I denne analyse bliver du klogere på, hvordan kampen om magten i dansk uddannelsespolitisk spiller sig ud i disse tider. 

Uvis af hvilke årsager er uddannelsespolitik ikke sexet nok til studerende på Syddansk Universitet. Ved universitetsvalget i november 2016 benyttede meget få studerende deres mulighed for indflydelse.

Blandt de højeste stemmeprocenter lå Institutråd for Historie, som formåede at trække næsten hver fjerde af de stemmeberettigede studerende i boksen. Halvt så mange stemte ved valget til Akademisk Råd for Sundhedsvidenskab, som dog havde den højeste stemmeprocent blandt de akademiske råd.

Ved valget til SDU’s bestyrelse fik Syddanske Studerende sågar to fribilletter, fordi Frit Forum ikke kunne samle nok underskrifter til at blive opstillingsberettiget.

Lokale bekymringer
Der er ellers nok at bekymre sig om. Først på året var det uddannelsesloftet, og senest har det været ministergodkendte bestyrelsesmedlemmer.

Det er næsten lige meget, hvem man spørger, så er der politiske gnidninger.

Rektor Henrik Dam skrev i et nyhedsbrev den 7. april, at hverken ledelsen, medarbejderne eller de studerende kan forstå, hvorfor Uddannelses- og Forskningsministeriet vil til at bestemme over bestyrelserne på universiteterne.

Formanden for Danske Studerendes Fællesråd, Sana Mahin Doost, fortæller i indeværende blad om problemer med detailstyring. Hun mener, at politikerne går for langt, når de vil bestemme, om universiteterne må have bederum, men også, hvem der skal sidde i bestyrelserne.

Læs: Universiteter er pølsefabrikker – et interview med Sana Mahin Doost

Heller ikke den nu tidligere formand for Syddanske Studerende, Klaus Rose, er glad for udviklingen. På Twitter tilkendegav han sin modvilje mod at overdrage udvælgelsen af SDU’s bestyrelse til Christiansborg.

Linjerne var trukket op, fordi det skulle besluttes, hvem der skal have det sidste ord i bestyrelsen. Lidt populært kan man sige, at der var et magtspil om magten.

Ro på!
Nu har forslaget været i høring, og det er besluttet, at delen med en ministergodkendt formand ikke skal være en del af reformen.

Det er netop det, Sana Mahin Doost efterspørger, når hun beder om bedre rammestyring og mindre detailstyring.

Ændringen vidner om, at det er muligt at få indflydelse på politikken, når det kommer til spørgsmål om uddannelse. Det kunne meget vel være et tegn på, at Søren Pind i højere grad vil lade institutionerne bestemme, end det har været tilfældet for tidligere Uddannelses- og Forskningsministre.

Og hvad så?
Det er lidt noget magtfnidder. Og hvad kommer det egentligt til at betyde? Der er langt fra ministeren og ned til den enkelte studerende. Men bestyrelsen danner alligevel grundlaget for institutionen. Netop kvaliteten af institutionen er afgørende for værdien af din uddannelse – både mens du studerer, og når du efterfølgende skal have arbejde.

Det er i hvert fald ikke rationelt at være ligeglad.

The following two tabs change content below.

Mark Venborg Eriksen

Redaktør på RUST. Studerer Statskundskab på Syddansk Universitet. Arbejder desuden med kommunikation i Odense Kommune og er medlem af Odense Studenterradios bestyrelse.