Skrevet af Jonathan Messerschmidt

Nocturnal Animals er en fortælling om magtesløshed, eksistentiel krise, selvværdskampe, hævn, fortrydelser, karriere, mord og ret og uret. Det er et tryllebindende, ubeskriveligt underholdende og blændende stykke filmkunst og et fængslende hævndrama, der forfører og fastholder en på kanten af sædet til det sidste. Det er også en film, hvor både Michael Shannon og Jake Gyllenhaal viser nogle af deres karrierers bedste skuespilpræstationer.
Amy Adams spiller Susan Murrow; en velhavende galleriejer, der føler sig fanget i sit eget liv. Et liv med en kold, distancerende og utro mand, der altid er bortrejst. En dag modtager Susan bogen “Nocturnal Animals”, som er skrevet af hendes forfattereksmand Edward (Jake Gyllenhaal). Bogens fortælling fungerer som en ‘film i filmen’, da der bliver cuttet mellem bogens handling og Susans gradvise fordybelse i den. Den fortæller historien om en mand ved navn Tony (igen spillet af Jake Gyllenhaal), der sammen med sin kone og teenagedatter er på roadtrip gennem det vestlige Texas. Det kommer til en brat ende, da de en nat bliver stoppet af en bande, der kidnapper Tonys datter og kone. Tilbage står Tony med løjtnanten Bobby Andes (Michael Shannon) for at finde Tonys familie og den psykopatiske bandeleder Ray Marcus (spillet af Aaron Taylor-Johnson, der vandt en Golden Globe for sin præstation). I takt med Susans ivrige læsning af bogen begynder hun at få flashbacks til sit ægteskab med Edward. De forskellige flashbacks viser, hvordan de mødtes, deres sejre og fælles målsætninger. Således har filmen en treleddet narrativ struktur: Virkeligheden, hvor Susan Morrow (over)lever i et prætentiøst, højkulturelt overklassemiljø, bogen, hvor Tony sammen med politimanden Bobby leder efter bandelederen Marcus, og flashbacks, hvor Susan tænker tilbage på ægteskabet med Edward. Filmens titel, Nocturnal Animals, har en tosidet betydning. Vi får at vide, at Susans eksmand plejede at kalde hende et natdyr, fordi hun aldrig kunne sove om natten. Og i bogen tjener banden som et metaforisk billede på et natdyr, der jager sit bytte. Filmen er gennemsyret af analogier som disse. Når man forlader biografen, har filmen ikke forladt en, men overtaget al ens opmærksomhed – på selv samme måde, som bogen opslugte Susan. En højest anbefalingsværdig film!

The following two tabs change content below.

Jonathan Messerschmidt

Jeg er filmanmelder og layouter hos RUST magasinet og læser medievidenskab på Syddansk Universitet, Odense. Har en uslukkelig og afhængighedslignende tørst efter filmkonsumering.

Nyeste indlæg af Jonathan Messerschmidt (se alle)