Over to millioner danskere har en profil på LinkedIn. Men hvad kan LinkedIn tilbyde de studerende? Det giver RUST dig svaret på.  

Ved at bruge LinkedIns søgefunktion kan du finde frem til, hvor mange studerende, der bruger LinkedIn. I det mindste såfremt det fremgår af deres profil. En søgning på ”studerende” giver 12.347 personer, hvoraf en stor andel er ph.d.-studerende. På LinkedIn kan du nemlig ”sortere” i folk ud fra deres studie, deres branche, deres praktikforløb, deres region og meget andet.

Anna Lørup holder løbende oplæg om LinkedIn for medlemmerne i Akademikernes A-kasse og ligger derfor inde med en stor viden om, hvordan LinkedIn fungerer. Hun er seniorkonsulent og karriererådgiver for Akademikernes A-kasse, og hun fortæller, at det er gennem denne ”sorteringsfunktion”, at virksomhederne kan finde frem til de helt rette kandidater til deres stillinger.

”Hvis en virksomhed for eksempel skal finde en robotingeniør med nogle specifikke kompetencer, så vil nogle virksomheder have rekrutter siddende, der bruger LinkedIn til at finde folk med netop de kompetencer, som de er ude efter, og så kontakter de dem direkte,” siger Anna Lørup.

Hun fortæller desuden, at de også kan gøre det gennem Facebook. Det gør cirka hver femte danske virksomhed brug af.

 

Studerendes muligheder

LinkedIn har til formål at gøre dit netværk overskueligt. Du kan søge dig frem til de folk, du skal bruge, få et overblik og udvide dit netværk ved at finde andre mennesker inden for din branche, inden for det du læser eller inden for dit interesseområde. Samtidig er der også viden at hente gennem branchekendskab og brancheindsigt, så man kan finde ud af, hvad der rører sig inden for éns branche.

Det er også relevant, hvis man er studerende. Studiejobs slås op eller formidles gennem LinkedIn, men det er nærmere de ”usynlige” jobs, der er værd at søge efter, fortæller Anna Lørup. LinkedIn giver nemlig en brancheindsigt i de virksomheder, der er i udvikling.

”Her kan man med fordel lægge en billet ind i forhold til virksomhedspraktik, i forhold til studiejobs, i forhold til projektansættelse eller andre ting,” forklarer hun.

På den måde kan LinkedIn altså også bruges til uformel og uopfordret jobsøgning.

 

LinkedIn belyser dine kompetencer

Hvis man sidder og er færdig eller er ved at blive færdig med sin uddannelse og ikke ved, hvad man reelt kan med sine kompetencer – altså hvor attraktiv man er – så kan man bruge LinkedIn som en form for kartotek. Du kan finde ud af, hvad folk med den uddannelse, du har, egentlig laver.

Folk med samme uddannelsesmæssige baggrund som dig, der måske er 10 år længere fremme i karrieren, kan give dig svar på spørgsmål som: Hvad for nogle virksomheder, kan jeg kigge på? Hvilke ansatte har de, og hvor kommer de ansatte fra?

Så man kan finde folk og ”connecte” med dem eller henvende sig personligt til dem.

 

Øget konkurrence på LinkedIn

Der er flere og flere, der tager LinkedIn i brug. Dermed er der også større konkurrence blandt de jobsøgende på LinkedIn. Det gælder imidlertid også uden for LinkedIn, da arbejdsgiverne stiller gradvist flere krav til deres medarbejdere.

Derfor skal man som ansøger være skarp på, hvad man kan tilbyde og hvilken værdi éns kompetencer har for virksomheden. Man skal altså være særligt virksomhedsorienteret i den forstand, at der er mindre fokus på, ”hvem du er” og mere fokus på, ”hvad du kan give virksomheden”. Det er, hvad arbejdsgiverne forventer, og dermed også, hvad de søger efter på LinkedIn.

 

Den ideelle LinkedIn-profil

Ifølge Anna Lørup er den ideelle LinkedIn-profil sammenhængende, skaber en stemning inden for branchen og har målrettet indhold.

”Rekrutter kigger typisk på en profil i omkring 30 sekunder, hvoraf de første 6 er nærmest altafgørende,” påpeger Anna Lørup.

Dem, der lynhurtigt, klart og overskueligt kan beskrive, hvad de kan gøre for virksomheden, hvordan deres personlighed smelter sammen med de kompetencer, de ligger inde med, og giver fornuftige henvisninger til relevante referencer og kontaktoplysninger, det er dem, der ”vinder” på LinkedIn.

Anna Lørup mener, at man skal give brugerne en visuelt god oplevelse, og da LinkedIn er et socialt medie, er der mange muligheder for, hvordan man kan udnytte de visuelle virkemidler. De allerførste sekunder, skal man forsøge at give en god oplevelse og en forståelse for, hvem man er. Derigennem kan man forsøge at skabe en smule tillid i relationen med arbejdsgiveren allerede.

 

Muligheder som passiv jobsøger på LinkedIn

Men betyder det så, at hvis man bare har en tilstrækkelig god profil, så kan man læne sig afslappet tilbage og vente på, at det vælter ind med henvendelser fra arbejdsgivere?

Ikke helt. I hvert fald ikke medmindre du er i høj kurs. Hvis du tilfældigvis er blandt de få specialister eller IT-udviklere, der er rift om, så skal du nok blive headhuntet, vurderer Anna Lørup. Men endnu engang pointerer hun, at du ikke bliver fundet, hvis du har en uoverskuelig profil, hvor dine kompetencer ikke er ordentligt forklaret.

”Skriver du for eksempel, at du er ledig eller jobsøgende, så skal du overveje, at det jo ikke er det, som rekrutterne søger på. De søger på kompetencer, ikke på ledighed,” pointerer hun.

Dine muligheder på LinkedIn afhænger altså af, hvorvidt din markedsværdi kommer ordentligt til udtryk.

 

LinkedIn er én mulighed

LinkedIn bør anskues som én blandt andre muligheder for dialog mellem arbejdsgiver og jobsøger. LinkedIn er altså lige så godt som et telefonopkald eller en personlig kontakt af anden art og kan være det første checkpoint, hvis man ikke har haft forudgående kontakt. På den måde fungerer LinkedIn som en virtuel platform for jobsøgning. Fordelen ved at bruge LinkedIn frem for traditionelle jobsøgningsmetoder er, at man kan se og køre flere dialoger samtidig. Og selvom det i det indledende afsnit blev beskrevet, at hver femte virksomhed også søger efter kandidater gennem Facebook, så er LinkedIn trods alt et mere erhvervs- og brancherettet forum for kommunikation. Det er de færreste, der har ligeså mange kontakter på LinkedIn, som de har på Facebook.

 

Fremtiden for LinkedIn

Da vi spørger Anna Lørup om fremtiden for LinkedIn, lægger hun ud med at sige, at hun i sin tid faktisk har forsket i, hvordan medieplatforme udvikler sig – så vi antager, hun ikke er den helt forkerte at stille netop dét spørgsmål.

Hun forklarer, at LinkedIn har ændret sig i en mere meddelelsesagtig og kommerciel retning, og at det er noget, man som bruger lige skal vænne sig til. Rekrutter bruger imidlertid LinkedIn i lige så høj grad som før, og mange arbejdsgivere og virksomheder har fortsat markedsandele i LinkedIn – hvad også er med til at forklare, at det kommercielle udtryk er blevet mere eksplicit.

Anna Lørup forudser, at fremtiden for LinkedIn kan udforme sig på to måder.

”Enten bliver LinkedIn brugt endnu mere i fremtiden eller også vinder andre platforme markedsandelen. Der bliver muligvis skabt en anden platform, som vil være bedre i forhold til søgemuligheder,” vurderer hun.

Uanset hvad er hun dog ikke i tvivl om, at konceptet vil blive brugt rigtig meget i fremtiden. Så uanset hvilken status du har – om du er førsteårsstuderende, ved at være færdig med din uddannelse eller lige er blevet færdig – så er det en ganske fornuftig idé at oprette en profil på LinkedIn. Vel at mærke en overskuelig og gennemtænkt en af slagsen.

The following two tabs change content below.

Anni Møllemand

Chefredaktør på RUST. Studerer Ba. Journalistik. Skriver overvejende debatterende stof og inddrager gerne så mange livsfilosofiske overvejelser, som jeg kan komme til. Gerne noget, der ligger og tipper på kanten af boksen.