet. Men det, mener Klaus Rose ikke, er et problem.

”Vi har en overordnet strategi for, hvad det er, vi gerne vil arbejde for, som vi tager op til generalforsamlingen, men alt andet bliver præget af, hvad vi hører i Studienævnet, Akademisk Råd og i vores samarbejde med alle de studenterforeninger, der er herude,” fortæller han.

 

Påvirkning og/eller implementering

Selvom Syddanske Studerende indgår i et stærkt kommunikationsnetværk med studenterforeninger og forsamlinger, bliver de forskellige inputs altså reelt set først implementeret ved generalforsamlingen.

Klaus Rose forklarer, at foreningens kendskab til mange af de holdninger og ting, der foregår på universitetet, kommer fra andre fora. De kommer via Syddanske Studerendes netværk hos studienævnet, via deres uddannelsesforum, hvor de tager fat på rigtig mange aktuelle sager, og så kommer de også gennem generelle netværk med studenterforeningerne.

”Vi prøver ligesom at fange de studenterforeninger, der har lyst til at være med, og alle de studerende, der ønsker at deltage, er også velkomne til at deltage. Så på den måde, synes jeg ikke, det er et problem,” siger han.

 

Branding af generalforsamlingen

Klaus Rose fortæller, at Syddanske Studerende som regel prøver at gøre opmærksom på generalforsamlingen gennem Facebook omkring.

Hvis man går ind på Syddanske Studerendes Facebookside, skal man imidlertid scrolle helt ned til et opslag fra den 15. marts for at finde informationer om, at de afholder generalforsamling den 5. april. Endnu mere interessant er det, at selvom Syddanske Studerende har cirka 5.600 følgere på deres side, inviterer Syddanske Studerende ikke nogen til begivenheden på Facebook. Hvis du vil deltage i generalforsamlingen, skal du altså tage et aktivt valg om at søge Syddanske Studerendes opslagshistorik igennem.

”Vi opretter bare begivenheden til vores politiske udvalgsmøde, og dem der har lyst til at dukke op, de dukker op,” siger Klaus Rose.

 

Sølle stemmeprocent

Måske har de studerende på Syddansk Universitet i virkeligheden taget et aktivt valg om at overlade ansvaret til repræsentanterne fra Syddanske Studerende.

”Hvis du ser på vores universitetsvalg de sidste mange år, så har vi stort set fået alle pladserne, når de studerende har skullet stemme om, hvilke officielle organer, der skulle repræsentere dem,” fortæller Klaus Rose.

Spørgsmålet er så, hvor mange der reelt set stemmer til universitetsvalgene. Hvis vi ser på det seneste valg, var der en gennemsnitlig stemmeprocent på 10 hos de forskellige fakulteter. Heri indgår alle de blanke stemmer vel at mærke ikke.

Klaus Rose mener dog ikke, at stemmeprocenterne ændrer på, at Syddanske Studerende kan kalde sig selv for et repræsentativt officielt organ.

”Det er et demokratisk valg på universitetet, hvor dem, der vil stemme, de stemmer,” udtaler han.

Mentaliteten bag brandingen af generalforsamlingen går altså igen ved universitetsvalget: Hvis du vil have indflydelse, skal du selv søge aktivt efter den.

 

Mangel på konkurrence

Et andet aspekt ved universitetsvalget, der ud fra et demokratisk perspektiv er endnu mindre imponerende end stemmeprocenten, er konkurrencen ved universitetsvalget. Det var kun på samfundsvidenskabeligt fakultet, at der var andre end Syddanske Studerende, som stillede op. Kun Frit Forum og en enkeltmandsliste tog kampen op. Selvom Syddanske Studerende havde kampvalg på samfundsvidenskab, var det kun en sejr, der var resultatet af en stemmeprocent på 9. Klaus Rose synes ikke, at den manglende konkurrence er et problem.
“Vi mener sådan set, at den måde vi skaber resultater på, det er, hvis alle de stærke kræfter, som gider arbejde for et bedre studiemiljø, de står sammen og arbejder sammen,” siger han og påpeger, at samarbejdet samtidig skaber plads til forskellige holdninger.

 

Studienævnsseminar 

På Syddansk Universitet er der godt og vel 22 institutter fordelt på Det Humanistiske, Det Naturvidenskabelige, Det Sundhedsvidenskabelige og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Mange af uddannelserne på Syddansk Universitet har også et studienævn koblet til deres uddannelse. Her kan de studerende være med til at få indflydelse på, hvordan forholdene på deres studie skal være, for eksempel hvordan fagbeskrivelsen for de enkelte fag på uddannelsen skal se ud.

Syddanske Studerende forsøger med deres studienævnsseminarer at gøre det lettere for nyvalgte at navigere i studienævnene gennem et samarbejde med tidligere medlemmer af studienævnene.  Klaus Rose fortæller, at en femtedel af alle indmeldte fra studienævnene på Syddansk Universitet var med ved sidste studienævnsseminar.

”Så der kan vi sige, at det sådan set er en meget god repræsentation af de studerende, fordi de er blevet meldt ind kvag det demokratiske valg,” udtaler Klaus Rose.

Studienævnsseminaret er et eksempel på en af de samarbejdsaktioner, som Syddanske Studerende står for, og Klaus Rose mener, at det reelt set er vigtigst, at der er opbakning til disse fra de studerende.

 

”Enighed gør stærk ”-tanken

Om det er tilstrækkeligt, at Syddanske Studerende skaber rammerne for, at de studerende på de forskellige uddannelser kan indgå i en dialog på tværs, er så spørgsmålet.

Selvom Syddanske Studerende i høj grad står for en række aktioner, hvor de studerende kan komme til orde, er der ikke noget alternativ til de aktioner, for kampvalget om at repræsentere de studerende på Syddansk Universitet er så godt som ikke-eksisterende. Ifølge Klaus Rose er synlig konkurrence om at repræsentere de studerende dog ikke et tegn på et velfungerende system.

”Vi tror på, at vi står bedst, når vi arbejder sammen,” siger han.

 

 

The following two tabs change content below.

Anni Møllemand

Chefredaktør på RUST. Studerer Ba. Journalistik. Skriver overvejende debatterende stof og inddrager gerne så mange livsfilosofiske overvejelser, som jeg kan komme til. Gerne noget, der ligger og tipper på kanten af boksen.

Nyeste indlæg af Anni Møllemand (se alle)