Med en del dansere og en personlig DJ, der nærmest havde sit eget show, prøver Jason Derulo at rocke scenen. Regnen ødelagde stemningen og koncerten var lidt skuffende.

Jason Derulos koncert på Rød Scene blev mere et danseshow end en egentlig koncert. Publikummet havde stået længe for at få sikret sig nogle gode pladser til. Men publikummet måtte det første kvarter stille sig tilfredse med Jason Derulos DJ, der åbenbart havde til opgave at få en feststemning op at køre. Blandt publikummet kunne man allerede se, at nogle tilskuer var ved at blive utålmodige.

Foto: Steffen Berg Klenow

Foto: Steffen Berg Klenow

Men Jason Derulo kom på scenen. Dog var han mere fokuseret på sine dansere end selve sangen. Og publikummets tålmodighed blev endnu en gang udfordret, da Jason Derulo begyndte at synge sange, der egentlig ikke er fra ham.

Der gik lidt tid før der for alvor kom rigtig festivalstemning under Jason Derulos koncert og på trods af, at kunstneren har stor succes verden rundt, så viste det sig ret hurtigt, at den unge amerikaner ikke er den fødte entertainer.

Han prøvede dog, at få folk til at glemme regnen, der ikke var til at stoppe med det samme sangeren kom på scenen. De kendte sange som “Wiggle” og ikke mindst “It Girl” blev performet, hvor Jason talrigt blev understøttet af hans trænede dansere. Dem der kunne sangene udenad – især det kvindelige publikum – sang med. Disse fik også fornøjelsen af at se sangeren i bar overkrop, da han midt under showet tog sin trøje af.

Sangeren ved, hvordan han kan charmere og en ung kvinde fra publikummet fik under nummeret “It Girl” også lov til at komme ganske tæt på ham, idet han inviterede hende med op på scenen.

Alt i alt var koncerten med Jason Derulo en lille skuffelse. Man havde forventet lidt mere. Også lydmæssigt var det ikke en af festivalens bedste koncerter i år.

Koncerten får to ud af seks stjerner.

The following two tabs change content below.