RUST rapporterer i denne udgave fra Kinas “to storbyer“, Beijing og Shanghai, hvor vi snakker med autentiske kinesiske kilder om den udvikling, som Kina har – eller nærmere ikke har – gennemgået i forbindelse med globaliseringen.   

Utallige dystopier varsler Kinas snarlige magtovertagen af verden. Dystopier, der ligger til grund for det kinesiske samfunds hastige udvikling gennem de seneste årtier – og det faktum, at de vestlige lande til tider glemmer, at lande som Kina styres af en anden drivkraft, end de selv gør. Sidstnævnte forklarer måske, hvorfor den kinesiske drivkraft er lidt svær at forene sig med; i særdeleshed, hvis RUSTs kinesiske kilde taler sandt.

Vi møder vores kilde i et nattog, der kører fra Beijing til Shanghai. Det er ikke første gang, han tager denne tur, da hans arbejde som IT-manager giver ham rig mulighed for at rejse vidt omkring – og ikke bare inden for Kinas egne grænser, hvilket ellers er dét, som de fleste kineseres rejsemål strækker sig til.

Men hvorfor skulle man også bevæge sig uden for landet, når man har det fint, der hvor man er? Et udbredt vestligt svar ville formentlig lyde: ”fordi der er mere.” Men denne mentalitet er nærmere undtagelsen end reglen i det kinesiske samfund, hvilket befolkningens ikkeeksisterende engelskkundskaber er et glimrende billede på. Det er vel at mærke ikke blot den almene befolkning, der har problemer med at kommunikere på engelsk. Selv politiet kan ikke konstruere en sammenhængende sætning på engelsk eller læse tekster, der er skrevet med andet end kinesiske tegn. Altså er det lidt af en tidskrævende opgave at befærde sig i Kina, hvis man hverken taler eller forstår sproget.

”De undskylder deres inkompetence med, at de jo bare kan gøre brug af oversættelses-appen på deres telefon, hvis de skal kommunikere med andre nationaliteter,” siger vores kinesiske kilde, som vi af sikkerhedsmæssige årsager har ladet være anonym.

Mangel på frihed

Så tænker du måske, om denne sikkerhedsforanstaltning ikke er en unødvendig overdrivelse… Men det er den faktisk ikke. Da vi taler med den kinesiske IT-manager, begynder han at dele ud af sin insider-viden om, hvordan det kinesiske samfund er konstrueret. Han fortæller, at Xi Jinpings styre fratager kineserne deres frihed. ”Friheden er blevet mindre og mindre under Xi Jinpings styre”, fortæller han, mens han kigger sig vagtsomt omkring. ”Hvis det ikke var fordi, vi snakkede engelsk, ville denne samtale ikke kunne finde sted. Der er kameraer i toget, og hvis togkontrolløren gik forbi og overhørte vores samtale, ville der være umådeligt stor risiko for, at jeg blev anmeldt og sendt i fængsel for et par år. Det skete for en af mine bekendte,” beretter han.

Denne udmelding er måske lidt svær at synke, hvis man opfatter Kina som et land, der udvikler sig i en USA-inspireret retning; som et land, der står forrest i køen til globalisering.

Apple vinder ind på kineserne 

Kineserne har umiddelbart kun ladet sig inspirere af Vesten, når det kommer til deres køb af iPhones. Mere eller mindre alle, der vandrer rundt i Beijing eller Shanghai – de formentligt mest moderne byer i Kina – bærer rundt på den nyeste iPhone-model. Men selv dette ejerskab er stadig langt fra at være vestligt. Den kinesiske herre fra toget afslører, at Apple efter sigende har lavet en aftale med en række kinesiske selskaber, der gør det muligt at skjule de ting for befolkningen, som de højere instanser ser som en nødvendighed. Ikke én iPhone har Google, Facebook, Yahoo eller Hotmail liggende på sig, da disse ikke er lovlige. I stedet rummer telefonerne diverse kinesiske alternativer, som kineserne upåklageligt gør brug af.

RUST snakker med en kinesisk pige på gaden i Beijing for at høre hendes holdning til denne mangel på sociale medier. Her er svaret som følger: ”Det er nok okay, vi ikke har Facebook. Vi har Instagram!”

Et svar, der er meget sigende i forhold til at beskrive kinesernes mentalitet. De stiller simpelt set ikke spørgsmålstegn til deres rettigheder – en ellers ret så stigende tendens for den vestlige befolknings vedkommende.

Religion og traditioner

Kina er et land, hvis traditioner fylder en essentiel del af kulturen, og disse er med til at forme den udvikling, som landet har potentiale til at bevæge sig hen imod. Traditionsbundetheden kommer blandt andet til udtryk, da RUST besøger det buddhistiske Lama tempel i Beijing. Her ses det, hvordan utallige civiliserede, lokale mennesker gør et stort nummer ud af at tilbede de buddhistiske skulpturer, antænde røgelse og lignende. Et syn, der siger noget om, hvordan traditionerne påvirker en klar majoritet af den kinesiske befolkning.

Den kinesiske IT-manager lader imidlertid til at være mindre påvirkelig for traditioner med sin skepsis over for det kinesiske styre. ”Jeg ved ikke, hvor lang tid der går, før jeg får samme rettigheder som jer. Måske først om 10, 20 eller 50 år,” siger han tankefuldt, inden han stiger af toget. ”Jeg håber bare, det bliver i min levetid,” tilføjer han til sidst med et håbefuldt udtryk.

The following two tabs change content below.

Anni Møllemand

Chefredaktør på RUST. Studerer Ba. Journalistik. Skriver overvejende debatterende stof og inddrager gerne så mange livsfilosofiske overvejelser, som jeg kan komme til. Gerne noget, der ligger og tipper på kanten af boksen.