20-årige Dan Westerholdt blev træt af, at de studerende ikke længere blev hørt i den offentlige debat. Nu har han valgt at stille op til Folketinget for at ændre de studerendes rettigheder. En chance som han er villig til at tage mellem studielivet og valgkampen.

Dan Westerholdt, som til daglig læser Markeds- og ledelsesantropologi, kender godt til den politikerlede, som er på Syddansk Universitet i Odense.

”Der var en fredagscafé, hvor jeg ikke var velkommen, selvom der var en paneldebat”, fortæller Dan Westerholdt. Han føler, at de studerende er trætte af at høre om politik.
Dørene til den politiske verden åbnede sig for ham en dag, hvor han tog til et af Alternativets borgermøder. ”En af de vigtigste ting er, at de studerende bliver hørt”, siger Dan Westerholdt. Han forklarer, at det var grunden til han gik ind i Alternativet. Derfor vil han sørge for, at de studerende igen vil blive lyttet til.

 Må droppe eksamen

Han stiller nu op som folketingskandidat for partiet, og peger på fremdriftsreformen og SU-nedskæringer som steder de studerende er blevet klemt. Men at holde balancegangen mellem studielivet og en politisk valgkamp er ikke nem, mener Dan Westerholdt.

”Det er hårdt, når Helle Torning-Schmidt vælger at ligge valgkampen midt i eksamensperioden, derfor har jeg også valgt at udskyde en eksamen. Jeg ønsker derfor også at ophæve de tvungne 30 point, for jeg mener der skal være plads til at udfolde sige ved siden af studiet.”

 Valgkamp på SU

Dan Westerholdt har frem til d. 18. juni, valgt at holde valgkampagne på universitetet og i gågaden. Her vil han stå med et skilt, hvor der står; ”Jeg har ingen valgplakater, er jeg en dårlig politiker?”. Dan Westerholdts valgkampagne kører nemlig på et SU-budget. Det betyder ikke, at han står stille. I stedet har han valgt at være meget aktiv på de sociale medier, mens han samtidig skriver digte, debatindlæg, og udgiver også snart en hiphop video.

 Visioner

Alternativet har i deres partiprogram indlagt store visioner for uddannelsesområdet. Noget som interesserer Dan Westerholdt.

”Krævementaliteten passer ikke ind i Alternativets eller min vision, den enkle skal være mere aktiv i undervisningen og selv have indflydelse på sin egen udvikling. Jeg har mødt mange studerende, som ikke føler, at de er aktive nok i undervisningen”, siger Dan Westerholdt. Følelsen af stress over pressede eksamensperioder og tætpakkede studieordninger er der nok mange studerende, som kan nikke genkendende til. Dan ligger vægt på, at presset om gode karakterer har fjernet fokusset fra undervisningens indhold, derfor ønsker han at der igen kommer fokus på læringen i stedet for resultatetter.

Visionerne er store og ideerne gode, men spørgsmålet bliver dog stadig, om det vil nytte at stemme på Alternativet? Dan Westerholdt argumenterer for, at han og Alternativet kan skabe det paradigmeskift, der skal til.

”Vi skal bringe flere ind i politik og få dansk politik til at virke demokratisk igen, så også de studerende kan blive hørt”, siger Dan Westerholdt.

 

The following two tabs change content below.