Nu nærmer vi os for alvor de store musikalske oplevelser i Tusindårsskoven. Vi kan lige så godt sige det som det er; Tinderbox-festival er en mainstream musikfestival. Men selvom der er mange kunstnere med nationale og internationale radiohits, er der også skjulte skatte at finde.

Denne artikel er den første i rækken af af tre, der skal klæde dig på til de mange koncerter. Så er der både mulighed for at synge med og udvise stor musikviden over for dine venner. Listen er kronologisk og starter med et erfarent band på den danske musikscene.

Saybia blev dannet i 1993 og har siden da produceret en række ørehængere til danskerne. I 2008 besluttede bandet så at holde en pause, hvor især forsangeren Søren Huss gjorde sig lidt af en solokarriere. Siden da har bandet igen fundet sammen og lavet albummet No Sound From The Outside. Nummeret på torsdagsplaylisten har samme navn som albummet og er en vellykket fortsættelse af stilen fra 00’erne.

Er du til festlige indslag, bør du besøge Magicbox-scenen klokken 18. Her spiller Bladtkramer, som uden tvivl kan sparke en fest i gang med blandt andre sangen Foolish.

35 minutter efter spiller The 1975 på Rød scene. Et britisk band med flere hits, du helt sikkert har hørt i din radio. På playlisten er The Sound fra deres nye album. Men også nummeret Chocolate er et folkekært popnummer. Hvis man er til popmusik med fede guitarriffs er The 1975 helt sikkert er besøg værd.

På blå scene et af festivalens helt store navne. Band of Horses er dannet i 2004 og kommer fra Grunge-byen Seattle i USA.
Nirvana-undertonerne er da også til at høre, selvom der er skruet op for de episke omkvæd, og sangene måske er lidt mere folkelige end Kurt Curbains var.De største hits er at finde på de første albums, men på playlisten kan du også finde nummeret Dull Times/The Moon, der også har vundet nogen popularitet.

Den sidste, der lige skal fremhæves, er Flogging Molly, som laver en underholdende og nytænkende blanding af punk og irsk folkemusik. Her er garanti for fest, hvis man har øl nok med. På playlisten har nummeret Drunken Lullabies fundet sin plads. Med den kan du få en lille forsmag på farten og kvaliteten.Der er mange nævneværdige musikanter på Tinderbox 2016’s første dag. Majoriteten er repræsenteret i playlisten.

Billede af James – https://goo.gl/i5hwn3

The following two tabs change content below.

Mark Venborg Eriksen

Redaktør på RUST. Studerer Statskundskab på Syddansk Universitet. Arbejder desuden med kommunikation i Odense Kommune og er medlem af Odense Studenterradios bestyrelse.