Seks unge ingeniørstuderende med internesse for entreprenørskab har startet deres egen start-up virksomhed. De er blevet kendt med vippemøblet TimberNest, som man vil kunne se på årets Tinderbox Festival i Odense.

TimberNest udsprang af gruppens semesterprojekt i samarbejde med Tinderbox. De seks ingeniørstuderende læser Product Development og Innovation på 4. semester. Uddannelsen fokuserer meget på iværksætteri og produktudvikling.

Holdet hedder PIRR og deres version er, at skabe møbler, som kan skille sig ud fra mængden. De seks studerende har de sidste par måneder designet og udviklet vippemøblet TimberNest.

Også på Tinderbox kommer møblet til at stå. Holdet bag TimberNest har fået lov til at have ni styk stående under festivalen.

Planen efter Tinderbox Festival er at få solgt TimberNest til virksomheder og institutioner, som kan have gavn af det anderledes og uformelle møbel.

Foto: Steffen Berg Klenow

Foto: Steffen Berg Klenow

Fra idé til samarbejde med Tinderbox

I starten af februar skulle gruppen finde idéen til deres semesterprojekt. Bacheloren er bygget op omkring stage-gate modellen, og på 4. semester er emnet ”Fra detaljeret design til fremstilling af produktet”. En af gruppens medlemmer, Malou Tolstrup Rohde, havde kontakten til Tinderbox, som fortalte gruppen, at de måske havde et projekt, de seks studerende kunne arbejde på.

”Vi besluttede, at vi ville arbejde med Tinderbox og hoppede på det projekt, selvom det var lidt usikkert, hvad vi skulle lave”, forklarer Kristian Grove Poulsen fra TimberNest.

Gruppen havde idéer og inspirationer, som de fremlagde for Daniel Walsh (Head of atmosphere red.), der var deres kontaktperson til Tinderbox.

”Tit bliver semesterprojektet ikke til meget mere end den rapport, det nu er. Så det var derfor vi tænkte, at samarbejdet var en oplagt mulighed” – Kristian Grove Poulsen.

”Vi havde et møde og blev så enige om, at det var et vippemøbel, som vi skulle designe. Et møbel, hvor man kunne sidde med fire personer og samtidig vippe på det”, uddyber Kristian Grove Poulsen.

I slutningen af februar stod det klart, at gruppen ville arbejde med møblet og samarbejde med Tinderbox.

”Vi har leveret designet og så har de så leveret materialerne til det. Det er faktisk dem, som har købt møblerne, men så får vi så en mulighed for at udstille møblerne på festivalen.”

Brugte fridage til byggeprocessen

Kort tid efter begyndte holdet at designe møblet og finde ud af, hvordan det skulle se ud. Den første prototype stod færdig en måned efter.

Foto: Steffen Berg Klenow

Foto: Steffen Berg Klenow

”Det tog en weekend at lave det første vippemøbel, fordi der var så mange ting, som vi ikke havde styr på i starten. Man lærer meget gennem processen”, uddyber Kristian Grove Poulsen.

“Der var en, som spurgte, om han kunne få lov til at hjælpe os, bare fordi han synes, at det var et fedt projekt” – Kristian Grove Poulsen.

I starten af maj skulle de ni eksemplarer så bygges. Under hele Kristi himmelfartsferien var de seks studerende i gang med at bygge møblerne. De fik dog lidt hjælp fra andre studerende under byggeprocessen.

”Vi var ni personer om projektet. Der er flere og flere, som bliver involveret i projektet. Der var en, som spurgte, om han kunne få lov til at hjælpe os, bare fordi han synes, at det var et fedt projekt”, fortæller Kristian Grove Poulsen.

Motivationen for hele holdet var fra starten at bygge noget og producere det.

”Tit bliver semesterprojektet ikke til meget mere end den rapport, det nu er. Så det var derfor vi tænkte, at samarbejdet var en oplagt mulighed”, uddyber Kristian Grove Poulsen.

Gruppen vil gerne arbejde videre med projektet. Der skal bygges yderligere ti eksemplarer og de skal gerne sælges til ”business to business-markedet” eller også til efterskoler og højskoler.

Mere end et semesterprojekt

TimberNest har allerede haft møde med en investor, som gerne vil investere i virksomheden. Derved kunne holdet oprette et anpartsselskab.

”Det var et spændende møde og det han kunne tilbyde er præcis det, som vi har brug for vores virksomhed. Han er meget salgs-minded og har mange kontakter til virksomheder, som er vores målgruppe”, uddyber Kristian.

Dog gruppen er klar over, at en aftale med investor samtidig betyder, at man ikke længere bare kan hoppe fra.

Foto: Steffen Berg Klenow

Foto: Steffen Berg Klenow

”Vi vil gerne sælge vores møbler, så på den måde kan en investor hjælpe os, men spørgsmålet er, om vi har brug for de penge han skyder i virksomheden? Vi har brug for salgserfaring. Og hvis man siger ja, til en investor, så kan man ikke bare lukke virksomheden uden hans samtykke”, uddyber Kristian.

Holdet skal nu i gang med at overveje, hvad der skal ske efter Tinderbox og hvor langt de vil arbejde videre med projektet.

”Det skal vi stadigvæk have gjort op med os selv, om det er det, vi vil lave. Men det bliver nok først efter Tinderbox Festival, at vi finder ud af det og om der reelt set er grund til at tage det her videre”, forklarer Kristian.

De ni eksemplarer står klar til Tinderbox Festival. Nu skal der produceres ti mere, som så skal sælges til interesserede virksomheder. Desuden er der også spørgsmålet om selve produktionen. Lige nu er gruppen i gang med at finde ud af, om de kan få produktionen startet i Danmark eller om produktionen faktisk kunne flyttes til udlandet. Alle de ting skal afklares efter Tinderbox Festival.

Fortsætter som iværksætter

Lige meget hvordan det kommer til at gå med TimberNest, så er Kristian ikke tvivl om, at han kommer til at lave noget med iværksætteri. Allerede for fem år siden startede han sin egen webshop på internettet, som stadig kører den dag i dag.

”Jeg vil helt vildt gerne være iværksætter. Det har jeg altid gerne villet og det er også derfor jeg startede på PDI-uddannelsen. Det er lige noget for mig. Jeg kan godt lide den tankegang, at man udvikler noget selv”, afslutter Kristian.

Holdet kommer til at være tilstede med deres møbler på Tinderbox Festivalen og også på Odense Havnekulturfestivalen (27.-29. maj red.)

Du kan følge gruppen og TimberNest på deres instragram: https://www.instagram.com/timbernest/ eller på deres hjemmeside: www.pirr.dk

The following two tabs change content below.