Følgende er et forsøg på at lave en teori, der kan forklare, hvad meningen med livet er. En teori, der kan få dig til at tvivle og gentænke alle andre teorier. 

Universitetets gud er teori. Teori er forklaringer på fænomener. Det er elementet, der gør det muligt at forklare, hvordan og hvorfor ting sker. På mit studie, statskundskab, elsker vi teori. Det er i hvert fald nødvendigt, hvis man skal overleve uddannelserne. Ærligt talt har jeg ikke altid været så begejstret for teori. Jeg bilder mig selv ind, at mine vestjyske rødder vil, at jeg skal elske det praktiske, mens jeg på en og samme tid har behov for at forstå store spørgsmål.

Forleden drak jeg mig fuld med en kammerat på en bodega i Skibhuskvarteret. Samtalen var faglig og dyb. I takt med vi blev fattigere på kroner, blev vi rigere på teori. En ny forklaring af mennesker og vores tilstedeværelse på jorden blev opfundet. Selvom jeg har en iboende jysk beskedenhed, vil jeg her indføre dig i, hvad jeg kalder, den første og sidste teori.

Den medfødte moral og personlighed

Lad os starte med den vigtigste antagelse: Mennesker er født med moral. I stedet for en gennemgående socialkonstruktivistisk tilgang er forklaringen, at når et menneske bliver født, er der en moral i barnet, som ikke er tillært. Det går i tråd med den anden antagelse: Mennesker er grundlæggende gode. Med gode mener jeg, at mennesker kan mærke smerte og ikke vil have, at andre bliver tilført smerte. Det er også forklaringen på, hvorfor der ikke er konstant krig i det anarkistiske verdenssystem af nationer.

Og nu til formålet med tilværelsen. Alle mennesker vil i alle sammenhænge glædemaksimere. Når vi mødes med et hold venner eller med familien, har vi et formål: At maksimere sin egen glæde ved at være i selskabet. Derfor kan nogle mennesker godt lide at se film derhjemme i stedet for at drikke hjernen ud på det nærmeste diskotek. Spørgsmålet er så, hvordan man glædemaksimere. Her kommer så den sidste antagelse, som også indfanger, hvorfor mennesker er forskellige på trods af deres medfødte moral. Antagelsen er, at der er et vist antal af personligheder. Jeg har taget mig den frihed at sætte begrebet i kursiv, fordi det ikke helt indfanger meningen. Hvor mange af disse, der findes, er endnu uvist. Men lad os for simplificeringens skyld sige, der er 10 forskellige personligheder. Hver personlighed er ikke påvirket af sociale sammenhænge, men derimod endnu et medfødt element. Det vil altså sige, at når et barn bliver født, har det i forvejen en grundlæggende moral og en personlighed. Denne personlighed kunne eksempelvis være altruisme. Det vil i så fald betyde, at et sådant menneske kan maksimere sin glæde ved at samarbejde med andre for et større formål. Man kunne for eksempel forestille sig en fodboldspiller være altruistisk. Hun ønsker ikke at vinde, hvis det betyder, at alle andre på holdet taber. Glæden bliver maksimeret, når andre anerkender hendes bidrag til det fælles projekt.

Udfordrer tidligere teorier

Verden har mange forskellige nationer og kulturer. Det bliver hurtigt nemt at forstå med denne første og sidste kategori. Hvorfor betaler ingen skat i Dubai, mens vi i Danmark skal gange vores indkomst med 0,55 for at finde ud af, hvor meget vi reelt har at købe ind for? Det er såmænd, fordi der i Danmark er flere mennesker, der glædemaksimere ved at være altruistiske, end der er at finde i Dubai. Mennesker i oliestaten maksimerer måske på anden vis. Man kan forestille sig, at familietraditioner og symbolsk kapital betyder mere i nogle lande end andre. Når det er sagt, betyder det ikke, at alle mennesker i Danmark er altruistiske, bare fordi vi betaler 45 % i skat. Det er blot resultatet af den sammenslutning af mennesker, som var til, da man grundlagde staten Danmark – og måske i endnu højere grad ved den indeværende velfærdsstat.

Denne teori udfordrer rational choice. Den udfordrer prospect theory. Snart sagt alle nuværende teorier må forstås anderledes med denne teori. Jeg siger ikke, at det er et paradigmeskifte, men hvis du tænker over det, kan næsten alt forklares med teorien. Det kan godt være, at det er lidt våget at påstå, alle store tænkere i politologien og sociologien har taget grundlæggende fejl. Sandsynligheden for, at denne teori viser det store billede, er også forsvindende lille. Men jeg tror, det er sundt at udfordre den kumulerede teoretiske viden. Hvis du sprænger stueetagen i et højhus, vælter det.

The following two tabs change content below.

Mark Venborg Eriksen

Redaktør på RUST. Studerer Statskundskab på Syddansk Universitet. Arbejder desuden med kommunikation i Odense Kommune og er medlem af Odense Studenterradios bestyrelse.