Debatten om adgangskrav på universiteterne er langt fra ny. Tilbage i 1973 gik bølgerne højt i den såkaldte ’Svejsersag’.

Sagen handlede om den unge Jan Helbak, der med et svejsekursus og en ufærdig HF-eksamen i bagagen søgte optag på Samfundsfag ved Odense Universitet. Han blev afvist pga. manglende akademiske kvalifikationer, og forløbet igangsatte en diskussion om adgangskravene ved landets universiteter.

Solidaritet med arbejderklassen

De studenterpolitiske foreninger på den yderste venstrefløj så historien om Jan Helbak som et eksempel på det borgerlige samfunds klasseundertrykkende struktur: En proletar, som af overklassen blev nægtet adgang til viden! De kunne ikke have ønsket sig en bedre mærkesag og iværksatte straks underskriftindsamlinger og andre sympati-aktioner, som resulterede i massiv pressedækning.

Til kamp mod social skævvridning

En af Jan Helbaks fremmeste støtter var formanden for Danske studerendes Fællesråd, Søren Schmidt. Han udtalte til Politiken: “Vi må have nye optagelsesregler for universiteterne nu. De nuværende holder procenten af arbejderbørn nede på 10, og denne skævhed må vi have rettet op på.”

Med den udtalelse ramte han lige ned i den politiske dagsorden på Christiansborg: De store årgange, som i disse år stod på spring til de videregående uddannelser, havde gjort det aktuelt at diskutere om tiden var moden til udvidede optag på landets universiteter.  Og undervisningsminister Knud Heinesen bebudede, at man ville genoverveje adgangskriterierne og rette op på den sociale skævvridning.

Sagen fortsatte i månedsvis med debatter i både Folketinget og i dagbladene, og medierne bragte flere historier om unge mennesker, som pga. manglende eksamen var blevet nægtet adgang til de hellige akademiske haller.

Svejsersagen blev et paradigmeskifte

Efterhånden ebbede mediernes interesse dog ud. Og trods gentagne forsøg på dispensation lykkedes det ikke svejseren Jan Helbak at gennemføre studierne i Samfundsfag. Han gjorde i stedet karriere som faglig og politisk konsulent i FOA.

Men sagen og hele den diskussion den afstedkom fik alligevel stor betydning på længere sigt. Den banede vejen for det, vi i dag kender som kvote 2-ordningen og blev dermed starten på et paradigmeskifte i dansk uddannelsespolitik: Nemlig erkendelsen af, at også andre kvalifikationer end de rent boglige kan have betydning for et succesfuldt universitetsstudium.

The following two tabs change content below.

Steffen Berg Klenow

Fotograf
Fotograf på RUST. Studerer Datalogi på Syddansk Universitet.

Nyeste indlæg af Steffen Berg Klenow (se alle)