Man kan hurtigt blive fanget på sit eget studie uden vished om, hvad der foregår i éns umiddelbare omverden. Nogle gange kan det også være sundt at få lov til at føle sig dum. På RUST udfordrer vi skæbnen og hinanden. Med et nyt og anderledes pensum i fokus går vi til forelæsning, holdtime eller eksamen. Denne gang har vi byttet eksamenssæt mellem første semester i journalistik og sjette semester i medicin.

Af Frederik Højsager – til dagligt medicinstuderende

Hvor må det være nemt at være journalist. Man kan jo bare tale sig ud af det. Man skal ikke som sådan vide noget, men bare gengive. Se, lyt, skriv og gentag. Siden jeg igen i dag, midt i min egen eksamenslæsning, leder efter noget nyt at lave er det oplagt bare at blive journalist – Hvor svært kan det være? Og “refleksionsfag”… helt ærligt! Nemt, nemt, nemt!
Diskuter med udgangspunkt i pensum fordele og ulemper ved objektivitetsnormen

 

10 ord tog det, så var jeg sat af – det virker i sig selv helt urimeligt, at jeg skal diskutere noget, jeg aldrig har hørt om. Og i øvrigt, hvilket pensum? Jeg kan godt dissekere ordet og finde nogenlunde ud af, hvad det handler om, men hvad nytter det? Jeg kan også google det, men 274 hits senere og uden anden definition af ordet end, at det er hjørnestenen i moderne journalistik har ikke gjort mig væsentligt klogere. Må man overhovedet bruge internettet til denne eksamen? Har jeg lige snydt? Skal jeg bare skrive til eksamenskontoret, pakke mine ting og gå? Forhåbentlig er der reeksamen i det her. Min journalistiske karriere kan da ikke være slut allerede. Den er jo ikke engang rigtig begyndt. Nå, pyt, andet spørgsmål – jeg er tydeligvis ikke klar til at løse det her endnu. Det kommer. Det er jeg sikker på. Måske.

 

Redegør for historiske og sociologiske faktorer for, at objektivitet er blevet norm i journalistik.

 

Aha! Så det var så nemt, det første spørgsmål. Ingen skjulte betydninger eller teoretikere, der har haft lidt for mange betydninger, de vil tillægge enkelte ord. Okay, så hvorfor er det godt, at journalisten er objektiv? Puh, der er jo mange grunde; hvorfor skal det være så konkret? Kan jeg ikke bare skrive et essay om propaganda og sådan? Nej! Jeg tager sidste spørgsmål i stedet.

 

Redegør for forholdet mellem demokrati og journalistik.

 

Endelig noget jeg havde lidt om i Samfundsfag på C-niveau for… seks år siden. Wow, er det seks år – tiden flyver godt nok. Nej! Prøven! Medierne er den fjerde statsmagt! Sådan! Det var 1/3 af eksamen. Hvor er jeg god. Jeg fortjener en pause. Åh, hvis jeg bare havde læst, så havde alle tre spørgsmål været besvaret nu. Det havde været så let. Hvorfor skal det også være så svært at blive journalist? Jeg har da set DR før – det er bare noget med at rejse til farlige lande, tale med folk og så sige, hvad de har sagt. Det kan jeg da sagtens uden at vide noget om objektivitet. Eller også handler det bare om at stille alle de kritiske spørgsmål – være kategorisk uenig med enhver, der kommer ind i mit studie. ”Hvor kommer pengene fra?”, ”Hvem har egentlig magten?” og ”Hvordan synes du egentlig selv, det går?”. Hvor svært er det? Tre sætninger, der skal huskes. Jeg tror bare, jeg blanker prøven her. Der er ingen grund til at investere energi i det. Jeg kan jo bare skrive direkte til TV2 – jeg cykler alligevel forbi dem på vej hjem. Det er da meget nemmere for dem at hyre mig med det samme. Så slipper de også for at vente de mange år der kommer til at gå, før jeg er færdig.

 

Af Steven Vikkelsø – til dagligt journalistikstuderende

Det er meget lettere at læse medicin. Det er den tanke, der hurtigt kommer op i mig som journaliststuderende, når jeg for tredje dag i træk overvejer karriereskift midt i eksamensperioden. Læger tjener alligevel så meget mere ved bare at bruge hele dagen på at fortælle mig, at jeg skal holde op med at ryge eller noget andet pjat.

Derfor har jeg nu sat mig for at undersøge, hvor nemt de egentlig har det. Jeg har fået udleveret et eksamenssæt fra januar, og jeg er allerede begyndt at prale over mit 12-tal.

Et af de første spørgsmål, der rammer mig, er følgende:

 

”En mand på 68 år havde i november influenza, som fortsatte med hoste og træthed. Han gik til

egen læge midt i december, hvor han fik antibiotika, som hjalp lidt. Han regnede med at komme til

kræfter i juleferien, men det blev ikke bedre, og ved nyt besøg hos egen læge sendes han til røntgen

af thorax. Det viser ca. 4 cm forandring midt i højre lungefelt.”

 

Her skal jeg så finde ud af, hvilke differentialdiagnoser der kan være tale om. Matematik på B-niveau i gymnasiet har alligevel lært mig så meget, at det må have noget med differentialregning at gøre. Jeg er dog lidt i tvivl om, hvad den ældre herre skal bruge hældningen på en tangent til, men lad det ligge.

Jeg skal også optage en journal på patienten. Her skal jeg svare på, hvad jeg særligt vil fokusere på ved anamnese og objektiv undersøgelse. Se, her er et begreb, jeg i hvert fald har hørt om. At være objektiv er en journalistisk spidskompetence. For virkelig at lave en objektiv undersøgelse, er vi derfor nødt til at have udtalelser fra begge parter. Vi skal altså både interviewe patienten og hans sygdom, og derefter kan vi vurdere, hvem det egentlig går mest ud over.

Så langt, så godt. Sidst, men ikke mindst, skal jeg vurdere, hvilke undersøgelser der kan komme på tale, før vi kan komme videre. Det virker som lidt af et trickspørgsmål, for det er slet ikke det værd for statskassen at bruge så mange penge på en gammel mand på 68. Det er alligevel snart slut for ham. Svaret må altså være, at der ikke er flere undersøgelser.

Godt nok. Så er den første del overstået, og jeg kan bevæge mig videre i eksamen. Jeg er ved at bevæge mig lidt mere over i noget psykisk tolkning. Eller også er Andy Warhol gået amok på dødslejet. Jeg skal i hvert fald til at fortolke klatter.

Hmmm, ja, det er i hvert fald en af de svære. Det var også ved at være på tide, at der kom lidt udfordring i eksamen. Svarmulighederne er dog helt forkert på den. Men det kunne godt være noget fra Great Barrier Reef. Eller måske en flagermus, der har fået fat i et ordentligt stykke skinke. Men jeg må nok hellere svare et eller andet, der bevæger sig inden for den lægefaglige verden, så jeg vil nok svare det inderste af et knæled, der ikke har det særlig godt. Man kunne forestille sig, at det var en sportsmand, der var faldet og havde slået sig rigtig slemt.

Ahh, nu er vi tilbage i det lette. Det virker til, at pilen peger på et sted på den amerikanske vestkyst. Det er lidt svært at vurdere – jeg er jo ikke geograf –  men det kunne godt ligne, at svaret er Los Angeles. Jeg ved ikke helt, hvorfor der kommer geografiske spørgsmål i medicineksamen, men de kunne vel ikke finde på mere fagligt at spørge om. På den anden side ville jeg også blive noget urolig, hvis ikke den læge, der behandlede mig, var klar over, hvor LA ligger. Det kunne måske også være Grønland. Det ville også give lidt mere mening. Eksamen skal jo trods alt teste danske læger og ikke amerikanske. Men vi bevæger os da videre til det næste og sidste spørgsmål. Utroligt, at de faktisk får 5-6 timer til det her, når det burde kunne gøres på en halv med den sværhedsgrad.

Her er en af svarmulighederne: ”Tilstanden er ikke relateret til alkohol,” men den kan jeg hurtigt afskrive. Der er intet i verden, der er kommet ud af et menneske og ser sådan der ud, uden at alkohol er involveret. Det kunne godt minde om noget vælling af en art eller baked beans, der har ramt helt ved siden af. Jeg tror dog, mit svar ender på en svensk pølseret, der har fået for meget svensk og for lidt pølse.

Så nu mangler jeg bare at få den sendt ind, og så kan jeg godt glæde mig over min snarlige medicineksamen.

The following two tabs change content below.

Steven Vikkelsø Andersen

Skribent og redaktør
Redaktør og skribent på RUST. Læser bachelor i journalistik på SDU. Ud over RUST, skriver jeg for gaming.dk, er medredaktør på Branchen på journalisternes blad, Lixen og morgenvært på Odense Studenterradios morgenflade, Rundstykket.