Brænder du for dit studie? Tænker du at blive professor? Vil du gerne forske og udvikle vores viden? Så læs med her, hvor vi har spurgt en ph.d.studerende om, hvorfor hun gerne vil forske, og hvordan man får sit projekt igangsat.

Maria Louise Elkjær er 25 år og har for nyligt skrevet sit speciale i biomedicin på SDU. Hun har langt lyst hår og tænder på ord som DNA og RNA. Og så er hun i gang med at forske i, hvordan multipel sklerose glider over i sin progressive fase og bliver permanent for nogle mennesker. Hun er blot en måned inde i sit ph.d.-projekt, men hun har alle svarene på, hvordan man kommer i gang med sin ph.d., og hvilken type man skal være for bedst at kaste sig ud i det.

”Man skal have en enorm motivation og en passion inden for det, man forsker i. Ellers bliver den en træls opgave. En ph.d.-studerende har ikke altid travlt, men nogle gange kan man blive rigtig presset. Hvis man ikke brænder for det, man laver, så kan det godt blive surt. Især fordi 90 procent af ens resultater ikke bliver, som man vil have det. Og det er jo kun 1 procent af det, man har lavet, som man viser. Så man skal virkelig have motivationen for det,” siger Maria Elkær.

For at blive forsker eller lektor på et universitet er man nødt til at tage en ph.d. Det behøver ikke nødvendigvis være dig selv, som finder på idéen til din ph.d., men du skal lave noget nyskabende forskning inden for dit felt for at få den godkendt. Der er som udgangspunkt afsat 3 år til en ph.d., men hvis man har brug for ekstra tid, kan det godt blive godkendt.

Maria Elkjær forklarer, at før man springer ud i ph.d-livet, skal man gøre op med sig selv, om man virkelig brænder for sit studie. Og så skal man være klar på skæve arbejdsforhold.

”Man skal være sikker på, at man synes, det er spændende. Ellers er det ikke det værd. Man skal også være forberedt på, at det er underlige arbejdstider. Jeg kan godt risikere at skulle herud klokken 3 om natten eller i weekenden. Man kompenserer selvfølgelig ved at holde fri på andre tidspunkter, men det kan være lidt skæve arbejdstider. Man skal også være meget fleksibel og selvstændig. Der er ikke nogen, der holder øje med mig, eller om jeg kommer klokken 8. Men det kan jeg også godt lide, for så kan jeg selv styre mine arbejdstider,” fortæller hun.

 

Sæt dig ind i emnet og læg det så fra dig

Idéen til Marias ph.d.-projekt kom fra hendes vejleder på universitetet. Hun arbejdede derefter med sklerose i forbindelse med sit speciale på kandidaten, men hun blev så bidt af det, at hun fortsatte med det i sin ph.d.

Hvis du gerne selv vil finde på en idé til et ph.d.-projekt, anbefaler hun, at du sætter dig rigtig godt ind i dit felt. Læs alt den litteratur om emnet, du gerne vil forske i, som du kan finde. Snak med alle, der ved noget om emnet og spørg ind til alt, du ikke forstår. Vær ikke bange for at stille de dumme spørgsmål heller. Og når du har sat dig rigtig godt ind i dit emne, så læg det fra dig.

”Idéen kommer, når man ikke tænker på det, for eksempel når man er i badet. Så sæt dig rigtig godt ind i emnet og gå så væk fra det. Drik en fredagsøl eller noget i den stil,” siger Maria Elkjær.

 

Lær at skrive gode ansøgninger

Når du har din idé på plads til et projekt, mangler du stadig en ting, før du kan komme i gang med din forskning: Penge. Langt de fleste steder, som tilbyder faciliteter til at foretage forskning, forventer, at du har styr på økonomien til dit projekt, inden du kommer til dem. Pengene kan du få mange steder fra. I kraft af at forske i sklerose har Maria blandt andet fået penge fra et medicinalfirma. Men du kan også søge i fonde, der støtter forskningsprojekter. Der har Maria også et par gode råd.

”Man skal være forberedt på at skrive en masse ansøgninger til fonde. Man skal også finde penge til rejser og hotelophold. Man skal bruge meget tid på at finde de rigtige fonde. Der er de store fonde, men der er også en masse små, der kan støtte mindre ting. Det gælder bare om at finde ud af, hvad fondene støtter,” fortæller hun.

 

”Man bliver hele tiden udfordret”

Når du har fået styr på din idé og dine penge, så skal du bare have dit projekt godkendt af det sted, hvor du skal udføre din forskning. Og livet som ph.d.-studerende byder på rigtig mange lærerige oplevelser, fortæller Maria Elkjær.

”Det spændende ved det er den der jagt efter svaret. Man bliver hele tiden udfordret. Der er ikke en dag, der er ens. Man lærer virkelig at blive selvstændig. Man bliver presset ud i situationer, man ikke ville have fundet sig selv i ellers. Det er en rigtig fed følelse, fordi man kan mærke, man hele tiden udvikler sig. Det, jeg elsker, er at bruge min tid på selve forskningen, men man lærer også rigtig meget om at formidle sine resultater. Det er normalt ikke så meget mig, men det bliver jeg nødt til at lære.”

Det spændende ph.d.-liv byder dog også på enkelte ulemper.

”Jeg synes, vi mangler et større kommunikationsnetværk blandt de ph.d.-studerende. Der er ikke rigtig det der fællesskab mellem de studerende, som man kunne have håbet på. Man kan nemlig stå meget alene med sit projekt, så man skal sørge for at tage kontakt til andre mennesker indimellem, for ellers kan det godt blive ensomt,” siger Maria Elkjær.

Er du da ikke inkluderet i det eksisterende forskermiljø?

”Jo, jeg er tilknyttet en gruppe, men vi arbejder hver for sig. Og man har kun et par enkelte møder indimellem. Jeg synes i hvert fald, det bliver meget kedeligt, når man arbejder alene med noget i lang tid.”

Så hvis man har brug for at være meget social og helst gerne vil arbejde sammen med andre i sin hverdag, er det ikke sikkert, at ph.d.-livet er noget for én.

 

Rigtig meget tid går med analyse

Når det kommer til selve arbejdstiderne, er de som udgangspunkt meget normale for Maria. De fleste dage møder hun klokken 8 eller 9 om morgenen og tager hjem om eftermiddagen. Men enkelte dage kan det variere, og hun kan arbejde 8-10 timer i løbet af en dag. Det kommer alt sammen an på, hvor stort presset er på hende den pågældende dag.

”Det kommer an på, hvad jeg laver. Der er også rigtig meget læsning og computerarbejder. Og nogen gange bruger man lidt ekstra tid på sine pauser for at være sammen med sine venner. Meget af arbejdet kan man også lave derhjemme. Derfor kan det være svært at adskille arbejde fra fritid,” siger Maria Elkjær.

Synes du, det er stressende?

”Nej. Der er stressende perioder, men ikke generelt. For eksempel har jeg lige skullet give to præsentationer, og det skulle være to gennemarbejdede præsentationer. Så der røg weekenden. Men det varierer meget.”

Rigtig meget af Marias tid går med at sidde uden for laboratoriet og foran computeren. Her kigger hun løbende på sine resultater og svarer på mails. For det er også en meget vigtig del af at tage sin ph.d. Man skal være forberedt på, at al éns tid ikke går med forskning.

 

Man skal også kunne lære fra sig

Når man tager en ph.d., skal man også undervise bachelorer og kandidater i éns felt ude på universitetet. Det fører en række andre udfordringer med sig, når man også skal være en god underviser. Maria Elkjær har endnu ikke så meget erfaring som forsker, men til gengæld er det ikke særligt lang tid siden, at hun selv var studerende.

”Jeg er mere på lige fod med dem (red. de  studerende) i forhold til lektorer og professorer. Jeg kommer lige derfra, og jeg ved, hvilke spørgsmål de har. Hvis de spørger om noget, jeg ikke kan svare på, så kan vi prøve at finde svaret sammen,” siger hun.

Undervisningen giver dog god erfaring med formidling, som også er en vigtig del af det at være forsker, når man skal præsentere sine resultater for andre.

The following two tabs change content below.

Steven Vikkelsø Andersen

Skribent og redaktør
Redaktør og skribent på RUST. Læser bachelor i journalistik på SDU. Ud over RUST, skriver jeg for gaming.dk, er medredaktør på Branchen på journalisternes blad, Lixen og morgenvært på Odense Studenterradios morgenflade, Rundstykket.