Syddanske Studerende har 14 af 17 mulige pladser i universitetets øverste beslutningsorganger. I november måned stiller organisationen igen op til valg – muligvist uden modkandidater. Vi har spurgt formand Klaus Rose, om det er demokratisk, at Syddanske Studerendes bestyrelse selv bestemmer hvilke kandidater, der skal have hvilke pladser og poster.

Syddansk Universitets største studenterpolitiske organisation hedder Syddanske Studerende. De fleste kender den nok fra deres arbejde med Semesterstartsfesten; den hvor Suspekt efterhånden er blevet husorkester. Andre har måske også været med til ’Student Life’, som var en messe med foreninger og organisationer.

Men arbejdet rækker for Syddanske Studerende også ind i den politiske del af studielivet. De har medlemmer i både Universitetsrådet, Akademisk Råd og bestyrelsen på universitetet. Derudover betegner de sig også som de studerendes interesseorganisation på nationalt plan i fællesskab med Dansk Studerendes Fællesråd. Her er altså både holdninger til studieboliger, SU-besparelser og dimensioneringsplaner.

Man kan ikke fortænke én i at blive lidt forvirret over omfanget af organisationen. Der er i sandhed mange facetter og områder at tage fat i, hvis man vil forstå Syddanske Studerendes egentlige formål i fuld figur.

Formand for det hele
Formanden for det hele hedder Klaus Rose. Ifølge ham er Syddanske Studerendes primære opgave at repræsentere:

”Syddanske Studerende er en interesseorganisation for de studerende på Syddansk Universitet. Vi tror, at de studerende sammen kan skabe et bedre universitet, og det er sådan set det, vi arbejder for både socialt, fagligt og med studiemiljøet herude. Så vi arbejder hele tiden på at gøre universitetet bedre. Vores primære interesse er at repræsentere de studerende både nationalt og lokalt.”

Ordet repræsentation blev gentaget mange gange i løbet af interviewet, og Klaus Rose vil gerne selv udlægge, hvad han mener med repræsentation:

”Vi repræsenterer ved at komme med forbedringsforslag. Når vi hører noget fra de studerende, som de mener, man kan forbedre, så bruger vi det. Vi repræsenterer dem i forskellige sager; store ting såsom talentprogrammet. Jeg har ikke tal på, hvor mange arbejdsgrupper vi har siddet i. Men det handler sådan set om at repræsentere de studerende i et bredt omfang. Det gælder både på Akademisk Råds niveau, på det helt store niveau, men også på studienævns-niveau, hvor vi gerne vil repræsentere de ting, de fortæller til os, eller som de gerne selv vil komme og fortælle. Så det er sådan set repræsentation i den brede forstand.”

14 af 17 mulige pladser
Syddanske Studerende har lige nu 14 ud af 17 mulige pladser i de øverste demokratiske organer på SDU. Organisationen har blandt andet de to studenterpladser i det højeste organ, universitetets bestyrelse. Klaus Rose har den ene plads, mens én af Syddanske Studerendes næstformænd,

Jacob K. Eskildsen, har den anden. I november måned afholdes der valg igen, hvor de to bestyrelsespladser er på stemmesedlen. Klaus Rose har ikke meget at sige om arbejdet i SDU’s bestyrelse. Det meste kommer fra lukkede punkter, må vi forstå. Om han selv stiller op til posten igen, fortæller han:

”Det er faktisk ikke lagt fast endnu, men det regner jeg med.”

De førnævnte bestyrelsespladser er kun på valg hvert andet år. Sidste gang, i 2014, havde organisationen Frit Forum også en kandidat til posten, men de fik så få stemmer, at selv ikke valgsekretariatet husker dem. I år ser det dog ikke ud til, at nogen tør tage kampen op mod Syddanske Studerende, og det passer formanden fint:

”Det er godt, for studenterpolitik handler ikke om fløjkrige. Det handler om at arbejde for de studerende.”

Hvis ikke der er andre organisationer, der stiller op, vil der være mulighed for fredsvalg, hvor Syddanske Studerende enten indleverer en prioriteret liste over kandidater til et organ, eller hvor kandidaterne stiller sideordnet op. Ved sidstnævnte kan de studerende på universitetet selv vælge mellem kandidaterne. På en prioriteret liste vil de to øverste få pladserne.

Klaus Rose mener, det har sine fordele, at de selv kan stå med valget. Ifølge ham fungerede det i hvert fald fint efter valget i 2015. Vi spurgte ham, om det ikke er et demokratisk problem, at Syddanske Studerende er den eneste studenterpolitiske organisation, der stiller op – og oven i købet selv kan bestemme, hvordan de vil fordele pladserne ved at indlevere en prioriteret liste over kandidater. Klaus Rose mener, det har sine fordele, at de kan stå med valget selv:

”Så længe vores organisation ikke er lukket, nej. Så længe alle har mulighed for at komme og sige deres mening. Vores generalforsamling er også åben, så folk kan stille op, som de har lyst.”

Så det er godt?

”Jo, det er da altid sundt, at man lige får pudset sine argumenter af og får vist, hvorfor man brænder for det. Nu ved jeg, at du vil have sådan et bokssvar – at det her er den rigtige måde at gøre det på. Men jeg tror, det er meget forskelligt fra situation til situation.”

Bestyrelsen kan vælge kandidaterne
I havde generalforsamling i første kvartal, og det er bestyrelsen, der bestemmer endeligt, hvem der stiller op for Syddanske Studerende. Er det rigtigt forstået, at de nye studerende, der er startet i år, ikke vil have indflydelse, fordi de ikke kan komme med i bestyrelsen?

”Men de kan jo sagtens komme i bestyrelsen. Bare fordi Syddanske Studerendes bestyrelse er valgt i det forrige kvartal, betyder det ikke, at de andre kandidater ikke kan komme ind. Altså kan alle komme ind og gøre deres sag for sig.”

Men stadig foran jeres bestyrelse som er konstitueret i første kvartal?

”Ja, det er korrekt.”

Er det ikke bedre at stoppe med at lave de her prioriterede lister, så alle stiller frit op?

”Så du vil have, at hver enkelt stiller op uden noget som helst?”

Nej, men at de to, der får flest stemmer til SDU’s bestyrelse, er dem, der kommer ind i SDU’s bestyrelse. Hvad synes du er bedst: at det er frit, så dem, der får flest stemmer, kommer ind, eller at det er jeres bestyrelse, som er konstitueret i første kvartal, der bestemmer, hvordan listen skal hænge sammen?

”Altså, vores bestyrelse mener jo, at vi vælger de kandidater, vi synes, repræsenterer Syddanske Studerende på bedst mulig vis. Du får det til at lyde, som om det er defineret, hvem der kan være det. Det kan lige så godt være nye studerende. Hvis der kommer nogle dygtige nye studerende, som synes, det er vigtigt at arbejde for det her og har forudsætningerne for at arbejde for det, jamen, så er de yderst velkomne som kandidater. Så det der med at sætte en begrænsning på; den er der ikke. For vi tager en snak med samtlige mennesker, der ønsker at være kandidater og stille op.”

Men det er jo det, man gør til valg. Der spørger man alle studerende på Syddansk Universitet, om de vil pege på den, de vil have. Er det så ikke bedre at spørge dem? Er det ikke bedre at spørge folket?

”Det gør man også til valget. Der spørger man folket.”

Men er det ikke mere demokratisk at lade det være op til de studerende, i stedet for at Syddanske Studerendes bestyrelse laver en prioriteret liste?

”Den er svær. Det vigtigste er bare, at det er åbent for alle. At alle dem, der vil komme med deres kandidatur, bliver taget seriøst og lyttet til.”

Klaus Rose kommenterer altså ikke direkte på fordelene og ulemperne ved den prioriterede liste på trods af mulighed for manglende opposition ved det kommende valg.

Syddanske Studerendes idé om den brede repræsentation gør også, at formanden ikke mener, man kan sammenligne organisationen med et politisk parti, selvom de stiller kandidater til valg:

”Nej, det kan man ikke, fordi vi er apolitiske. Det er ikke sådan, at vi skyder bredt på alt muligt. Vores fokus er på, hvad der vedkommer de studerende. Så vi udtaler os ikke om andre politiske sager,” siger Klaus Rose.

Selvom han erkender, at den vigtigste del af organisationens arbejde er det studenterpolitiske, så er der ingen grænse for, hvad Syddanske Studerende ikke vil deltage i, så længe det handler om studerende.

På nuværende tidspunkt er det dog kun Semesterstartsfesten og et nyt aktivitetsudvalg, der ikke drejer sig om studenterpolitik.

Møder med rektor
Syddanske Studerende påtager sig også opgaven med at repræsentere de studerende over for ledelsen. Rektor Henrik Dam og Klaus Rose holder møder af og til, hvis der er noget, der skal vendes.

Klaus Rose fortæller, at han ofte tager op og banker på døren uden at have lavet en aftale. Henrik Dam er ikke altid på kontoret, men når han er, snakker han gerne med Klaus Rose, også selvom der ikke er et formelt arrangeret møde.

”Jeg synes, vi har et godt forhold til SDU’s ledelse. Vi har også vores kampe – vi skal jo ikke være enige i alt, hvad de siger. Langt fra. Men de sidste mange år i sektoren har været præget af kampe, hvor vi har stået på samme side. Blandt andet mod nedskæringer og større detailstyring.”

Klaus Rose peger på, at der er lavet en masse tiltag og dertilhørende udvalg, som er lavet for de studerende. Som eksempel bliver ’Studerende i centrum’ nævnt. Det er et udvalg, hvor studerende kan fremlægge deres idéer til, hvordan universitetet bliver bedre. Men til spørgsmålet om hvorvidt Syddanske Studerende så ikke udfylder rollen som opposition til ledelsen, svarer Klaus Rose:

”Det kommer an på situationen. Ved fremdriftsreformen var vi en del af oppositionen. Hvis det havde stået til os, havde vi fået en anden model af fremdriftsreformen”.

Her henviser formanden til en model, hvor kandidatstuderende har normeret tid plus et helt år til at blive færdige med uddannelsen, i stedet for det halve år som beslutningen endte med.

”Vi repræsenterer de studerende og ikke SDU, og det er det vigtigste for os. Studenterinddragelsen er enormt god i forhold til, hvad den har været tidligere. Det er ikke perfekt, men godt”.

Ikke alle er enige
I et bredt repræsentantskab ligger et svært element i, om baglandet nu også er enige i den politiske linje. Men Klaus Rose mener at kunne dæmme op for problemet med politiske udvalgsmøder, hvor universitetets studerende kan deltage og dele deres holdninger. Disse møder er ifølge formanden med til at definere den politiske linje.

De politiske synspunkter, som Syddanske Studerende har, kommer også tit i de lokale medier. Hvis man søger ”Klaus Rose” på Infomedia, popper mange artikler fra Fyens Stiftstidende op, og her kan man læse, at der er blevet kommenteret på stort og småt det seneste år.

Her bliver der ikke lagt skjul på, at Klaus Rose taler på vegne af alle de studerende på SDU:

”Vi prøver så vidt muligt at vende det på møderne, vi mener, så det ikke bare er få personer, der udtaler sig; det er ret vigtigt for os.”

The following two tabs change content below.

Mark Venborg Eriksen

Redaktør på RUST. Studerer Statskundskab på Syddansk Universitet. Arbejder desuden med kommunikation i Odense Kommune og er medlem af Odense Studenterradios bestyrelse.