Det er en investering, når Syddansk Universitet i fremtiden vil lave flere testbaserede optag. For selvom udgifterne stiger i starten, forventer både rektor og studiechef at kunne tjene penge på projektet. Men det er ikke formålet. 

”Vi vil gerne arbejde med at sikre det bedste match mellem uddannelse og ansøger. Et match, der giver os nogle rigtigt gode studerende.”

Sådan lyder begrundelsen for at lave flere testbaserede optag på SDU fra studiechef Annette Lund.

59 uddannelser på SDU vil til marts holde optagelsesprøver på kvote 2 i stedet for at bedømme ud fra en motiveret ansøgning. Prøverne bliver en blanding af multiple choice-tests og samtaler tilpasset den uddannelse, man søger. Studerende vil dog stadig også blive optaget efter karaktergennemsnit. I samme ombæring øger universitetet andelen af kvote 2-optag. Målet er, at 25 % af de studerende i fremtiden skal være optaget på den måde.

”Vi kan ikke øge antallet af pladser, men vi kan gøre os umage med at fordele pladserne bedre. Her tror vi, at modellen er rigtig god,” siger studiechefen.

Alle skal fremover igennem unitesten, som er en multiple choice-prøve, hvor man bliver testet på fem områder. Disse skal vise, om man er parat til at studere.

Økonomi
Ifølge Annette Lund falder færre fra, hvis de er optaget gennem adgangsprøver.

Medicin er et af de studier, der i dag benytter sig af adgangsprøver. Statistikkerne viser, at 98,4 % af de medicinstuderende, der er optaget via kvote 2, gennemfører det første år af studiet. Det samme gælder for 96,8 % fra kvote 1. Der skal en større forskel til, hvis man skal nå et økonomisk grundlag for at øge antallet af kvote 2-studerende.

”Det bliver dyrere at lave testbaseret optag, men vores frafald i dag er blandt landets højeste, og det koster bunker af penge. Det er meget, meget lidt, vi skal bringe frafaldet ned for at finansiere uniTEST. Det kan endda være, vi tjener penge på det,” siger rektor Henrik Dam.

Universitetets økonomi på uddannelsesområdet afhænger af, hvor mange der består. Det betyder, at man kan øge indtægterne ved at dæmpe frafaldet.

“De studerende, der kommer ind med testbaseret optag, har mindre sandsynlighed for at falde fra uddannelsen. Faktisk fire procentpoint mindre,” fortæller Annette Lund.

Ifølge Studiechefen er det en investering at lave prøver, sætte personale til at foretage samtaler og køre kampagne om det nye system for kommende ansøgere.

Ingen taber
Ministeriet for Forskning og Uddannelse bestemmer, hvor stor en andel der må optages på kvote 2 fremfor kvote 1. Den nye fordeling har SDU derfor måttet anmode om.

”Vi er ikke ude i at ville afvikle kvote 1. Vi synes, kvote 1 er en god ting. Kvote 2 er et supplement, og det har det altid været,” siger Annette Lund.

Selvom hun ikke ved det med sikkerhed, regner studiechefen med, at de forskellige snit på kvote 1 vil stige som konsekvens af en øget andel optagne fra kvote 2.

”Jeg ved ikke om det er enten godt eller skidt. Det, vi gør, er at opfordre alle til at søge gennem kvote to. Kvote to hos os på Syddansk Universitet har nemlig også den fordel, at man kommer, besøger os og ser hvem vi er inden man starter,”
siger hun.

Hvem vil du mene får noget ud af en øget kvote 2-andel?

”Dem, der ikke kan komme ind via kvote 1. Blandt dem, der opfylder adgangskravene, er kvote 1 og 2 en måde at sortere på,” siger Annette Lund og fortsætter:

”Universiteterne har altid bestemt, hvem der skal ind på kvote 2. At ungdomsuddannelserne så har fyldt ind gennem kvote 1, det er fint nok. Men kvote 2 har universiteterne altid selv bestemt.”

SDU-effekten
”Test favoriserer den dovne akademikerdreng, der er kvik nok, men sløsede i sin gymnasietid. Han kan godt performe til et højt niveau på dagen, og så nupper han studiepladsen. Kvote 2 er en fordel for de ressourcestærke.”

Sådan siger Jakob Rathlev, chef for Danmarks Evalueringsinstituts enhed for videregående uddannelse, til Berlingske. Annette Lund afviser dog, at kvote 2 på SDU handler om social arv.

”Vi tænker ikke på social arv. Vi tænker heller ikke i køn. Vi tænker i at få det bedste match. Hvis du søger ind på en uddannelse her, kigger jeg ikke på, hvor køn du er, og, hvor du kommer fra. Jeg kigger på, hvad du kan. Det er ikke et projekt om social arv. Universitetet har ét projekt, og det er at finde dem, der kan gennemføre vores uddannelser,” siger studiechefen.
Men er formålet så at tjene penge?

”Nej, formålet er at sørge for, at det her land har nogle veluddannede borgere,” afslutter hun.

The following two tabs change content below.

Mark Venborg Eriksen

Redaktør på RUST. Studerer Statskundskab på Syddansk Universitet. Arbejder desuden med kommunikation i Odense Kommune og er medlem af Odense Studenterradios bestyrelse.