Udlandsophold og international undervisning er fremtiden for studerende på Syddansk Universitet. Her skal internationaliseringen ruste de studerende som kommende vidensarbejdere.

Fra den 1. september 2017 skal nye studerende på Syddansk Universitet igennem et internationaliseringsforløb. Internationaliseringen er en del af universitets 2020-strategi, som skal styrke de studerende til at løse fremtidens udfordringer i en globaliseret verden. Internationaliseringen er en opgradering af eksisterende uddannelser. Her skal de studerende enten tage et udlandsophold eller gennemgå et internationalt undervisningsforløb på universitet.

Fremtidens udfordringer

Internationaliseringen af studierne vil blive skrevet ind i studieordningerne, der gælder fra den 1. september 2017.  Alle studerende, som starter næste år på akademisk uddannelse på fem års varighed, vil møde internationaliseringen. Ifølge universitetets rektor, Henrik Dam, skal internationaliseringen ruste de studerende til en fremtid som vidensmedarbejdere i en international verden med globale udfordringer:

”Det er nødvendigt at kunne agere i en international sammenhæng, hvis vi som universitet og studerende som fremtidige vidensarbejdere skal bidrage til at håndtere udfordringer såsom klimaændringer, flygtninge og migration, samhandel, samarbejde, konflikter med videre, ” forklarer Henrik Dam.

Ifølge universitetets rektor skal internationaliseringen give de studerende et eftertragtet kort på hånden, når de studerende skal ud på arbejdsmarkedet.

Journaliststuderende Jesper Ottosen er ikke modstander af udlandsophold, da han selv læste et halvt år i Schweiz. Men ifølge Jesper Ottosen er universitetets prioritering af et eksamenspapir med et internationalt stempel en forkert brug af universitetets økonomiske ressourcer:

”Der er jo forskel på, hvad der står på papiret, og hvad du rent faktisk kan. Når man vælger at læse fag i udlandet frem for at få kendskab til erhvervslivet, er jeg i tvivl, om effekten er særlig stor i forhold til de ressourcer, der sendes afsted,” lyder det fra Jesper Ottosen, der mener, at brobygning til erhvervslivet er en ressource, der bør prioriteres højere end internationalisering:

”Der findes folk på universitetet, som ikke er så gode til at netværke med erhvervslivet. Her kunne man bruge ressourcerne til at styrke disse mennesker. For det er ikke altid dem, der er længst fremme i skoene, der er de dygtigste, ” siger Jesper Ottosen, der læser cand. mag. i journalistik på Syddansk Universitet i Odense.

Væk fra smørhullet

Ifølge rektor Henrik Dam skal internationaliseringen give de studerende et ekstra kort på hånden, når de studerende skal søge ud på arbejdsmarkedet. Universitetet er nu i gang med at skaffe flere udlandsaftaler med forskellige lande. Ifølge projektleder for internationaliseringen, Hjørdis Albrektsen, er et udlandsophold med til at give de danske studerende en personlig ballast præget af professionalisme og menneskelig rigdom:

”Det modner og giver en selvstændig identitet, fordi man har dokumenteret over for sig selv, at der er nogle ting, som man kan klare,” siger Hjørdis Albrektsen og forklarer:

”Danmark er et smørhul, hvor vi alle sammen har et sikkerhedsnet under os. Det bliver sat på prøve, fordi man skal forholde sig til uvante udfordringer. ”

Øget selvstændighed er en af de kvalifikationer Edna Muratagić kan tage med sig fra sit udlandsophold. På femte semester i negot-bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi, erhvervssprog og kultur læste Edna Muratagić et halvt år i USA på San Diego State University. Et ophold, som ifølge den 24-årige studerende gav en række personlige erfaringer med i rygsækken:

”Jeg oplevede, hvordan det er at være helt alene i verden mange kilometer væk hjemmefra. Der var ingen kære mor og stor tidsforskel, hvorimod man i Danmark var i trygge rammer i forhold til ens nærmeste,” forklarer Edna Muratagić, der i dag læser cand. negot i internationale relationer på Syddansk Universitet i Odense.

Internationalisering derhjemme

Med internationaliseringen ønsker universitetets ledelse, at flere studerende tager afsted på udlandsophold. Et ønske, som Jesper Ottosen ikke mener tilgodeser alle studerende:

”Det er jo ikke alle, som starter efter gymnasiet, der ikke har kæreste, hus og børn.  Der findes en mindre gruppe mennesker, som vælger et studie på et senere tidspunkt, som ikke kan tage væk et halvt år,” lyder det fra Jesper Ottosen.

Ifølge projektleder Hjørdis Albrektsen er internationaliseringen ikke nogen tilvalgsløsning. Hvis man som studerende ikke ønsker at tage et semester i udlandet, har man mulighed for det såkaldte ”Internationalization at Home”. Her får de studerende koblet en international dimension på deres uddannelse eksempelvis i form af fag med et internationalt perspektiv. Fagene vil f.eks. være på engelsk, hvor danske og internationale studerende bliver sat sammen. En sammensmeltning, der ifølge Hjørdis Albrektsen skal give et interkulturelt pust til fagområdet, hvor de studerende er i kontakt med studerende fra en anden kulturel baggrund:

”Som studerende bliver man klar over, at der er andre måder at se tingene på, hvilket skærper ens opmærksomhed på, hvor god man er til at argumentere for sin sag,” siger Hjørdis Albrektsen. Sammen med et team arbejder Hjørdis Albrektsen på at opgradere universitetets uddannelser med en internationalt profil. Udover at få indskrevet internationaliseringen i studieordningen arbejder universitetet på at få flere udvekslingsaftaler med flere af verdens universiteter.

The following two tabs change content below.

Lisette Olesen

Jeg studerer cand. mag i journalistik på Syddansk Universitet i Odense.

Nyeste indlæg af Lisette Olesen (se alle)