Juleand, flæskesteg og kalkun er det, danskerne hyppigst gnasker i sig juleaften. Julefrokosterne byder på leverpostej med bacon, karrysild, julemedister og fiskefilet. Alt sammen efter gammel dansk tradition… Men hvis man er vegetar, går man så glip af noget af denne julehygge?

RUST har interviewet madblogger Stinna Guldmann Marker og danskstuderende på Syddansk Universitet Silja Solbjørg Felsted Kaimer, som begge er vegetarer.

Danskerne er generelt blevet betydeligt bedre til at udforske madvarer og retter med oprindelse i andre lande og kulturer. Men juleaften – og i juledagene generelt – er en undtagelse. Her er der bred konsensus om, at man skal følge de gamle danske madtraditioner.

Derfor kan det for nogle også virke nærmest helt uforståeligt, at man frivilligt vælger juleanden fra til fordel for et kødfrit alternativ. Men hverken Silja Kaimer eller Stinna Marker føler, at deres syn på julen har ændret sig, siden de valgte den vegetariske livsstil.

 

Vilde med julen

”Jeg er ret vild med julen, men mest fordi jeg synes, det er en skøn tradition, hvor min familie samles. Derudover elsker jeg lejligheder til at spise lækker mad,” skriver den 26-årige madblogger Stinna Marker.

Silja Kaimer er også ganske begejstret for julen.

”Jeg ser bare julen som en hyggelig tradition, som også vi ikke-kristne fastholder, fordi vi har brug for lidt lys i den mørke vinter,” meddeler Silja Kaimer, som vel at mærke ikke er medlem af den danske folkekirke.

 

Beholder risalamande, rødkål og brune kartofler

Bare fordi vegetarer vælger kødet fra, betyder det bestemt ikke, at deres julemad er kedelig. Tværtimod. Mange vegetarer spiser nøddepostej som et alternativ til and, flæskesteg eller kalkun.

”Hver jul spiser jeg nøddepostej eller hytteostpostej med en vegetarisk brun sauce, fyldig rødkålssalat og brunede kartofler til. Jeg sørger for at gøre min nøddepostej ekstra julet med mandler, timian og dadler,” fortæller Stinna Marker, som tilføjer, at hun glæder sig på samme måde som folk, der kun får flæskesteg og and den ene gang om året.

”Jeg får også kun nøddepostejen den ene gang, og jeg glæder mig altid!” meddeler hun.

Silja Kaimer spiser ligeledes rødkål, kartofler og risalamande juleaften, men er knap så højtidelig i forhold til, hvad det vegetariske alternativ lyder på.

”Juleaften er det faktisk ret forskelligt og vilkårligt, hvad jeg spiser. Gerne en eller anden vegetarisk ret som jeg ved pågældende juletid har som favorit. Jeg har spist alt fra champignon-stroganoff til linsebøffer til hasselnøddepostej,” fortæller hun.

 

Familien smager på nøddepostejen

Men én ting er, hvordan vegetarerne selv har det med deres valg om en kødfri jul, en anden er, hvordan deres familie og omgangskreds har det med deres valg.

Stinna Marker skriver, at hendes familie efterhånden har vænnet sig til hendes madvaner, nu hvor hun har været vegetar i en del år.

”De første par år, syntes de, det var lidt underligt, at jeg ikke bare kunne spise som dem den ene dag om året. Nu er de vant til det og siger slet ikke noget til det. Faktisk plejer flere af dem gerne at ville have lidt af min nøddepostej også,” meddeler hun.

Hun føler derfor heller ikke, hun er ekskluderet fra juletraditioner og begivenheder såsom julefrokoster.

”Hvis jeg er andre steder henne i juledagene, så har jeg ofte selv lige lidt rester af nøddepostejen med, så værten ikke skal stresse over, at der kommer en vegetar til middag,” fortæller Stinna Marker.

 

Eksklusion ved julefrokoster

Silja Kaimer kan dog ikke siges at være i samme båd som Stinna Marker i forhold til ikke at føle sig ekskluderet, når det kommer til julefrokoster.

”I anledning af julefrokost-arrangementer har jeg oplevet at få lidt negativt ladede spørgsmål og kommentarer om, hvad jeg dog spiste, og om jeg ikke var ked af ikke at kunne smage på diverse kødretter. På den måde har jeg nok følt mig lettere misforstået og ekskluderet fra de flæskesværdsgnaskendes klub,” fortæller Silja Kaimer, som kan siges at have ret i, at hovedparten af de retter, der serveres til traditionelle danske julefrokoster, involverer kød af forskellige arter.

”Jeg hader rugbrødsmadder, kødpålæg, sild osv., og jeg er træt af, at det traditionelle julefrokostbord ikke byder på mange gode grøntsager,” meddeler hun.

Og det er vist også den sønderjyske grønlangkål, der kan siges at komme tættest på at kunne karakteriseres som en ”grøntsags-jule-ret” – i det mindste såfremt man undlader at servere den med medister, glaseret skinke eller hamburgerryg. Men både Silja Kaimer og Stinna Marker har trods alt taget beslutningen om at være ”jule-vegetar” på egen hånd.

”Jeg bliver ikke irriteret eller provokeret over, at andre spiser kød. Så længe jeg ikke behøver, så må alle spise, hvad de ønsker,” skriver Stinna Marker.

Silja Kaimer er vegetar på den måde, at hvis hun får lyst til at smage på juleanden, så forbyder hun ikke sig selv at gøre det. Men lysten er endnu ikke kommet.

”Jeg vil altså ikke lade julen spolere de spisevaner, jeg har det bedst med. Mad er ikke det primære i min jul,” meddeler hun.

The following two tabs change content below.

Anni Møllemand

Chefredaktør på RUST. Studerer Ba. Journalistik. Skriver overvejende debatterende stof og inddrager gerne så mange livsfilosofiske overvejelser, som jeg kan komme til. Gerne noget, der ligger og tipper på kanten af boksen.