Det er atter tid til en undersøgelse af studiemiljøet på SDU. Den 14. marts sender Arbejdsmiljøkontoret et spørgeskema til de mere end 22.000 heltidsstuderende. SDU vil vide, hvordan de studerende har det. I dette års udgave vil styregruppen have ekstra fokus på stress og krænkende adfærd. 

Det er måske ikke helt til at få øje på, når man pulserer rundt på SDU, men mere end hver tiende studerende føler sig ensom på studiet. Sådan så det i hvert fald ud i 2015, da man senest gennemførte en studemiljøundersøgelse for hele universitetet. Dengang svarede næsten halvdelen af alle de studerende på spørgsmål om  blandt andet studiegruppe, studietid, ensomhed og tryghed.

To af de mere bekymrende emner efter undersøgelsen fra 2015 var stress og krænkende adfærd. Styregruppen har i år prioriteret, at der i den nye undersøgelse særligt skulle arbejdes med en uddybning af to spørgsmål. Resultaterne af undersøgelsen viste nemlig, at 3% af de studerende oplevede krænkende adfærd, mens hver femte har oplevet stærke stresssymptomer i dagligdagen.

”Vi har fokus på at få mere brugbare svar om stress og krænkelser,” siger Lars Binderup, der er formand for styregruppen bag studiemiljøundersøgelsen.

Håb om forbedringer 

Resultaterne bliver sendt til fakulteterne, som på den baggrund skal lave en handlingsplan for forbedring. Men som du kan læse i artiklen “Fælles tiltag” har universitetet også formet tiltag på tværs af fakulteterne.

”Det er svært at måle effekter. Der er så mange andre ting, som kan påvirke. For eksempel kan frafald både påvirkes af studiefremdriftsreformen, mediernes omtale af ledighed og så videre. Man vil aldrig kunne se, om det konkrete tiltag har en klar ønsket effekt. Vi forsøger dog at sætte tiltag i værk, der kan tydeliggøre de problemer, som undersøgelsen peger på,” siger Lars Binderup

Lovpligtigt

Danske universiteter er ifølge loven forpligtet til at lave en studiemiljøundersøgelse hvert tredje år. På trods af det vælger SDU at gøre det hvert andet år.

”Det handler om at ramme alle. Man kunne forestille sig studerende på en kandidatuddannelse, der ikke fik lov til at give sit besyv med, hvis det var hvert tredje år,” forklarer Lars Binderup.

Naturvidenskab håber på forbedringer

På Det Naturvidenskabelige Fakultet glæder man sig til den nye studiemiljøundersøgelse. I deres egen handlingsplan efter 2015-udgaven kan man læse om målsætningerne. Studiegrupper og vejledning har fået meget opmærksomhed, mens stress er mindre beskrevet.

“Vi har taget undersøgelsen alvorligt og været ambitiøse med målene. De studerende er en vigtig kilde til at forstå, hvordan de selv oplever deres studie. Vi er jo selvfølgelig interesseret i at høre, om de trives.”

Sådan lyder det fra sekretariatschef på Det Naturvidenskabelige Fakultet, Niels Kring, der har været med til at forme fakultetets handlingsplan. I planen står der blandt andet, at der skal arbejdes for flere studiegrupper, tydeligere information om trivselstilbud og mere fokus på vejledning. Det er bare nogle af de områder, hvor sekretariatschefen håber at se forbedringer i undersøgelsen for 2017.

“Det er skønne spildte kræfter, hvis vi ikke kan se forbedringer i den nye undersøgelse. Men verden står jo ikke stille, så der kan også være sket ting, som er ude af vores hænder. Det kunne eksempelvis være fremdriftsreformen, som var lige ved at blive implementeret ved sidste undersøgelse. Men vi håber da at kunne se forbedringer på nogle områder,” forklarer Niels Kring.

Studiegrupper

Rapporten for studiemiljøundersøgelsen angiver, at Naturvidenskab har flest studerende, der står uden en studiegruppe. Studerende på de naturvidenskabelige uddannelser bliver som udgangspunkt sat i en studiegruppe det første år, hvorefter det er op til dem selv. Derfor undrer det Niels Kring, at der er sådan et behov.

“De bliver sat i grupper hele det første år, og de studerende har mange konfrontationstimer i form af forelæsninger og laboratorietimer. Så det undrer mig, at der er et behov,” fortæller han.

På trods af det, har fakultetet indført et nyt tiltag, som dog har fået en lunken modtagelse.

“Vi har lavet en portal, hvor man kan tilkendegive, hvis man savner en studiegruppe. Her kan studerende finde sammen med andre, der har samme behov. Der ligger dog ikke nogen tvang efter førsteåret,” siger Niels Kring og erkender, at portalen ikke er benyttet af så mange, som man havde håbet på.

“Det handler måske om, at det kan opleves som en barriere at udstille, at man ikke har nogen at være i studiegruppe med.”

Stress eller ej

De naturvidenskabelige studerende er også de mest stressede – i hvert fald, hvis man spørger dem selv. Mere end hver fjerde svarede i 2015, at de dagligt roder med stress. Det er også et forhold, som sekretariatschefen undrer sig over.

“Vi har bidt mærke i, at de studerende føler sig stresset, på trods af at deres ugentlige arbejdstid er relativt lav – 32 timer. Vi har en forventning om, at de arbejder mellem 37 og 40 timer om ugen. Der er en grad af misforhold her. Vi har derfor gjort mere ud af at få afstemt og fortælle, hvad det kræver at være studerende,” siger Niels Kring.

I handlingsplanen er stress sat sammen med trivsel. Målet er, at de studerende skal have mere information om, hvad de kan gøre, hvis de oplever stress. Niels Kring ved ikke, hvordan fakultetet ellers skal få bugt med de høje procenter.

”Jeg kan ikke se noget, hvor man kan sige, at det vores skyld, at de studerende er stressede. Der er jo nogle høje faglige krav til, hvad man skal kunne,” forklarer han.

Krænkende adfærd

Et andet element, der får mere opmærksomhed i det nye spørgeskema er krænkende adfærd.

“Det er svært at garantere at både studerende og ansatte opfører sig ordenligt i alle situationer. Når mennesker er sammen, kan der opstå tilfælde, hvor afsender og modtager misforstår hinanden. Krænkende adfærd er noget, der er så upassende, at man føler sig dårligt tilpas over det. Altså en adfærd, der påvirker én og sætter spor efterfølgende. Kan man huske det, når man bliver spurgt om det i et spørgeskema, må det have været krænkende,” erkender Niels Kring.

Det Naturvidenskabelige Fakultets egen målsætning er, at krænkende adfærd ikke må finde sted, men sekretariatschefen indrømmer, at det kan være svært at opnå.

“Det er jo selvfølgelig et mål, og det er ikke ensbetydende med, at det kan opnås til fulde. Der vil nok altid være nogle, der føler sig krænket, men målet vil altid være, at ingen skal føle sig krænket.”

Siger du, at du godt ved, det ikke kan lade sig gøre?

“Jeg vil i hvert fald ikke garantere, at der ikke er nogen i næste undersøgelse, der siger, at de har følt sig krænket.”

Fælles tiltag

Selvom det hovedsagligt er fakulteternes ansvar at handle på studiemiljøundersøgelsens resultater, valgte uddannelsesrådet at lave seks fælles prioriteter for hele universitetet. Her får du indføring i de målsætninger, der blev besluttet af rådet i 2015. Styregruppeformanden Lars Binderup fortæller i et interview, hvad der er sket.

(Følgende må gerne være i nogle flotte indbydende kasser)

Punkt 1 – Faglig og social integration

Uddannelsesrådet støttede en skærpet opmærksomhed på studiegrupper. Der måtte gerne komme flere obligatoriske studiegrupper.

”Der var modstand fra nogle studier i forhold til at tvinge de studerende i læsegrupper. Nogle studerende vil ikke tvinges ind i grupper sammensat af uddannelsen. Andre meldinger går på, at der kan være et problem med pendlere, som gerne skal være i grupper med andre pendlere. Så her har vi på humaniora givet metodefrihed,” siger Lars Binderup.

Punkt 2 – Stress

Det overraskede de fleste, at stressniveauet på SDU var så højt i 2015. Hver femte følte dagligt stress-symptomer. Uddannelsesrådet besluttede, at der skulle undersøges muligheder for kurser i stresshåndtering.

”Vi gav bolden videre til studieservice. De skal prøve at lave bedre vejledningstilbud, kurser i strukturering og så videre. Desuden skal de prøve at genoverveje hele apparatet med hjælp til folk, der er gået ned med stress,” siger Lars Binderup.

Punkt 3 – Information, kommunikation og IT-forhold

Styregruppen for studiemiljøundersøgelsen fandt det vigtigt, at de studerendes vurdering af universitetets IT-forhold skulle forbedres. Uddannelsesrådet bakkede efterfølgende op om fælles retningslinjer for blackboard og SDU.dk.

Ifølge Lars Binderup var handlingerne for forbedringer af IT-forhold sat i gang, inden studiemiljøundersøgelsens resultater kom.

”SDU’s onlinestrategi er jo netop ved at blive implementeret nu. Hjemmesiden har været kritiseret i årevis. Så det er super spændende at høre i den nye undersøgelse, om der er sket en bevægelse på det punkt,” fortæller han.

Punkt 4 – Forbedrede studie– og pauseområder

Både styregruppen og uddannelsesrådet henviser til Campus Life-tiltaget, som har fået støtte af universitetet. På Syddanske Studerendes hjemmeside står der, at Campus Life-projektet er i tråd med Syddansk Universitets 2020-strategi og indgår som et element i indfrielsen af universitetets ambition om at skabe nye rammer for læring og studieliv.

Punkt 5 – Forbedre studielivet i Slagelse og Esbjerg

Både studiemiljøet og trivslen for studerende i Slagelse og Esbjerg halter. Derfor opfordrede styregruppen, at man igangsætte initiativer til at afhjælpe problemerne. Ifølge Lars Binderup skal der opføres en ny campus i Esbjerg, mens han er mere i tvivl om, hvad der er sket i Slagelse.

Punkt 6 – Pendlere

I sidste nummer af RUST kunne man læse om pressede pendlere. Det var også blandt uddannelsesrådets beslutninger, at de studerende skulle informeres bedre om konsekvenserne ved pendlerlivet.

”Tanken var her at informere nye studerende, som bor i andre byer end deres studieby. De skulle gøres opmærksom på, at der er en klar tendens til, at man har en dårligere trivsel og oplevelse af studiemiljøet, end hvis man bor i studiebyen. Mig bekendt blev tiltaget dog ikke implementeret ved optaget i 2016,” siger Lars Binderup.

The following two tabs change content below.

Mark Venborg Eriksen

Redaktør på RUST. Studerer Statskundskab på Syddansk Universitet. Arbejder desuden med kommunikation i Odense Kommune og er medlem af Odense Studenterradios bestyrelse.