Man kan hurtigt glemme, at der findes et liv på den anden side, når man først er fanget i bøgerne på Uni. Derude i det fjerne findes det utopiske arbejdsmarked, men er det en utopi, eller kan det blive virkelighed?

Vild ungdom

Frederik lægger ikke skjul på, at han har haft en vild ungdom. Som 22-årig blev han idømt samfundstjeneste og endte i et socialt værested kaldet Gademix i Kolding. Samme år begyndte han på SDU i Kolding, hvor han læste en bachelor i informationsvidenskab. Hans dom blev på sin vis startskuddet til en efterhånden lang karriere med børn og unge i centrum.

I dag er Frederik færdiguddannet med en kandidatgrad i pædagogik og arbejder som projektmedarbejder på en ungdomsskole. Et job, der passer særdeles godt til hans personlighed; en udadvendt, legende, men bestemt mand med fokus på det sociale.

Gennem sin tid i Gademix har Frederik haft mange kasketter på. Han har blandt andet været ’skoleinspektør’ i en lektiecafé, der blev startet for at få de socialt udsatte unge til at engagere sig mere i skolen. Lektiecaféen blev hjulpet godt på vej af en håndfuld frivillige gymnasieelever men måtte dreje nøglen om, da folkeskolereformen kom, hvilket effektivt fjernede behovet for lektiehjælp.

Jobsøgningen

Selvom det kan virke til, at Frederik er kendt i det meste af Kolding, havde han godt ni måneders ledighed efter sin uddannelse. Han beskriver selv perioden som ”ikke særlig behagelig. Ret stressende. Man vil jo gerne igang og dagpengene bliver man hverken fed eller særlig tilfreds med.”  Selvom Frederik brugte sin ledighed på de ’klassiske’ ting, at søge jobnet, bruge Facebook og LinkedIn og hele tiden have godt fat i sit netværk, så var det først til sidst, det rigtigt battede. Efter den niende samtale var der pludselig to jobtilbud, hvoraf Frederik valgte det, der passede bedst både geografisk og i forhold til arbejdet.

Han brugte også perioden på at undervise som lærervikar, dyrke sin frivillighed og lejlighedsvis holde foredrag om at vende sit liv fra en vild ungdom og til at blive ’voksen’ og bare ’til noget’.

Om rustningen

Det er klart, at man efter tre års bachelor og yderligere to års kandidatuddannelse står med et væld af teoretisk viden og til dels noget praktisk erfaring. Men ifølge Frederik er der noget andet, der er mindst lige så vigtigt: at man har den rette person til at få og beholde et arbejde.

Selvfølgelig glædede Frederik sig til at blive færdig. Til sidst sidder man og ser frem til at få et ’rigtigt’ job og tjene flere penge, men eftertænksomheden har indhentet Frederik, og det er klart, at den frihed han havde som studerende, var værdifuld for ham.

4 gode råd

Mine gode råd er de samme, som man får andre steder fra:

  1. Tjek jobdatabaserne, brug dit netværk, LinkedIn og Facebook.
  2. Hvis du finder et job, som du godt kunne tænke dig, så søg det med det samme.
  3. Hvis du kan noget, som relaterer sig til stillingen, så fortæl det. Det kan være arbejdsgiveren ikke ved, at de også kan bruge netop det, som du kan.
  4. Ring til kontaktpersonen/virksomheden inden du sender en ansøgning. Det havde jeg yderst gode erfaringer med. Man fik en god snak, og jeg kunne målrette min ansøgning langt mere. Jeg spurgte ofte om, hvad de kunne fortælle mig om stillingen, som de ikke havde skrevet i annoncen.
The following two tabs change content below.

Frederik Mark Højsager

Redaktør af RUST
Redaktør ved RUST, Stud. Med ved SDU. Ud over mit virke på RUST arbejder jeg studenter- og sundhedspolitisk for IMCC og FADL og er freelance skribent på månedsmagasinet Sund&Hed.

Nyeste indlæg af Frederik Mark Højsager (se alle)