Aksel Nielsen er fysiker og lægger sjældent skjul på, at folkesundhedsvidenskab ikke interesserer ham. Alligevel er han med til at opstarte Donaid, der oplyser om organdonation for gymnasier, men hvad kan en fysiker lære af at undervise i medicinske fag?

Når man har muligheden for at arbejde med naturvidenskab – også i sit frivillige virke – så kan det virke kontraintuitivt, at en fysiker kan finde på at arbejde med oplysning om organdonation. Dette trodser Aksel Nielsen. I et halvt år har han arbejdet for at få Donaid til at genopstå i Odense, og det hele kulminerer d. 5. oktober – på hans fødselsdag. Aksel indrømmer blankt, at folkesundhedsvidenskab ikke siger ham så meget. Alligevel er der noget fængende i arbejdet, ellers ville han jo ikke investere sin tid i det. ”Jeg synes, man skal arbejde mere for oplysning. Det er vigtigt at tage stilling. Det rykker meget på et individuelt plan, men også på samfundsmæssigt plan.” Netop stillingtagen er en hjørnesten i foreningen. Det handler for Aksel ikke om at få flere til at sige ja, men at få oplyst folk, så de selv kan bestemme.

 

Om at adressere døden

Ved Aksels side sidder Kristian Jensen. Han var med til at lukke foreningen for et par år siden. ”Til sidst var vi tre svenske piger og mig. Jeg forstod ingenting af møderne, og da de blev færdige som læger, så døde den.” Kristian læser medicin og ser mange interessante aspekter i oplysningen. ”Det handler jo om at adressere døden, selvom det er et tabu”. Aksel stemmer i og fortæller om sit eget forhold til selve donationen. Organdonorer er virkelig en mangelvare.” Men Aksel er også selv klar over, at der er mange ting at have med i overvejelserne. ”Ikke alle vil tænke på, hvad der sker, når de kommer i den situation.” Netop, at det er svært, er da også en af Aksels mærkesager i sit frivillige virke. Han gør derfor også en dyd ud af at understrege det. ”På et personligt plan er det godt at få undersøgt det, når man ikke selv er afklaret.” Og det er han ikke selv – selvom han synes, det er vigtigt. ”Jeg er ikke selv 100 % afklaret med organdonation. Det sætter også mange svære tanker i gang hos mig, så det er spændende at undersøge.”

 

Om at øjne sit studies alternative muligheder

Spørger man ind til, om de har overvejet det faglige udbytte af arbejdet, er det klart, hvad der vejer tungest. Kristian pointerer, at det med at få talt om svære emner med almindelige mennesker er vigtigt. Sådan lærer man om kommunikation. ”Og kommunikationen er da også en vigtig bestanddel af hans uddannelse. Jo mere han kan få lov til at øve sin kommunikation, jo bedre. Aksel har akademiske drømme og påpeger da også, at ”Man får undervisningserfaring (…) Det er en vigtig kompetence, hvis man skal være akademiker.” Det er klart ud fra deres fortælling, at man snildt kan være CV-rytter, men det er ikke kun derfor, de arbejder for det. Selvfølgelig er de glade for de muligheder, de får.” Man får jo også øjnene op for muligheder med sit studie, som man ikke normalt lærer om; såsom at være hospitalsfysiker,” pointerer Aksel. De små nichefelter får han lov til at udforske, nu hvor han ofte befinder sig på hospitalet.

 

Om at have tværfagligheden I fokus

For de to stopper det ikke ved foreningens mål. De kan se et stort potentiale inden for organområdet. ”Det åbner også op for mange praktiske spørgsmål, såsom hvordan man holder organer friske i så lang tid som muligt. Det kunne lige så vel være en fysiker eller en ingeniør, der skal løse det problem.” Mulighederne virker uendelige hos de to ambitiøse studerende. Tværfagligheden er vigtig for dem, både når det kommer til sparring og networking – det skader vel aldrig at kende folk på de andre studier, men også på et samfundsmæssigt plan. ”Nye behandlingsmuligheder skal laves af en tværfaglig gruppe, hvis det kun er medicinere, sidder de og får drukket kaffe og diskuteret det seneste sjove røntgenbillede (…) medicinere kan sgu ikke opfinde noget selv,” pointerer Kristian kraftigt.

 

Om at lære af andre

Deres energi smitter, og det er svært at afslutte samtalen. De har hele tiden flere ting at fortælle både om strukturen i deres forening, deres fremtidsplaner og de kompetencer, de allerede nu har udviklet. ”Det ville klart være en fordel, hvis vi kunne få nogle velfærdsteknologistuderende ind i billedet. Jeg synes, vi kan tilbyde dem noget, samtidig med at deres vinkler også er rigtig vigtige i selve debatten,” pointerer Kristian. Aksel kan godt se udfordringen i at få studerende, der ikke er sundhedsfaglige, ind i billedet. ”I starten kan det godt virke skræmmende med alle medicinerne, men det er meget betryggende også at lære, hvor normale de er. Man kan godt frygte, at fagligheden tager lidt for meget over, men de er jo også bare mennesker.” Aksel holder sig ikke tilbage med at drille de andre – men altid kærligt. ”Man kan jo lære så meget af at sparre med andre – også selvom de bare læser medicin.”

The following two tabs change content below.

Frederik Mark Højsager

Redaktør af RUST
Redaktør ved RUST, Stud. Med ved SDU. Ud over mit virke på RUST arbejder jeg studenter- og sundhedspolitisk for IMCC og FADL og er freelance skribent på månedsmagasinet Sund&Hed.

Nyeste indlæg af Frederik Mark Højsager (se alle)