De voldsomme prisstigninger på DSB’s Ungdomskort har tvunget en række studerende til at genoverveje pendlertilværelsen.  Det gælder også dem, der begynder på en kandidatuddannelse i forlængelse af deres bacheloruddannelse, og det er der mange, der ikke er klar over. 

Den togtur, der i forvejen ikke just er præget af spænding og forkælelse, er blevet endnu mindre appetitlig for de studerende, der vælger at pendle til deres uddannelse. Folketingets prisstigninger på lange rejsestrækninger pr. 1. juli 2016 har nemlig betydet, at de studerende, der for eksempel pendler fra København til Odense, skal betale 1.840 kroner for et såkaldt Ungdomskort.

Det er næsten 3 gange så meget som, hvad pendlere, der hører ind under den gamle ordning, skal betale for præcis samme strækning. Men selv de kan ikke læne sig lettet tilbage på DSB’s togsæder. I hvert fald ikke, hvis de ønsker at tage en kandidatuddannelse i forlængelse af deres bachelor.

 

Tvunget flytning

En del af dem, der har påbegyndt deres studie den 1. september 2016, har set sig tvunget til at vælge pendlertilværelsen fra. Det viser en undersøgelse, som RUST selv har foretaget, baseret på studerende fra hele landet.

Julie Almann, der studerer journalistik på Syddansk Universitet i Odense, er en af dem, der har set sig nødsaget til at vælge pendlertilværelsen fra og flytte hele sit liv til Odense på grund af prisstigningerne.

”Jeg ser næsten aldrig mine venner eller min familie mere. Jeg har ikke mit job. Jeg har ikke min lejlighed. Jeg har jo måttet give alt op,” fortæller hun.

Julie Almann ville gerne have været pendler, hvis hun skulle have betalt 650 kroner ligesom dem, der hører ind under den gamle ordning.

”Jeg syntes bare, det var for åndssvagt at bruge så mange penge på, at jeg kunne komme frem og tilbage. De penge kunne bruges på så meget andet,” udtaler Julie Almann.

 

Hårdt arbejde

Julie Almanns studiekammerat Anne Katrine Wissing har valgt at være pendler på trods af den høje transportpris. Det er et valg, der kræver hårdt arbejde.

”Jeg skal minimum arbejde 10 vagter udover min SU for at få det til at løbe rundt,” fortæller Anne Katrine Wissing.

Men selvom hun aktivt har prioriteret pendlertilværelsen, kom prisstigningen alligevel bag på hende. Før hun traf beslutningen om at studere i Odense, havde hun grundigt læst sig frem til, at Ungdomskortet kostede 650 kroner om måneden.

”Da jeg så skulle ind og søge om kortet, så kunne jeg se, at det var steget den 1. juli, og det var virkelig en overraskelse,” fortæller hun.

Anne Katrine Wissing baserede i sin tid også sit valg af uddannelse på, at hun skulle betale 650 kroner for et Ungdomskort.

”I stedet for at flytte til Århus og vælge en uddannelse deroppe eller vælge en uddannelse i København valgte jeg uddannelsen i Odense, fordi det rent økonomisk godt kunne lade sig gøre,” siger hun.

 

Ingen fordele

Anne Katrine Wissing forstår ikke, hvorfor prisen på Ungdomskort er steget så meget, som den er.

”Man får ikke flere goder, ved at det er blevet dyrere. Der er hverken flere tog eller busser, og der er absolut ikke nogen rabatter, man kan få til det her kort,” udtaler hun.

Det fremgår af RUST’s undersøgelse, at hver femte studerende måske gerne ville have været pendler, hvis ikke priserne for Ungdomskortet var steget så markant.

”Det var noget andet, hvis det havde været en prisstigning på 200 kroner, men det er jo mere end fordoblet,” siger Julie Almann, som altså heller ikke kan se nogen fordele ved prisstigningerne.

 

Uvidende om deres uheld  

Selvom dem, der hører ind under den gamle pendlerordning, hvor de betaler 650 kroner, ved første øjekast kunne ånde lettet op, da Folketingets prisstigning trådte i kraft, skal de ikke anse dem selv for at være alt for heldige.  De kan nøjes med at betale 650 kroner om måneden for deres Ungdomskort på resten af deres bacheloruddannelse, men de skal betale efter de nye priser, hvis de påbegynder en kandidatuddannelse.

Undersøgelsen viser, at hele 58 procent af de studerende under den gamle ordning ikke ved, at de skal betale efter den nye ordning, når eller hvis de begynder på en kandidatuddannelse i forlængelse af deres bacheloruddannelse. Det bliver med stor sandsynlighed aktuelt for en betydelig del af dem.

 

Nye prioriteringer

Johannes Verner Olsen er bevidst omkring, at han skal betale efter den nye ordning, når han har færdiggjort sin bachelor i Psykologi på Syddansk Universitet og skal begynde på kandidatuddannelsen. Men det betyder ikke, at han er begejstret over ændringerne. Tværtimod.

”Det kan jo være svært at affinde sig helt med det, når man selv bliver ramt,” udtaler han.

Han tilføjer desuden, at hvis han fra start af havde været i samme båd som de nye pendlere, så var det ikke sikkert, han var endt på Syddansk Universitet. Han har nemlig gjort sig samme overvejelser som Anne Katrine Wissing – nemlig at det at studere i Odense ikke var en hindring for, at man stadig kunne blive boende i København.

”Hvis jeg havde vidst, at det var det her, jeg gerne ville studere, havde jeg også søgt i Århus og Aalborg, og så var jeg jo nødt til at flytte fra København under alle omstændigheder,” siger Johannes Verner.

De økonomiske faktorer spiller altså ind på, hvilke prioriteringer, man gør sig i forhold til uddannelsesvalg. Hvis man er tilstrækkelig glad for at bo i København, er Odense pendlervenligt, men bliver det for dyrt at pendle, kan andre uddannelsesbyer være lige så attraktive.

 

Man skal være sikker på sit studie

Muligheden for at pendle til og fra Odense er ikke længere nær så tillokkende, som det var under den gamle pendlerordning.  Det gør, at man skal være sikker på, at det studie man vælger, er det helt rigtige.

”Jeg tror, at hvis man er usikker på sit studie, så vælger man ikke at være pendler. Man skal ville det en del for at vælge pendlerlivet,” fortæller Johannes Verner og tilføjer, at mange af pendlerne fra psykologistudiet er kommet ind via kvote 2. De vidste altså, at det var det, de ville, og engagerede sig i at få det til at ske. Julie Almann bekræfter den påstand.

”Nu synes jeg også, uddannelsen er det værd, men havde det været en hvilken som helst anden uddannelse, så var jeg nok droppet ud,” fortæller hun.

 

Nu skal man tage stilling

De studerende under den gamle pendlerordning skal altså gøre sig en række grundige overvejelser, hvis de har planer om at tage deres kandidatuddannelse i Odense. Skal de arbejde en masse ved siden af deres kandidatuddannelse? Skal de flytte til Odense? Skal de tage studielån? Eller skal de søge ind på en kandidatuddannelse i København?

Johannes Verner fortæller, at mange af hans pendlende studiekammerater overvejer at tage kandidatuddannelsen i København, fordi deres muligheder for arbejde ikke er lige så gode, som hans egne. Han arbejder nemlig på en specialskole, hvor han kan få lige så mange vagter, som han ønsker. Fleksibiliteten er lidt af et privilegie. For en stor andel af de nuværende pendlere kan prisstigningerne på Ungdomskortet stille valget om, hvor man skal tage sin kandidatuddannelse, i et lidt andet – og mindre nuanceret – lys.

Blænder det også for dine øjne?

The following two tabs change content below.

Anni Møllemand

Chefredaktør på RUST. Studerer Ba. Journalistik. Skriver overvejende debatterende stof og inddrager gerne så mange livsfilosofiske overvejelser, som jeg kan komme til. Gerne noget, der ligger og tipper på kanten af boksen.