Den nye uddannelsesminister, Søren Pind (V), bryder sig ikke om, at de studerende bruger lang tid på at færdiguddanne sig. Derfor har han blandt andet indført det såkaldte ”uddannelsesloft”, som forhindrer studerende i at tage to uddannelser på samme niveau. 

”Når samfundet betaler, er det ikke uberettiget, at man forventer, at folk ikke bruger mere end den nødvendige tid på det. Det er svært at gå på universitetet, og det skal det også være.”

Søren Pind har kun nået at være uddannelses- og forskningsminister i en måned, men hans holdning til de studerende er klar. Tiden på universitetet skal ikke gå til spilde, når staten betaler. Han ser gerne, at studerende kommer hurtigt igennem uddannelsen og uddanner sig til noget, som samfundet kan bruge. Derfor nytter det ikke noget, hvis vi klager over, at vi har det hårdt som studerende i Danmark, mener ministeren.

”Hvis man sætter de goder, studerende får i Danmark, altså en betalt uddannelse og stipendier, i forhold til deres uddannelsestid, så er det et godt stykke fra udlandets standarder. Derfor bliver vi nødt til at skabe en kultur om, at det at gå på universitetet er noget, man skal give en skalle. Jeg var selv doven, så jeg ved, hvorfor det var dumt.”

Synes du, de danske studerende er dovne?

”Sådan vil jeg ikke formulere det, men jeg kan konstatere, at det tidsforbrug på studier i Danmark er lavere end i andre lande. Hvis det skyldes, at uddannelsen er gratis, så er vi nødt til at tage det alvorligt. Samtidig er det et enormt gode at få. Jeg tror i virkeligheden, det handler om at afstemme forventningerne mere. Man må sige til folk, at nu er I her, og der er en normeringsperiode, så I skal bruge ret meget tid på det her. Det er klart, at det også stiller nogle krav til institutionerne.”

 

Brugerbetaling på din uddannelse er en mulighed

Uddannelses- og forskningsministeren var på besøg hos SDU for at høre om nogle af ordningerne og faciliteterne på universitetet. Han har hørt om droner, eliteforskning og den udbredte brug af kvote 2. Især det sidste interesserer Søren Pind.

”Jeg ser et kæmpe potentiale for hele den offentlige sektor i brugen af store data og mere viden om den enkelte. Jeg står desværre relativt alene med det. Det, at man går meget tættere på den enkelte og i virkeligheden giver chancen til mennesker, som er langt bedre til at gennemføre, end hvad man ville forvente, er virkeligt interessant. Jeg håber, at vi kan se den udvikling over det hele i løbet af nogle år.”

Ministeren interesserer sig meget for, hvordan han kan få flest mulige gennem systemet, uden at de studerende tager flere forskellige uddannelser. Af samme årsag har Søren Pind indført en lov, der forhindrer studerende i at tage to uddannelser på samme niveau. Det betyder, at hvis du allerede har taget din første bachelor, må du ikke tage en til – du må kun gå et niveau op. Det har oppositionen døbt ”uddannelsesloftet”, fordi det sætter et loft over, hvor mange uddannelser man kan tage. Søren Pind mener dog selv, det er en forkert formulering, men erkender, at der også er problemer med loven.

”Jeg anerkender slet ikke, at det er et loft. Men man kan altid diskutere, om varslingen om det her kom tidligt nok. Og det er det, der er et problem, når uddannelse er gratis, for ellers skulle folk bare selv betale,” siger han.

”Uddannelsesloftet” møder også kritik heraf. For selv hvis du har pengene og gerne vil betale for en ny uddannelse, så kan du heller ikke det. Det er noget, som ministeren gerne ser blive gjort op med.

“Jeg synes, at man skal kunne få gratis uddannelse hele vejen op, og vil du noget andet, må du selv afregne. Vi er i gang med at undersøge, om det kunne være en mulighed. Men jeg kan se nogle problemer i at samle politisk flertal for det,” forklarer Søren Pind.

Hvorfor det?

”Jeg er selv positivt indstillet over for det, men jeg er ikke sikker på, at jeg kan få et flertal med på det.”

Men det vil jo ikke være en udgift for staten?

”Det vil nemlig ikke være en udgift, og jeg mener, det vil være en mere fleksibel ordning. Folk, som vil investere i det, kan gøre det. Derfor har jeg selvfølgelig bragt det på dagsordenen, efter de Radikale og SF foreslog det.”

Men hvem er imod det?

”Det er ikke til at sige endnu. Det er jo en forligskreds, men nu må vi se, om vi kan blive enige.”

Søren Pind tilføjer, at han gerne vil arbejde for at øge fleksibiliteten i forhold til ”uddannelsesloftet”. Blandt andet har han lavet positivlisten, som betegner de uddannelser, man godt kan tage, selvom man i forvejen har en uddannelse på samme niveau. Det gælder for de uddannelser, der har høj ledighed som datalogi og matematik. Ministeren forklarer, at der i fremtiden godt kan blive tilføjet endnu flere uddannelser til listen. Han vil også kigge på andre mulige undtagelser, men afviser dog, at der vil blive ændret på loven i sin nuværende form.

 

Forberedelse mellem gymnasiet og universitetet

Fremdriftsreformen, der blev indført i 2013, var et forsøg på at skubbe de studerende hurtigere igennem deres uddannelse. Det har den uden tvivl været medvirkende til, men til gengæld har den også udløst klager over stress. Siden er der blevet justeret på reformen, og universiteterne har i højere grad selv fået lov til at styre, hvordan de får de studerende hurtigere igennem. Søren Pind mener dog ikke, at det er for stressende at gå på universitetet. Til gengæld kan overgangen fra gymnasiet til universitetet er hård ifølge ministeren.

”Forventningerne er nogle helt andre, og det skal man være forberedt på. Universitetet skal ikke være en skole. På universiteterne handler det om, at man selvlærer. Det en udfordring, når man har været vant til folkeskolen og derefter gymnasiet,” siger han og uddyber, at eleverne på gymnasiet bør være ordentligt klædt på til at gå videre på universitetet.

”Jeg synes, at man mellem gymnasiet og universitetet mangler en ordentlig forberedelse af de studerende, både i forhold til forventninger og den faglige kvalitet. Jeg kan selv huske, hvilket chok det var at komme fra gymnasiet til universitetet, og jeg tror ikke, det er blevet bedre. Det vil jeg snakke med Merete Riisager (undervisningsminister red.) om.”

 

Større frihedsgrader

Som et nyt projekt arbejder Søren Pind også på en såkaldt frihedspakke. Ministeren vil ikke løfte særlig meget af sløret for, hvad den helt nøjagtigt kommer til at indeholde, da de endnu ikke er langt med arbejdet.

”Pakken skal give de studerende og institutionerne flere rettigheder. Men med al respekt ville det være lidt tyndt bare at sige, at nu skal du høre om det, og det, og det, for arbejdet er ikke slut endnu. Jeg har en plan om en frihedspakke, der skal give de studerende større frihedsgrad,” røber han.

Hvad mener du med frihedsgrader?

”Jeg kigger lige nu på gruppeeksamener, og om den enkelte studerende skal have ret til at tage en eksamen for sig selv – og sådan en række ting. Det første her kan jeg nævne, men resten vil jeg ikke nævne, for vi er i gang med at kigge på hele området.”

Ministeren afviser, at frihedspakken vil gøre livet som studerende mindre stressende.

The following two tabs change content below.

Steven Vikkelsø Andersen

Skribent og redaktør
Redaktør og skribent på RUST. Læser bachelor i journalistik på SDU. Ud over RUST, skriver jeg for gaming.dk, er medredaktør på Branchen på journalisternes blad, Lixen og morgenvært på Odense Studenterradios morgenflade, Rundstykket.