RUST har snakket med et par eksperter på området, som belyser de fordele og ulemper, der er ved at bygge videre på sin bacheloruddannelse med en kandidatuddannelse.  

For nogle kan spørgsmålet om, hvorvidt man skal tage en kandidatuddannelse eller ej vække stor tvivl. Andre skænker det slet ikke en tanke, for det skal man da selvfølgelig. På Syddansk Universitet er det dog en stigende tendens, at studerende henvender sig til karrierevejledningen med overvejelser i forhold til, om de skal stoppe efter deres bacheloruddannelse. Det er forståeligt, mener Jørgen Dahl, der er karrierevejleder i SDU Erhverv. Han forklarer, hvordan forståelsen for, hvad en bacheloruddannelse kan, er lidt misforstået i Danmark.

”Du får selvfølgelig ikke et arbejde som læge, hvis du stopper efter bacheloren på medicin, men så kan du få et andet arbejde, hvor du kan bruge den viden, du har fået på din bacheloruddannelse,” siger han og tilføjer, at bare fordi det på nogle uddannelser ikke er så almindeligt at stoppe efter bacheloruddannelsen, betyder det ikke i sig selv, at den studerende skal lade være med at træffe det valg.

 

Presset på universitetet

Jørgen Dahl mener, at der er bred enighed om, at det er det rigtige at tage hele uddannelsen. Det er en konsensus, der eksisterer i det brede samfund, men som særligt finder sted på universitetet, fortæller han.

”De studerende oplever stort pres fra deres medstuderende, universitetet og deres undervisere om, at det eneste rigtige er at tage en kandidatuddannelse. Det er det pres, vi snakker med dem om, i forhold til hvis de måske i virkeligheden har mest lyst til at stoppe efter deres bacheloruddannelse,” siger Jørgen Dahl.

Palle Rasmussen, der er professor på Aalborg Universitet ved Center for Uddannelses- og Evalueringsforskning, mener imidlertid, at presset er ganske hensigtsmæssigt. Han forklarer, hvordan arbejdsmarkedet på langt de fleste områder ikke er villige til at efterspørge de generelle akademiske bachelorer.

”På langt de fleste områder er mulighederne for at få job på baggrund af en bacheloruddannelse dårligere end med kandidatuddannelsen. Så det er ikke bare socialt pres, men nærmere en realistisk vurdering af, hvad man kan få job med,” fortæller Palle Rasmussen.

Han forklarer, at selvom de akademiske bacheloruddannelser på samme vis som professionsbachelorer i princippet skal kunne kvalificere til jobs, så egner de sig bedst som et trin i uddannelsen opefter.

 

Overkvalifikation

Hos SDU Erhverv har de imidlertid modtaget et par henvendelser fra studerende, som i deres jobsøgning er blevet valgt fra på grund af overkvalifikation. Det vil sige, at deres kompetencer er blevet vurderet til at være for gode i forhold til den stilling, de søger. Det kan være et erhverv, hvor en bacheloruddannelse måske i virkeligheden er mere ”passende” til stillingen end en kandidatuddannelse.

”En arbejdsgiver vil helst ansætte nogen, der er lige lidt for små til stillingen, så der er lidt udviklingsrum. Hvis de fylder hele stillingen ud med det samme, så kan man nemlig være bekymret for, om vedkommende kommer til at kede sig,” fortæller Jørgen Dahl.

Han tilføjer, at vi leverer mest, når vi beskæftiger os med noget, vi synes er sjovt. Hvis vi keder os i det erhverv, vi beskæftiger os med, er der større chance for, vi siger op. Han kan derfor godt forstå den tanke, der ligger bag arbejdsgivernes valg om at vælge folk fra på grund af overkvalifikation. Men han tilføjer også, at arbejdsgiverne i visse tilfælde bruger overkvalifikation som begrundelse, fordi det er en bekvem forklaring. Arbejdsgiverne kan i virkeligheden kigge på køn eller alder – hvilket de reelt set ikke må – og så blot bruge ”overkvalifikation” som skalkeskjul for den reelle grund til fravalget.

 

Den danske model 

Før i tiden blev den danske model kritiseret for at have en negativ indvirkning på problematikken

omkring overkvalifikation. Professor Palle Rasmussen fortæller dog, at forholdene i den offentlige sektor er blevet mere åbne, men at det offentlige – modsat det private – er underkastet politiske beslutninger og lovmæssige rammer.

”Overenskomster er rammebestemmelser, og inden for det, er der så muligheder for – og det er blevet mere udbredt de sidste år – at få individuel lønforhandling. Inden for det offentlige er det ofte sådan, at der er afsat en pulje til individuel lønforhandling, så lønmodtagerne har mulighed for selv at præge deres løn,” forklarer han.

Frygten for at blive valgt fra på grund af overkvalifikation bør derfor ikke være dominerende i forhold til at besvare spørgsmålet om, hvorvidt man skal videreuddanne sig eller ej. Men der er også andre overvejelser at gøre sig.

 

Det individuelle valg

Hos SDU Erhverv har de ingen agenda for, hvad der er det rigtige valg at tage.

”To forskellige personer, der kommer med en meget ens problemstilling, kan godt ende med en karrierevejledning, der ender ud i to forskellige valg, fordi der ikke er et valg, der objektivt set er rigtigt,” fortæller karrierevejleder Jørgen Dahl.

Palle Rasmussen er imidlertid ganske klar i mælet i forhold til, hvad han tænker om det klogeste valg.

”Det er en god idé at videreuddanne sig, fordi arbejdsmarkedet generelt bevæger sig over i en situation, der er mere åben for folks faktiske kompetencer, og hvor dem, som er bedre uddannede, klarer sig bedre end dem, som er dårligere uddannet,” fortæller han.

Han mener også, at uddannelsesinstitutionerne har et ansvar for at oplyse de studerende om, hvordan beskæftigelsesmulighederne for deres respektive uddannelser ser ud.

 

Institutionel påvirkning

Selvom karrierevejledningen ideelt set ikke burde være påvirket af det faktum, at den kobler sig til en uddannelsesinstitution, anerkender Jørgen Dahl, at der trods alt eksisterer en eller anden form for indflydelse fra universitetets side. Også selvom de i vejledningslokalet så vidt muligt ikke tager den baggrund med.

”Det er klart, at universitetet har en interesse i, at de studerende videreuddanner sig. Når man har lavet en kandidatuddannelse, som man er glade for og stolte over, så vil man gerne have at nogle tager den,” siger han.

Han tilføjer, at karrierevejledningen ikke har nogen interesse i at påvirke de studerende til at droppe ud af uddannelsen, stoppe efter en bachelor eller læse videre på Københavns Universitet. De kan derimod godt sige, at det er et velargumenteret valg at gøre en af de tre ting alligevel.

”Vores vejledning er udelukkende rettet mod, hvordan den person, vi sidder med, træffer det bedste valg for sig selv,” fortæller Jørgen Dahl.

Han siger desuden, at det er igennem valget om, hvorvidt du skal videreuddanne dig eller ej, at du udvikler det menneske, du gerne vil være. Så i virkeligheden er karrierevejledningen koblet til noget lidt eksistentielt, hvad han ser som et stort ansvar.

The following two tabs change content below.

Anni Møllemand

Chefredaktør på RUST. Studerer Ba. Journalistik. Skriver overvejende debatterende stof og inddrager gerne så mange livsfilosofiske overvejelser, som jeg kan komme til. Gerne noget, der ligger og tipper på kanten af boksen.

Nyeste indlæg af Anni Møllemand (se alle)