Julen er hjerternes fest. Det er der, man samles med familien. Det er der, man samles om traditionerne. Det er der, man læner sig tilbage og indånder alle aspekter af julehyggen. Dén julehygge, der består af pebernødder, flæskesteg og risengrød. Af kræmmerhuse, gran og nisser. Og vigtigst af alt, den julehygge, der består af indgroede samfundsnormer om, hvad der er korrekt at gøre i dagene op til og på juleaften.

Hvert år møder man spørgsmålet: ”Hvem skal du holde jul med?” Et spørgsmål, der skaber grobund for et ligeså spændende samtaleemne som vejret. Det slår aldrig fejl, for man ved jo, at spørgsmålet kan besvares, og så er der desuden en underliggende forventning om, at det lyder på noget med den nærmeste familie.

Men hvad så hvis det ikke gør? Ja, så står man i en situation, hvor spørgsmålsstilleren ligner ét stort spørgsmålstegn og samtidig tegner et indirekte billede af, at vedkommende, der ikke besvarer spørgsmålet tilfredsstillende nok, er frygteligt unormal.

Tænk over det. Hvordan ville du selv reagere, hvis du var spørgsmålsstilleren? Og lad nu være med at gøre dig selv bedre, end du er.

 

Det ”moderne” menneske

Vi er ”moderne” nok til at acceptere, at nogle spiser and, mens andre spiser flæskesteg. At nogle danser om juletræet, før de får pakker, og andre venter til efter. Men at acceptere, at man ikke gør nogen af delene, det kan der ikke være tale om. Se blot på den reaktion, der kommer, når vegetarer eller veganere siger ”nej tak” til anden eller flæskestegen:

”Kan du ikke bare spise det samme som os andre? Hvorfor skal du være besværlig?”

Mangel på accept og mangel på refleksion.

 

Kulturkristne

Julen er den tid, hvor det at være kulturkristen virkelig får en betydning. For ærligt talt, hvad gør det reelt for din personlige julehygge, om der er en eller to, der ikke spiser det samme som dig? Og hvis nogle vælger at fejre julen alene eller blot på en alternativ facon, så skal de vel have lov til det, så længe de ikke dikterer, hvordan du skal fejre din?

Vi mennesker kan godt lide at se os selv som empatiske individer, men det virker lidt som om, vi en gang imellem glemmer, hvad det at være empatisk egentlig indebærer. Nogle gange burde man blot acceptere hinandens forskelligheder og lægge sin stolthed på hylden. På den måde vælger man både sine kampe med omhu og giver sine medmennesker ro i sjælen.

 

Indgroet julegodte

Reaktionen på éns alternative julefejring behøver dog ikke være ligeså ekspressiv, som de reaktive spørgsmål. For den, der fejrer den alternative jul, kan det være ligeså slemt at få ’blikket’. Men det er naturligvis betydeligt sværere at undgå, da det nærmest er en automatiseret reaktion.

’Blikket’ er også et belæg for påstanden om, at julen som højtid indbefatter et snæversynet værdisæt om, hvad der er acceptabelt at gøre i julen, og hvad der ikke er.

 

Er det virkelig nødvendigt med sådan en pessimistisk opsang her få dage før juleaften, tænker du sikkert. Sikken voldsom trængsel og alarm.

Dertil vil jeg svare ”korrekt”. Samtidig vil jeg driste mig til at sige, at den skulle være kommet betydeligt tidligere. Så ville mit ønske til jer om at have en glædelig jul også virke mere oprigtigt.

”Så får du ikke mere for den brunkage.” Glædelig jul!

The following two tabs change content below.

Anni Møllemand

Chefredaktør på RUST. Studerer Ba. Journalistik. Skriver overvejende debatterende stof og inddrager gerne så mange livsfilosofiske overvejelser, som jeg kan komme til. Gerne noget, der ligger og tipper på kanten af boksen.