Rektoren drikker ikke kaffe. Men man skal stå tidligt op, hvis man skal følge med i hans tempo – så en kop kaffe kan der godt blive behov for. I et stort interview fortæller rektor på Syddansk Universitet (SDU), Henrik Dam, om hverdagen som rektor, forholdet til de studerende og de seneste års uddannelsespolitiske forandringer. 

Henrik Dam er fotoentusiast og familiefar, men mest af alt er han manden for bordenden, når store beslutninger for universitet skal tages. Han er 48 år gammel og er derfor den yngste af landets universitetsrektorer. Og med et ganske imponerende CV ser det ud som om, rektorstillingen har været en del af karrieredrejebogen. Men ifølge hovedpersonen selv er rektoratet et resultat af tilfældigheder og skift af interesser.

”Da man skulle ansætte ledelse på universiteterne, var jeg prodekan på det juridiske fakultet på Københavns Universitet (KU). Jeg var lige blevet professor i skatteret og havde faktisk store drømme om, at jeg ville drive skatteretsfaget på fakultetet. Så da stillingen blev slået op som dekan, søgte jeg den ikke, fordi min primære interesse var forskning. Rektor på KU synes ikke, han havde fundet den rette profil i det første felt, så jeg blev kontaktet af ham. Jeg fandt ud af i samtale med ham, at jeg faktisk havde en lang række visioner for fakultetet både i forhold til forskning og i forhold til uddannelse. Jeg må indrømme, at jeg fik blod på tanden. At få lov til at udvikle hele fakultetet frem for kun sit eget fag, synes jeg var super interessant. Jeg blev så glad for at være leder på et universitet, at da den her stilling kom, så søgte jeg den.”

Hverdagen er lang og hektisk, når man er rektor. Selvom han ikke har gjort det op, mener Henrik Dam, at han bruger omkring to timer dagligt bare på at læse, skrive og svare på mails.

”En normal dag kan være, at jeg kommer ind på kontoret her klokken halv 8. Starter med at lave en masse mail – det er typisk drift. Så skriver jeg en masse post under – der ligger både klagesager, snydesager, hørringssvar og alt muligt, der skal underskrives. Og når den del så er færdig, så kan det være, jeg har et projekt, hvor vi er i gang med et eller andet. Det kan f.eks. være omkring fremtidens uddannelse, hvor vi så mødes en gruppe og diskuterer, hvad er fremdriften i projektet, og hvad skal rettes ind. Så tager jeg måske til et møde ude i byen. Det kan være med kommune, region eller virksomhed, hvor vi mødes af forskellige årsager. Så tager jeg måske tilbage igen, laver noget mail, og så er der måske et møde med direktionen. Her sidder vi og snakker om den fælles retning. Så kan det være, jeg skal tilbage i byen igen til et nyt møde – ja inden man ser sig om, så er klokken blevet 7, 8 eller 9 om aftenen. Og så tager jeg hjem, går i bad, børster tænder og går i seng, og sådan fortsætter det bare dag efter dag.”

Af alle sine arbejdsopgaver holder Henrik Dam mest af udviklingsopgaverne. Men som han siger, er der ikke noget af det, der bare skal overstås:

”Der er bare grader af, hvor godt jeg kan lide det,” siger han med et stort smil.

Den gode rektor

Henrik Dam er ikke et sekund i tvivl om, hvilke kvalifikationer en god rektor skal have:

”Først og fremmest skal man være en god leder. Jeg leder via min direktør, mine prorektorer og mine dekaner. Det er jo mine ledelsesopgaver. Du skal være en ordentlig personaleleder, fordi du har med mennesker at gøre hele tiden,” fortæller han med en seriøs mime og fortsætter:
”Så skal man være visionær. Man skal være i stand til at sætte en strategisk retning på, hvor det er organisationen skal hen. En ting er den daglige drift – den skal man selvfølgelig kunne styre – men man skal også kunne strategisk udvikle.”

”Man skal have et netværk og have nogle politiske evner. For et universitet er jo ikke bare et elfenbensslot i sig selv. Man har en masse eksterne parter, som man hele tiden skal pleje. Det er i erhvervslivet, i interesseorganisationer og rent politisk, som man hele tiden skal agere i forhold til.”

Anonymiteten

Til dagligt er Henrik Dam måske ikke den mest kendte figur blandt de studerende. Men man kan være heldig at fange ham som bartender ved de store fester på universitetet:

”Jeg prøver at komme og være bartender til alle de fester, som holdes. For på den måde at møde de studerende. For i hverdagen møder jeg primært de politiske repræsentanter, men jeg er jo godt klar over, at der er en forskel på at være politisk repræsentant og så til at være studerende bare med hverdagen og studierne. Så når jeg kan komme til det, vil jeg rigtigt gerne snakke med den almindelige studerende. Men jeg har en travl hverdag, og vi har rigtigt mange studerende,” fortæller han muntert og fortsætter:

”I sidste ende er det jo jer, vi er til for. Alt, hvad vi laver, gør vi for kommende generationer. Meget af den forskning, der bliver lavet, kommer ikke til at blive brugt i vores tid. Det er det, de studerende skal leve af. Derfor er de studerende altid i centrum. Vores strategi er jo de studerende i centrum.

I godt to år har Henrik Dam skulle holde universitetsskuden i vandet, mens bølger af politisk besluttede besparelser og et stadigt stigende antal studerende skylder ind over dæk.

”Jeg synes ikke, det er en god idé at spare på Danmarks fremtid. Det, Danmark skal leve af fremadrettet, er at være et videnssamfund. Og viden kommer af uddannelse og forskning.

Da besparelserne kom, var det vores opgave at finde de steder, hvor de gjorde mindst muligt skade. Vi kunne enten spare lidt på alle uddannelser og dermed sætte kvaliteten ned, eller også kunne vi kigge på, om der var uddannelser, som vi udbyder to steder i landet og uddannelser, hvor man kan læse det på andre universiteter. Vi gjorde det sidste, for at alle vores andre uddannelser ikke blev berørt af besparelserne. Filosofien er, at vi hellere vil lukke noget helt og holdent end at skære og dermed sænke kvaliteten på alle uddannelser.”

Fra KU-kultur til SDU-kultur

Kulturen på SDU er anderledes end kulturen på KU. Det kan Henrik Dam skrive under på. Som både prodekan og dekan på det juridiske fakultet i næsten 10 år og nu rektor på SDU på tredje år, kan han mærke tydelige forskelle:

”Jeg vil beskrive KU som en ældre dame. Der er klart flere traditioner på KU. Nogle ting er mere satte og veldefineret på KU, hvor vi stadig er i gang med at finde vores ben på SDU – altså, hvordan vi gør det. I nogen sammenhænge er det lettere at lave forandringer på SDU, end det var på KU. Der er en enormt stor samhørighed på SDU.”

Man kan blandt andet se forskellen på KU og SDU ved adgangskravene. KU har valgt at sætte en grundlæggende karaktergrænse på alle studier, mens SDU har valgt at gå en anden vej:

”Vi har valgt at arbejde med supplerende optagelseskriterier. Ud over at kigge på karaktergennemsnittet vil vi også se på karakteren bag mennesket. Det har vi haft rigtigt gode erfaringer med. Vi får simpelthen mere motiverede studerende, færre falder fra, og de er bedre til at gennemføre deres studier.”

Det er en dyrere model end et karakterkrav, men kan man ifølge rektoren nedsætte frafaldet, er det hele tjent hjem igen.

”Karaktererne siger noget om den studerendes kundskaber, men ikke noget om deres motivation. De siger heller ikke noget omkring, at de studerende ved, hvad de siger ja til”

Og der kommer ikke et karakterkrav på SDU. På spørgsmålet, om der er garanti for, at der ikke kommer et mindstekarakterkrav, svarer rektoren:
”Ja, jeg har ikke tænkt mig at indføre det”

”Fra næste år skal 20 % af alle vores studerende være optaget via de supplerende optagelseskriterier. Det er jo i bund og grund det samme som en jobsamtale. Jeg ville aldrig ansætte en person på sine karakterer alene. Selvfølgelig vil vi godt kigge på folks karakterer for at se, hvad de kan fagligt, men hvem personen er, er lige så vigtigt.”

Karakterer i erhvervslivet

”Det sjove er jo, at når man har været i erhvervslivet et stykke tid, er der ingen, der kigger på karaktererne længere. Da jeg blev ansat her, kiggede man ikke på mine karakterer fra jurastudiet. Det er folks erhvervserfaring, der er vigtig. Vi synes jo, karakterer er så vigtige, fordi vi sidder lige i det, men når først I har fået jeres første arbejde og gjort det godt der, er folk helt og aldeles ligeglad med jeres karakter”

De studerende får jo karakterer for hvert af deres afsluttede fag – kan og skal man tænke dem om?

”Vi har ikke nogen strategier for det overhovedet. Jeg skal være den første til at erkende, at den måde, vi udprøver de studerende på, ikke er særlig realistisk… Den måde, vi gør det på, er jo kunstig og ligner ikke den måde, vi skal ud og arbejde med det bagefter. Selvfølgelig ville jeg ønske, at vi have en god eksamensform, der er virkelighedstro. Det er der bare ingen, der har fundet”.

Rektoren forklarer dog, at man kigger lidt på emnet, når der diskuteres fremtidens uddannelse. Hvorefter han pointerer, at nogle uddannelsers eksamensform er mere virkelighedstro end andre.

Reform under fremdrift

Den nye uddannelsespolitiske virkelighed begyndte allerede, før Henrik Dam fik kontor på campus i Odense. Fremdriftsreformen skulle få de studerende hurtigere igennem studierne:

”Da jeg modtog nyheden om den oprindelige fremdriftsreform, tænkte jeg; sikke da et frygteligt bureaukrati, vi laver”

Ifølge ham var fremdriften allerede i gang. Man kunne nemlig tidligt se, at der var en klar forbedring af studietiden.
”Man kunne måske ønske, at man slog en lille smule koldt vand i blodet den gang og så den udvikling, der allerede var”.

Særligt var tvangstilmeldingen problematisk for ledelsen. Problemerne taget i betragtning, blev Henrik Dam positivt overrasket, da universiteterne selv fik lov at planlægge fremdriften. Det havde ifølge ham været bedre, hvis man først havde givet universiteterne muligheden for at opfylde kravene i stedet for at tvinge en model i gennem fra Slotsholmen.

Rektoren vender gentagende gange tilbage til, at den ønskede fremdrift allerede var at finde, inden reformen var i gang:
”Det er virkeligt svært at finde de studerende, der bare laller rundt og ikke laver noget. Jeg synes bare, det er synd, hvis reformen gør, at folk ikke tager studierelevant arbejde, fordi de skal piskes igennem”

The following two tabs change content below.

Mark Venborg Eriksen

Redaktør på RUST. Studerer Statskundskab på Syddansk Universitet. Arbejder desuden med kommunikation i Odense Kommune og er medlem af Odense Studenterradios bestyrelse.