Danske Studerendes Fællesråd (DSF) arbejder efter eget udsagn for, at Danmark har de bedste videregående uddannelser i verden. I et interview fortæller paraplyorganisationens nye formand, Sana Mahin Doost, at danske politikere glemmer, hvilken værdi uddannelse har for både samfundet og de studerende.  

 

”At uddanne os er noget, vi gør i hinandens interesse”. Sådan siger Sana Mahin Doost, der, siden hun overtog pladsen for bordenden i DSF, har arbejdet for, at politikere og andet godtfolk husker på, hvilken værdi uddannelse har.

”Uddannelse er blevet en kroner-og-øre-tankegang. Jeg synes, vi skal tale mere om værdien af uddannelse,” siger hun og uddyber:

”Nogle skal diskutere, hvilke værdier vi ønsker at bygge samfundet på. Det er vores formål som studerende. Derfor synes jeg også, at det er meget rimeligt, at der bliver betalt fra en fælles kasse, så vi allesammen får de muligheder. Det er meget grundlæggende for vores uddannelse, at det er frit og lige. Jeg synes, det bliver et stort tab, når man begynder at tale det ned til kun at handle om kroner og øre. Uddannelse skaber også økonomisk output. Jeg synes i høj grad, det vigtigste er, at uddannelse bliver ved med at være frit og lige, så alle kan få den mulighed og rykke sig”.

 

Pølsefabrik  
Organisationens arbejdsplan for 2017 beskriver, hvordan der i DSF skal arbejdes imod, at universiteterne bliver som pølsefabrikker.

”Der har været en politisk ambition om, at man vil øge optaget. Det har givet en samlebåndslogik, hvor man ikke har fokuseret nok på kvaliteten af uddannelserne. Derfor har vi også set tendenser til, at man stuer folk ind i store forelæsningssale for at give undervisningstimer i stedet for at fokusere på små hold og mere direkte forskerkontakt. Det er en logik, hvor der bliver lidt pølsefabrik over det. Man har produceret uden at fokusere på kvaliteten, men kun kvantiteten. Det er et stort problem,” siger Sana Mahin Doost.

Pølseanalogien handler for formanden meget om, hvordan man taler om uddannelse og studerende.

”Uddannelse reduceres meget og handler ikke om det store perspektiv. Vi producerer så meget som muligt uden at have øje for, hvad der kommer ud i sidste ende,” siger hun.

Detailstyring
Et ord som har vundet stort indpas i uddannelsesdebatten hen over den seneste tid er detailstyring. Ordet, som ofte har en negativ betoning, betyder, at politikere bestemmer over detaljer i selvejende statslige institutioner. Senest var det debatten om såkaldte bederum, der gjorde ordet aktuelt.

Formanden for DSF er hyppig bruger af ordet detailstyring i sammenhæng med skiftende regeringers politik over de seneste 10 år.

”Det er sådan, at man får penge per studerende. Det kan der være mange fordele ved. De bevillinger er dog faldet enormt meget per studerende. Institutionerne har derfor haft et incitament til at tage flere studerende ind for at få penge, men de har fået mindre per studerende. Det koster mere at uddanne en studerende i dag. Mange uddannelsesinstitutioner får færre penge, end de bruger på at uddanne studerende. Så man er underfinansieret,” siger Sana Mahin Doost.

Regeringen har videreført et krav om, at danske universiteter skal spare to procent årligt. Men det er ikke en effektivisering, der skal komme fra Christiansborg. Den skal komme fra de enkelte institutioner, mener formanden:

”Både fremdriftsreformen og dimensioneringsplanen er eksempler på, at man fra central hånd vil detailstyre uddannelsesområdet fuldstændigt. Det skal man passe på med. Det er der en bred anerkendelse af. Også blandt forligspartierne. Jeg tror, man finder de bedste løsninger i studienævnene på institutionsniveau. Det er enormt vigtigt at skabe de bedste løsninger og de bedste effektiviseringer lokalt.”

Antal kroner en uddannelsesinstitution får for en statskundskaber, der har bestået 60 ECTS point på et år. Statskundskab er brugt som eksempel, fordi Sana Mahin Doost selv læser faget.  Kilde: Uddannelses- og forskningsministeriet. Tallene er nominelle og ikke vægtet.  

 

 

Seneste skud på stammen

Det seneste udspil fra Uddannelses- og Forskningsministeriet handler om, at man fra politisk hånd gerne vil være med til at bestemme, hvem der skal have pladserne i universiteternes bestyrelser. Forslaget falder ikke i god jord hos DSF.

”Det er et problem med politisk udvalgte bestyrelsesmedlemmer, fordi det er enormt vigtigt, at man opretholder armslængedeprincippet,” siger Sana Mahin Doost og henviser til, at universiteterne er selvejende institutioner og derfor selv har ansvaret for deres arbejde.

”Jeg synes, der skal være en god solid rammestyring og ikke detailstyring. Jeg mener, at armslængdeprincippet er fuldstændig centralt for den måde, man fører universiteter på i Danmark. At man netop som politisk system ikke går ind og blander sig i eksempelvis forskning. I Danmark bryster vi os af at have en stærk og fri forskning. Jeg er bange for, at det bliver satsninger, og, at man løber nogle risici ved at give politikerne større råderum og ministeren større indflydelse på de her ting. Undervisere og studerende er de bedste til at vurdere, hvordan vi skal få gode universiteter. Hvis beslutninger centreres hos politikerne, så bliver det detailstyring, hvor man går ned i små detaljer frem for at se det brede perspektiv. Her mener jeg, at hverdagens eksperter ved bedst. Dem, der er bedst til at vurdere, hvad der er relevant for SDU, må være dem, der har sin daglige gang på SDU. Dem, der netop ved, hvilke virksomheder, der er relevante for de studerende,” siger Sana Mahin Doost.

 

Man glemmer det lange lys 
I stedet for detailstyring ser Sana Doost hellere, at politikerne laver det, hun kalder rammestyring.

”Vi har mange politikere, der ikke ser det lange perspektiv. De tænker alt, alt for kortsigtet. Det bliver nogle gange et race to the bottom,et næste-valg-perspektiv. Vi skal blive ved med at tale om det lokale demokrati. Jeg synes, vi skal efterspørge nogle ansvarlige politikere, der står for en ordentlig rammestyring. Med hensyn til styringseftersyn, hvor man fra politisk hånd vil være med til at udpege bestyrelsesformændene, der synes jeg, man går alt for langt. Det er enormt problematisk. Man har åbenbart en formodning om, at hvis man styrer alting, så kan man gøre tingene billigere. Det, tror jeg ikke, er rigtigt. Ude lokalt gør man meget for at holde sig inden for de rammer, man får udstukket, og de er enormt stramme,” siger hun.

På SDU havde vi en stemmeprocent omkring 10 ved sidste univalg – er de studerende ikke ligeglade med studenterpolitik?

”Jeg tror, det er en falsk præmis. Jeg tror ikke på, at de studerende ikke interesserer sig for det politiske. Det handler om, at de studerende ikke ved nok om det. Institutionerne skal være langt bedre til at sprede budskabet om det lokale demokrati, hvordan man søger indflydelse, og hvad det er for en indflydelse, man kan få. Jeg tror, at netop fordi man har set massiv detailstyring på universiteterne de sidste mange år, så har den menige studerende fået en opfattelse af, at det er sådan spillet bliver kørt. De tror, det er politikerne, der bestemmer, hvad der skal foregå på institutionerne. Det er jo heldigvis langt fra sandheden. Sandheden er, at der stadig er mange beslutninger, som kan træffes på universiteterne – blandt andet i studienævnene.”

Værdifuld for mennesker 
Problemet med de danske politikere bunder i, at uddannelse betyder alverden for samfundet og det enkelte menneske, mener Sana Mahin Doost.

”Uddannelse skal styrke den enkelte og samfundet. Uddannelse er noget, vi giver til hinanden. Det er noget, vi gør i et samfundsperspektiv, men også for at gøre den enkeltes liv bedre. Personer, der tager en uddannelse, har det bedre og trives og lever længere. Men det handler også om, at uddannelse er en samfundsinteresse. Det er noget, vi som samfund skal lægge vægt på for at udvikle samfundet og få mere viden. Netop forskning og uddannelse er helt centralt for, hvordan vi indretter vores samfund. Det er en værdi i sig selv, at vores befolkning kan erhverve sig viden frit og lige,” siger hun.

Uddannelse skal gøre vores samfund bedre. Men det kræver ifølge formanden, at vi har mange forskellige studerende.

”Jo større diversitet vi har på vores uddannelsesinstitutioner, desto bedre kan man være med til at ændre vores samfund. Det er altså vigtigt at have en bred studentermasse, for jo flere der er med til at forme den viden og forskning, der er på institutionerne, desto mere relevant bliver den også. Det er derfor, vi mener, at det er i samfundets interesse, at man netop vægter uddannelse højt,” siger Sanna Mahin Doost.

The following two tabs change content below.

Mark Venborg Eriksen

Redaktør på RUST. Studerer Statskundskab på Syddansk Universitet. Arbejder desuden med kommunikation i Odense Kommune og er medlem af Odense Studenterradios bestyrelse.