I starten af oktober kom der en nyhed, der var meget overraskende for de studerende, og som for de fleste kom som et chok. 31 fyringer på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Grundet pengeproblemer på fakultetet, så må 31 ansatte nu kigge sig om efter andre jobmuligheder.

På Syddansk Universitets samfundsvidenskabelige fakultet er udgifterne steget hurtigere end indtægterne. En opsparing var en stor hjælp de sidste par år, men den er nu brugt op, og konsekvensen har været, at 31 medarbejdere måtte rydde deres plads på fakultetet, som er det største på universitetet.

”Allerede da jeg tiltrådte som dekan i sidste år, kunne jeg se, at der var et underskud, og at vi formentlig ikke kunne få indtægter og omkostninger til at hænge sammen,” fortæller Nikolaj Malchow-Møller, der i august 2014 tiltrådte stillingen som dekan for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet.

Ifølge ham var der allerede på det tidspunkt tale om et strukturel underskud, og det vidste de ansatte godt. For at undgå fejl blev der dog først lavet en stor evaluerings- og strategiproces.

”Det var vigtigt for mig, at vi skulle lave evalueringerne og strategien først, og derefter kiggede vi så på, hvordan vi kunne lave besparelserne,” forklarer Nikolaj Malchow-Møller.

Ud over at 31 medarbejdere er blevet afskediget, så er der også blevet lukket en række planlagte stillinger, som var en del af omkostningsniveauet. Senior- og fratrædelsesordninger er også blevet aftalt.

Hvordan kunne det ske? For høje forventninger

Ud over de 31 medarbejdere, der er blevet fyret, er der også indgået fratrædelsesordninger med nogle medarbejdere, og så er der blevet indstillet medarbejdere til afskedigelse. Der er også blevet kigget på driftsudgifterne, men lønudgifterne udgør det meste på fakultetet.

”Vi har ikke laboratorier, hvor der står store maskiner i, så det er meget begrænset, hvad vi kan spare på. Det er lønningerne, som vi har sparet på,” uddyber Nikolaj Malchow-Møller.

På fakultetet har man i en periode haft nogle omkostninger, der er vokset lidt hurtigere end indtægterne. I en periode lå indtægterne stadigvæk over omkostningerne, hvilket gjorde, at der ikke skete noget. Men omkostningerne fortsatte med at vokse hurtigere, og så var der et underskud. Der har været forventninger om, at man kunne genoprette et overskud, men det skete ikke.

”Noget af det skyldes, at der i universitetsverden er sket besparelser. Vi har troet, at vores indtægter måske ville fortsætte med at vokse, men nu kan vi se, at det ikke kommer til at ske, fordi nu kommer alle besparelserne, og den seneste finanslov lægger også en masse besparelser ud på universitetssektoren,” forklarer dekanen Nikolaj Malchow-Møller.

Man konstaterede, at forventningerne om, at indtægterne måske kunne indhente omkostninger, ikke ville blive reelle. Det økonomiske hul måtte lukkes så hurtigt som muligt.

”Med de tider, der tegner sig for universitetsverden, og de ting, der meldes ud politisk, så er vi nødt til at være forberedt på, at vi formentlig ikke får uendelige midler i fremtiden. Det bliver strammere tider for universitetsverden,” påpeger Nikolaj Malchow-Møller.

Konsekvenser for de studerende

Besparelserne kommer, og der er ingen vej udenom. Til det kommer der nu et omprioriteringsbidrag, hvor man tager 2 procent af uddannelsesindtægterne de næste fire år. Desuden er der usikkerhed om forskningsreserveren.

”Vi ved, at der en stor usikkerhed i finansieringen, så det er vigtig for mig at lukke det hul, vi har på vores fakultet, sådan at vi er klar, når de nye udfordringer kommer,” forklarer Nikolaj Malchow-Møller.

Hvorvidt besparelserne kommer til at gå ud over de studerende er uvist, forklarer han: ”Jeg kan ikke love, at besparelserne ikke kommer til gå ud over de studerende, for så ville jeg sige, at de 20 medarbejdere ikke har lavet noget. Men de har leveret undervisning, så når der forsvinder 20 medarbejdere, så er det klart, at det kan gå ud over de studerende.”

Ifølge ham bestræber man sig på, at det ikke skal gå ud over kvaliteten af undervisningen. Det fremadrettede spørgsmål er, hvordan man kan undervise mere effektivt. Fagudbuddet bliver analyseret meget nøje.

”Vi har et meget stort fagudbud nogle steder. Det har vi måske ikke råd til at have. Der er måske også nogle steder, hvor det er rigtig gode fag, men som kun gavner ganske få studerende, fordi der er få, der tager faget,” påpeger dekanen.

Der bliver nu set kritisk på, hvordan man får mest kvalitet for pengene. Muligheden for, at fagudbuddet bliver snæret ind nogle steder, er ikke udelukket.

Når man ser på Syddansk Universitets fagudbud, så ser man, at der er 9 forskelige profiler af HA-uddannelserne og 22 forskellige profiler af cand.merc.-uddannelserne. Dekanen afviser ikke, at det er mange profiler. På baggrund af besparelserne er der blevet etableret et uddannelseskomite, der har til opgave at evaluere uddannelserne. Komiteen består af både studerende og videnskabelige ansatte, det vil sige undervisere og studieledere. Man kommer til at se nøje på fakultetets portefølje af uddannelserne og undersøge, hvilke profiler der giver mening.

”Spørgsmålet er, om man skal have 22 profiler på cand.merc., som vi har i øjeblikket, eller giver det mere mening at have 10 og så have en bedre kvalitet og derved udnytte ressourcerne ordentligt? Jeg forestiller mig, at vi skal have slanket vores uddannelsesportefølje, så vi kan lave en høj kvalitet. Og udbyde færre uddannelser, men den samme kvalitet på alle fem campusser,” forklarer dekanen Nikolaj Malchow-Møller.

Han kan ikke love, at de 31 fyringer ikke kommer til at gå ud over undervisningen. En grund til det er blandt andet, at de ansatte, der er blevet indstillet til afskedigelse har forskellige varsler og kan forlade universitetet, så snart de har fundet et nyt arbejde. Det betyder samtidigt, at man ikke ved, hvornår de stopper deres arbejde på universitetet.

Universitetsbestyrelsen tog beslutningen

Det var universitetsbestyrelsen, der gav dekanen til opgave at redegøre for underskuddet og forslag til, hvordan problemet kunne løses. Efter det blev der lagt en strategiproces, hvor det gjaldt om at inddrage de studerende og høre dem ad, hvad de synes om uddannelserne, undervisningen, og hvad der kunne ændres.

Andreas Munk Jensen og Christian Møller Jakobsen sidder som studenterrepræsentanter i universitetsbestyrelsen. Andreas Munk Jensen læser selv cand.merc. på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og var derfor også med under hele strategiprocessen. 

Andreas Munk Jensen | Foto: Marita À Rogvi

Andreas Munk Jensen | Foto: Marita À Rogvi

”Til et af de første møder, vi havde som studenterrepræsentanter, blev det klart, at Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ikke kunne fortsætte på samme på måde på grund af den dårlige økonomi,” siger Christian Møller Jakobsen, der har siddet i bestyrelsen siden slutningen af november 2014 og har været med til alle bestyrelsesmøder.  

Ifølge dem begge har der den seneste tid været en del ting, der ændrede sig for hele universitetssektoren og for Syddansk Universitet.

”Man gik fra, at politikerne sagde mere vækst og flere studerende, til at der nu bliver justeret ned. Der var rigtig mange økonomiske rammebetingelser, som ændrede sig meget pludseligt, og derfor var det så, at man tog beslutningen og sagde: Vi skal gøre noget nu,” forklarer Andreas Munk Jensen.

Fakultetet havde gjort klar til den øgede mængde studerende, som man var sikker på ville komme.

”Universitetet er så stærkt reguleret af staten, og det betyder, at når politikerne ændrer holdning, så bliver universitetets fremsigelser smidt væk,” uddyber han.

Det samlede universitetsøkonomi ligger godt, hvilket betyder, at man i en periode kunne gå ind og hjælpe de fakulteter, der har haft brug for det.

På fakultet har selvevalueringsprocessen ført til, at man har haft fokus på, at man skal udvikle fakultetet strategisk, samtidig med at omkostningerne skal skæres ned. Det betyder, at den måde, der er skæret ned på, er fremtidssikret.

”Vi har forsøgt ikke kun at skære ned i mængden, men på den måde, der gør, at vi ikke behøver at gøre det igen om et par år. Desuden har man også fokuseret på, at universitetet står stærkere bagefter,” forklarer Andreas Munk Jensen

”Der er ikke kun blevet set på de ting, der er for dyrt, men vi er gået ind og har sagt, hvor er det, vi har brug for at være bedre, og hvor er det, vi ikke har så stort et behov for at præstere,” siger Andreas Munk Jensen.

Christian Møller Jakobsen | Foto: Marita À Rogvi

Christian Møller Jakobsen | Foto: Marita À Rogvi

Under processen har der været fokus på forskningsområdet. De medarbejdere, som ikke præsterer målt på bestemte faktorer, har man været nødt til at træffe beslutninger for. Men samtidig satser man på andre områder, hvor man måske kan ansatte en mere.

Om der kommer til at være endnu større besparelser og fyringsrunder, kan ikke siges endnu.

”Der er ikke længere noget sikkert i den her verden. De politiske udmeldinger ændrer sig næsten fra dag til dag,” afslutter dekanen Nikolaj Malchow-Møller.

The following two tabs change content below.