Længe har man ventet spændt på, hvad arrangørerne bag Vinterfesten har haft for nogle tanker bag det nye koncept. I september 2015 havde man satset meget stort og opfyldt alle forventningerne. Semesterstartsfesten blev til en minifestival. Men den her gang, skulle Semesterstartsfesten ikke hedde det samme, og gæsterne skulle opleve noget nyt.

Et helt nyt koncept var mottoet for den nye fest, der ikke længere hedder Semesterstartsfesten men Vinterfesten. Arrangørerne havde planer om at forandre festen og gøre den meget mindre, end den havde været året forinden i februar 2015.

Rygterne om, at den skulle være så lille, at man som studerende på SDU ikke havde lov til at tage en gæst med, blev dog afkræftet i slutningen af januar.

Festen skulle være mindre og mere intim, og til det havde arrangørerne tænkt sig, at temaet skulle være maskebal.

Anonym med en maske

Allerede ved indgangen kan man fornemme den intime stemning, som skulle præge hele festen. Indgangen er direkte placeret ved fredagsbaren Nedenunder, og den intime stemning kan fornemmes ved, at lyset er slukket, og stemningen bliver underbygget af de maskeklædte gæster, der står og kigger nysgerrig på én.

Foto: Steffen Berg Klenow

Foto: Steffen Berg Klenow

Den røde løber fører én til garderoben, hvor man selv får udleveret en maske og dermed bliver en del af fællesskabet. Anonym for en aften blev muligt. Alle gæster får uddelt en maske, som giver festen en helt ny stemning. Formålet med dem var ifølge arrangørerne at skjule sig bag en maske og smide alle hæmninger. Disse ord var der blevet reklameret med på alle plakater og flyers.

Næsten alle gæster, man møder, er skjult bag en maske. Fredagsbaren er næsten ikke til at genkende. Hvidt stof på alle vægge har forandret stedet, og man kan fornemme bassen, allerede før man er i nærheden af scenen. Selvom DJ’en gør sit bedste, er der klokken halv ni alligevel ikke mange mennesker i nærheden af dansegulvet. Til trods for at stemningen stadigvæk er overvældende god. Efter lidt tomhed i starten fyldes rummet mere og mere ud. Dog er området afskåret fra resten af festen, som foregår ovenpå ved den lille kantine. De fleste gæster går videre ovenpå. Trappen, der fører hen til den lille kantine bliver senere på aftenen et af de mest trafikerede steder i hele festområdet. Folk skal op, og folk skal ned ad trappen. En skam, at festen blev opdelt på den måde.

Da man klokken halv ti kommer ind til området ved den lille kantine, kan man mærke, at det er her festen foregår. Stemningen er langt festligere her end nedenunder. Der er flere folk, og på vejen hen til dansegulvet foran Black Scene bliver man næsten mast og skal passe på, at ens Gin Hass ikke bliver spildt ud over det hele.

På vejen derhen møder man nysgerrige blikke, der kigger på én, og selvom nogle gæster har lagt masken til side, så føler man stadigvæk, at der er noget ganske særligt over festen.

Foto: Steffen Berg Klenow

Foto: Steffen Berg Klenow

Vinbar og meget mere

Vejen går videre til vinbaren, som ikke har været der til de andre fester. Hvidvin og rødvin til gode priser, og gæsterne omkring baren er tilsyneladende glade for den nye bar. Som noget nyt er der også en del siddepladser den her gang.

Lyden af musik og høje stemmer blander sig, og man har svært ved at udveksle selv et par enkelte sætninger.

Men stemingen er god, og folk er glade for konceptet. Ud over at kunne sidde ned er der også mulighed for at vinde billetter til Tinderbox ved en konkurrence.

På selve dansegulvet er de dansende gæster ved at smide alle deres hæmninger. Maskerne bliver ikke taget af, og anonymiteten bliver brugt i højeste grad.

Folk danser og fester. Det er ikke til diskussion, at arrangørerne har truffet et godt valg med det nye koncept. Dog opdager man hurtigt, at man vil have folk til at være tæt sammen. Festområdet omkring den lille kantine er meget begrænset, og det lader til, at man har gjort alt for at gøre konceptet ”en intim vinterfest” virkeligt.

Musik der ikke kan danses til

På dansegulvet bliver der danset tæt, og under skoene kan det fra det første minut mærkes, at gulvet allerede nu er fyldt med klistrende substanser. Øldåser og tabte masker flyder på gulvet, og af og til bliver der skubbet til en, mens man samtidig prøver på at danse lidt mere mellem mængden af festglade mennesker. Dog går der ikke lang tid, før dansegulvet igen bliver forladt. Klokken er kun lidt i 11, men musikken, der spilles på dette tidspunkt, er ikke til at danse til. Et remix efter det andet, og kun dem, der allerede har smidt deres hæmninger for denne aften, formår at danse på en anderledes måde, end man ellers er vant til at se.

Foto: Steffen Berg Klenow

Foto: Steffen Berg Klenow

Musikken bliver dårligere og dårligere, og turen går tilbage ned til Fredagsbaren Nedenunder, hvor menneskemængden dog er blevet meget mere overskuelig. De frivillige kommer ikke til at svede. Lange køer, som man kender fra de store semesterstartsfester i september måned, er ikke til at se. Man kan næsten tælle antallet af gæster helt præcist på det tidspunkt. Man kan fornemme, at en del gæster allerede er på vej ind til efterfesterne inde i centrum.

Efter en del Gin Hass nedenunder går turen tilbage igen til Black Scene ovenpå. Overraskende nok så er der endelig kommet noget musik, man kender og kan danse til. Alle de nye og gode gamle sange fra nullerne bliver spillet, og først nu føler man, at festen for alvor er kommet i gang. Flere og flere kommer på dansegulvet for at danse til blandt andet sangen ”Empire State Of Mind” af Jay-Z og Alicia Keys.

Festen slutter klokken to, og folk begynder at forlade stedet allerede inden.

Det er uden tvivl, at arrangørerne bag Vinterfesten har skabt noget helt enestående, og at konceptet med masker og vinterfest-tema har fungeret ret godt, dog kunne musikken have været bedre. Sidste år havde man både Brandon Beal og Joey Moe, mens man i år kun havde DJ’s. En skam, for publikum ville sikkert gerne have haft bare en enkelt live-sanger til Vinterfesten.

The following two tabs change content below.