Odense Teater fremviste for sidste gang i lørdags det anmelderroste stykke ”Hamlet”, der på sin nyfortolkede facon gloværdigt minder 400året for dramatikeren Shakespeares død.

 

I rollen som Hamlet kaster Morten Brovn omkring sig med jorden fra den afdøde konges grav, alt imens flygelet skingert pisker en stemning af dynamisk afmagt op, der fortsætter frem til stykkets definitive afslutning. Hamlet behøver her ikke længere være i tvivl om det ”at være eller ikke at være”, da han selv må lade livet ved stykkets slutning som et billede på de konsekvenser, et sådant magtspil fører med sig.

Shakespeare i det 21. århundrede

Morten Brovn fanger tilskuerne fra start til slut med sit imponerende bud på, hvordan karakteren Hamlet ser ud i 2016. Det er 400året for William Shakespeares død. Han er manden bag den originale udgave af Hamlet. Instruktøren Egill Pálsson har givet Morten Brovn storslåede muligheder for at fremvise sit skuespilleriske talent på Odense Teaters scene vha. de mange forskellige virkemidler, der indrammer stykket – heriblandt tilstedeværelsen af et stærkt skuespillerhold bestående af bl.a. Hanne Hedegaard, Lars Simonsen og den unge Christine Sønderris.

Leger med sanserne

Den minimalistiske scene bliver udnyttet til fulde, når skuespillerne går ind og ud af de mange døre, der skjuler sig i væggene. Der bliver brudt med ”den 4. væg”, når Hamlet taler til publikum og forsikrer dem om, at han ikke er skør. Man bliver altså lokket ind i stykkets handling og kommer til at mærke det hélt på sin egen krop, når Hamlets stemme via surround sound høres over alle tilskuerrækkerne på forskellige tidspunkter, og han fysisk stiller sig op og råber fra forskellige sider af salen. Det er et sanseindtryk uden lige.

”Det er godt nok intenst,” lyder det begejstret fra tilskuerne ved stykkets pause.

Alt imens man mærker, hvordan intensiteten svulmer i kroppen på hvert enkelt vidne til det tragiske magtspil, der finder sted på scenen.

Men det er kun begyndelsen. Det er først efter pausen, at de voldsomme drabsscener for alvor udspiller sig. Det er hér, den del af tilskuerne, der ikke har kendskab til stykket, åbner både mund og øjne af forbløffende overraskelse – et billede på, hvor dybtfølt oplevelsen af ”Hamlet” er.

En god afslutning

Stykket afsluttes med stående klapsalver og skuespillere, der kan ånde lettet op efter en forestilling, der efter sigende har været en af de allerbedste i hele forløbet. Men samtidig er det også slutningen på en æra med et godt hold, der nu skal ”splittes op”, da en del af skuespillerne arbejder freelance og komponist og klavermesteren, Timo Kreuser, fx drager mod Berlin. Det er dog overvejende optimisme, der karakteriserer teaterholdets mentalitet her til det sidste.

”Jeg er glad,” siger Christine Sønderris, som måske vil være at finde på Odense Teaters scene på et senere tidspunkt igen.

What’s Next?

Allerede på fredag, den 30. september, har Odense Teater premiere på Monty Pythons ”Spamalot”, der formentlig kommer til at skabe en betydeligt mere munter stemning med ”Always Look On the Bright Side of Life.” Scene- og eventtekniker, Timmo Petersen, varsler i hvert fald, at scenografien kommer til at stikke lidt af. Så det glæder vi os til. Lars Simonsen vil endnu engang være at finde på Odense Teaters scene; denne gang i en noget anderledes rolle.

The following two tabs change content below.

Anni Møllemand

Chefredaktør på RUST. Studerer Ba. Journalistik. Skriver overvejende debatterende stof og inddrager gerne så mange livsfilosofiske overvejelser, som jeg kan komme til. Gerne noget, der ligger og tipper på kanten af boksen.