I denne måneds udgave af For dum-panelet står den på et opgavesæt fra tyskstudiet.

Vi starter med en præsentation af paneldeltageren. Med to et halvt år på statskundskabsstudiet er det tætteste, jeg har været på Tyskland og dets folk, den elskede Habermas. Selvom jeg har landet kært, er en stor beundrer af Angela Merkel og nyder at befordre mig i tyske biler, er sproget tysk for mig forbundet med en kvalmende fornemmelse i folkeskolen. Den seneste tysktime, jeg gennemførte, var i 2009. Men jeg tager opgaven med oprejst pande. Her er resultatet:

Syv sider, hvor den eneste danske sætning er: ”Opgaven kan laves individuelt eller i grupper” – puha. I det første stykke står der:

”Als Anhang finden Sie drei Texte:

Text A: Das deutsche Schulsystem

Text B: Das Schulsystem in Deutschland

Text C: Das dänische Schulsystem

Første sejr. Jeg forstår hvert et ord. Jeg skal øjensynligt have en indføring i skolesystemerne i Tyskland og Danmark. Jeg er spændt, må jeg indrømme.

Opgavens ordlyd :

„Identifizieren Sie anhand von den Texten drei Unterschiede zwischen dem dänischen und dem deutschen Schulsystem.“

Nu spænder skoen. Ordene Unterschiede zwischen er mig ubekendte. Selvom det ville være nærliggende, undgår jeg at benytte mig af ordbogen så tidligt i processen. Ved statskundskab lærer vi at antage os ud af ubehagelige situationer som denne. Jeg antager derfor, at opgavestilleren vil have mig til at sammenligne de to systemer – kigge på forskelle og ligheder.

Første skridt er at tage fat i tekst A. En kursorisk gennemgang fortæller mig ikke så meget andet, end at børnene går fra børnehave til skolen i en alder af 6. Skolen begynder med vigtige fag som sport, religion, musik, kunst og et fag, der heder Landeskunde. Jeg går ud fra, at det er geografi – altså kunden i lande. Det næste trin i elevernes uddannelse er Hauptschule. Her er de, indtil de bliver 10 år. Som jeg forstår det, skal de i Hauptschule have en grundlæggende indføring i noget, der hedder Bildung. Bild er et tysk tabloidblad og suffikset ‘ung’ må være pendant til det engelske ‘-ish’. Man kan måske synes, det er tidligt at præsentere børn for formiddagsblade, men noget skal jo gøre dem til Europas væksthøjdespringer.

Herefter kommer de små så i realskole. Endelig. Nu starter de benhårde fag, der skal gøre dem til en ny tysk ingeniørgeneration. Matematik, kemi og fysik, men også tysk og engelsk bliver skrevet ind på skemaet. Det er ikke som erstatning for de fag, som eleverne i forvejen har. Skoledagen bliver bare længere – det giver den famøse tyske kvalitet.

Næste skridt er gymnasiet. Her skal staklerne igennem en vertiefte, som antageligt er en form for udrensningsproces. Den ene del skal sparkes ud for at holde timelønnen på produktionsarbejde under 70 kroner i timen, mens den andel skal være de udvalgte få, der skal på universitetet og skabe mere, end de tager.

En opsummering må vise os, at det tyske skolesystem er kæft, trit og retning. Eleverne starter med bløde fag og slutter af med ingeniørkunst i verdensklasse.

Præsentationen af det danske skolesystem er næsten for nem, så jeg beslutter mig for at ovenstående er besvarelse nok til opgaven.

Nu vil jeg lægge opgaven fra mig, som jeg i parentes bemærket har skrevet på overraskende kort tid. Jeg vil tro, at det kan blive til en stabil 7’er.

The following two tabs change content below.

Mark Venborg Eriksen

Redaktør på RUST. Studerer Statskundskab på Syddansk Universitet. Arbejder desuden med kommunikation i Odense Kommune og er medlem af Odense Studenterradios bestyrelse.