Der var fest i det odenseanske byliv, da rap-trioen Vild $mith gæstede Posten torsdag den 10. september. Udover pengeregn, rap-musik og festglade mennesker fik RUST en snak med Moses Luxhøj og Esben Iversen fra bandet, inden de horsensianske vilddyr blev sluppet løs på scenen.  

Reportage. Der er øl i glassene og feststemning i luften på det gamle posthus i Odense. En sværvægt af kønsmodne hunkønsvæsner står klar foran scenen og venter på aftenens hovedpersoner. I ventetiden bliver der indtaget forskellige mængder alkohol, mens diverse dance moves omhyggeligt bliver afprøvet og klargjort til Vild $mith indtager scenen kvart i ni.

Foto: Steffen Berg Klenow

Foto: Steffen Berg Klenow

Overflod af mennesker er dog ikke det, man bliver mødt med to timer før koncertens startskud. De mørke lokaler er tomme og den lille scene ligger øde hen beklædt i sit eget røde scenelys. Efter en kryptisk vej gennem sceneudstyr og sammenkludrede ledninger finder man Moses Luxhøj og Esben Iversen alis. Vild Ting og HvidMayn i et rum utallige trapper over scenens højde. Med en øl i hånden efter fortæring af aftensmåltidet er de to tredjedele af Vild $mith klar på at fyre op for en fest i det odenseanske.  Men for rapperne handler det ikke kun om at skabe en fest. Vild $miths ambition for hver optræden er, at stemningen skal være endnu vildere end ved forrige koncert. En udfordring, hvis resultat ifølge Esben Iversen hurtigt kan afgøres:

” I sidste ende er det jo os selv, der kommer med festen. Så hvis ikke man leverer hver gang, så får man tilbage, som man har leveret”

I forhold til koncerten har bandet lagt høje forventninger i kakkelovnen. Udover at trioens dj fra Odense har rost det odenseanske festliv til skyerne, ser Moses Luxhøj og Esben Iversen frem til at spille på Posten. Især med den begrundelse, at festdeltagerne i studiebyerne typisk er vandt gå mere i byen i forhold til andre provinsbyer.

Odense er på det shit igen

En time før Vild $mith går på scenen, kan man spotte festen. Postens lokaler er fyldt med unge mennesker, der flokkes omkring scenen og diverse barområder. Mennesker som i Vild $miths termologi er på det shit igen og er friske på at være vilde i dag syg i morgen.  Efter opvarmning af upcoming bandet HOOHA venter man kun ét navn. Navnet, som står med hvide blokbogstaver på den sorte DJ pult. VILD SMITH.

Pludselig bliver småsnakken i krogene afbrudt, da et remixet brudstykke af en gammel børnesang ”Jeg har set en rigtig negermand ” lyder i højtalerne.  Med hvin fra det kvindelige publikum brager Esben Iversen alias HvidMayn ind på scenen efterfulgt af brødrene Daniel Jensen og Moses Luxhøj alias. Vild Son og Vild Ting med intronummeret er Sort vs. Hvid fra pladen Vild Smith – Lever det liv.

”Vild” som der står skrevet på de sorte T-shirts Daniel Jensen og Moses Luxhøj bærer, er et ord, der karakteriserer koncerten til fingrespidserne. Som vilddyr bevæger trekløveret sig rundt på den lille scene og skaber en intim stemning i koncertsalen. ”Hvad så Odense, er I på det shit igen. Nu spiller vi nogle sange I kender” råber Vild Ting ud til skaren, mens han uddelegerer high fives til publikum på forreste række.

Siden bandet fik skovlen under musikken efter at have vundet DR’s Karriekanon, har rap-trioens musikkarriere været præget af et massivt vokseværk. Gennem de sidste to år har bandet spillet på diverse spillesteder og festivaller samt udgivet utallige hits. Selvom koncerten på Posten er en del af en tourné i forbindelse med bandets andet album Straight Fire, er koncerten alligevel spækket med genkendelige hits fra første plade Lever Det Liv som eksempelvis Vild i dag syg i morgen, Gør Det Godt, På det Shit igen mm. Hits, som allerede efter første beat, får koncertdeltagerne til at stikke hænderne i vejret og skråle med.

Foto: Steffen Berg Klenow

Foto: Steffen Berg Klenow

Energien på scenen var lige så farvestrålende som VildMayns træningsdragt. Gennem kreative humoristiske rapvendinger med et tvist af et frisk uforskammethed om ungdomslivet fyldt med byture, damer og uheldige episoder, tager Vild $mith den unge skare med storm. Håndtegnene kastes og øllene svinges til de forskellige numre, mens flabede sætninger som ”Nu skal jeg skide”, ” Jeg kommer på dit ansigt” ”Jeg skal vi tage hjem nu og gøre det på gulvet” flyver rundt i luften.

Festen som guideline

Det er ikke kun i scenens rampelys, at fest og farver er i centrum. For Vild $mith er festen en essentiel drivkraft i musikskabelsen. Undfangelsen af de to albums er sket i et sommerhus i selskab en computer samt en større mængde alkohol. Magien opstår ifølge drengene altid lørdag mellem klokken to og klokken tre, når alkoholens virkninger har sat sine spor.

” Det er der, hvor man peaker og hvor alt bare spiller. Der hvor man ikke spekulerer så meget over tingene og hvor man køre rent impulsivt. Og så bare ruller med det, der bare kommer ud. Det er det vi har gjort på vores albums og det er den form vi også prøver at holde fast i. ”

Forklarer Moses, der yderligere afslører, at drengene ved seneste sommerhusophold har fundet nye musikalske døre, som bliver åbnet i bandets tredje album, der udkommer omkring nytår. Selvom sommerhusfester umiddelbart lyder som opskriften til musiksuccesen, har effektivitet været en vigtig faktor i produktionen af albummet Straight Fire. Med en koncertfyldt kalender og nogle løsslupne dage i studiet har fokusset været at ramme den musikalske fest ved første hug for ikke at spilde tiden.

”Vi kan lynhurtigt kigge hinanden i øjnene og sige ”føler vi den” eller ej. Hvis ikke vi gør så skrotter vi den og går videre med et andet nummer. ”

Kommer det fra Moses Luxhøj, hvorefter Esben Iversen supplerende forklarer, at andet album altid ligger i et tidspres i forhold til den første plade. Tiden mellem de to albummer må ikke være for lang, da man risikerer at falde af succesbølgen. Derfor har Vild $mith under produktionen af anden plade trukket på tidligere erfaringer fra scenekanten og første album.

”Vi gør ikke, som folk forventer”

Selvom fest og farver har fyldt meget på begge albums, er nummeret Klogere Nu på albummet Straight Fire tiltænkt som et overraskelsesmoment i forhold til tidligere numre. Her er partytemaet blevet erstattet af et tema om utroskab, hvor det i modsætning til tidligere numre som Det ik sket, er drengene der bliver udnyttet af det modsatte køn.

Overraskelser og nytænkning er ikke kun centralt for bandets musikalske hjørne. Ifølge drengene skal det nemlig også være en fest at afspille numrene. En fest, som den øgede reklametilslutning på YouTube, langsom dræber.

”For tre fire år siden kunne man sagtens være til en YouTube-privatfest, hvor man bare sad og pumpede sange, som bare svitsede over. Nu skal man sidde og vente de der fucking 35 sekunder for man kan høre sit nummer”, forklarer Esben Iversen.

 

Foto: Steffen Berg Klenow

Foto: Steffen Berg Klenow

I stedet for at lave en klassisk musikvideo til YouTube, har bandet lavet et interaktivt computerspil til nummeret Spotted. I spillet gælder det om at spotte så mange damer inden for sangens afspilningslængde.

Det er et bud på, hvordan man kan lave et alternativ til en musikvideo. Det er lidt det samme med vores musik. Vi gider ligesom ikke bare give dem det, de forventer. Vi prøver hele tiden at afsøge nye muligheder”, siger Moses Luxhøj.

Til trods for at bandet på nuværende tidspunkt ikke har et computerspil i ærmet, er overraskelsesmomenterne til koncerten bestemt ikke blevet gemt i drengenes tour bus. Fra scenekanten bliver der kastet T-shirt og kasketter med teksten ”Vild” ud til publikum. Håndklæder flyver mellem hænderne på publikum og svinges i takt til musikken, mens vildskaben tager til.

Dollaregn og vulgære fødselsdagssange

Selvom en koncert koster penge, garanterer Vild $mith, at man ikke forlader Posten tomhændet. Under sangen ”Du gør det godt” står Moses Luxhøj klar med en dollargun. En rød pengemaskine, som spytter utallige Vild $midt fiksrede dollarsedler ud til publikum. Sedler, hvis æstetiske look bekræfter, hvorfor bandet har valgt at skrive deres S som et dollartegn. Udover at fungere som et visitkort med en påskreven hjemmesideadresse, er sedlen faktisk et lille stykke kunstværk, der referer til begivenheder i Vild Smiths karriere. Eksempelvis er sedlens løbenummer 01062015 udgivelsesdatoen for albummet Straight Fire.

Hurtigt bliver dollarregnen til tørvejr og musikken afbrydes, da bandet bringer en aldeles alternativ fødselsdagshilsen til en af koncertdeltagerne. Eftersom bandet har et strengt indbyrdes regelsæt, der forbyder dem at lave fødselsdags sange eller julesange, må fødselaren tage til takke med sangen Ansigt. En sang, som effektivt sætter kroppen i vibrationer hos det odenseanske publikum.

Der bliver danset og skrålet med til allersidste nummer, inden Vild $midt takker af for aftenen. En aften, hvor Odense med flyvende håndtegn har været på the shit igen, mens Vild $midt har leveret festen.

 

The following two tabs change content below.