Reportage. En bedre kunstner end Robbie Williams kunne de ansvarlige for Tinderbox Festival ikke have valgt. Den 41-årige britiske sanger havde æren til at afslutte dette års Tinderbox Festival og præsterede et kæmpe show på Rød Scene. 

Hvor havde man ventet længe på denne koncert. De to timers ventetid mellem Ellie Gouldings koncert og Robbie Williams koncert føltes som en evighed, medmindre man var vild med bandet “Faith No More” eller fandt noget godt at spise.

Mens de ægte tilhængere havde stået foran scenen siden klokken 12, var andre stødet til blot en halv time før koncertens start. Det var også i netop de to timer, hvor regnen ikke længere kunne stoppes.

Hele dagen havde solen været venligt over for festivalen. Hele pladsen havde hen over eftermiddagen været fyldt med mennesker, der lå på græsset og nød de par timers sol. Ja, nogle blev endda solbrændte i ansigtet. Selvom der var håb forude, kom det dog anderledes.

Stort hav af mennesker

Der var folk med regnslag over det hele. Oppefra lignede massen sikkert mumitroldene, men folk ignorerede det og samtidig faktummet, at regnen blev kraftigere. Det var sidste koncert og det var Robbie Williams, der trådte på scenen om kun en halv time.

Foto: Peter Kirkegaard

Foto: Peter Kirkegaard

Låst inde i massen og indskrænkede muligheder for at tage et hurtig regnvejrsselfie, var publikummet dog i godt humør og mens minutterne forsvandt, blev regnen helt glemt. Luften var fugtigt, ens fødder var kolde og det var tiltrængt. Havde det ikke været for Robbie Williams, men en dansk kunstner, var en del folk gået hjemad før tid.

Men det var nu selveste Robbie Williams, der havde fået æren til at afslutte Tinderbox Festival med sit show, hvilket han gjorde på spektakulært vis.

Rocker i regnen

“Denmark. Are you ready?” Sådan stod der på scenens skærm i baggrunden. Publikummet ventede spændt på, at Robbie Williams endelig skulle træde på scenen. Med dramatisk musik dukkede teksten op flere gange. “Are you ready? Then let me entertain you.” De tekniske muligheder i nutidens digitale tidsalder samt lasershow blev brugt i højeste grad, hvorefter der endeligt lød de første takter af “Let Me Entertain You”. Hittet, der en klassiker blandt Robbie Williams sange, gav startskuddet på hele showet, der varede halvanden time.

En frisk underholdende Robbie Williams kom på scenen og efter de første fem minutter var det klart, at showet ville blive en succes for ham og for Tinderbox. Han sang, mens publikummet indtog stillingen som korsangere. Sang, dans og entertainment blev præsenteret på under fem minutter, hvor Robbie Williams viste, at han var multitalentet.

Med afbleget hår og iført sort tøj fik han folk til at danse på de få centimeter man kunne bevæge sig. Han kunne koncentrere sig om sit show, mens hans lille big band sørgede for et afstemt lydbillede.

Han behersker det perfekte smil til kameraet og får de “gamle”, der kender ham fra 90erne, til at skrige og juble uafbrudt.  En entertainer, der har styr på sit håndværk.

Foto: Peter Kirkegaard

Foto: Peter Kirkegaard

Stemningen blev endnu bedre med sangen “Rock DJ”. Regnen blev glemt og i stedet fik Robbie folk til at hoppe med.

“My name is Robbie fucking Williams and for the next one and a half hours your ass is mine”. Sådan lød hans velkomst. Publikummet oplevede den velkendte Robbie Williams, der lige præcis ved, hvad han skal gøre for at underholde dem. Med den ene kendte sang og den ene klassiker efter hinanden rykkede han sig selv mere i fokus end hans musik. Virkningen af musik faldt fra, da han tilsyneladende gav mere indsats i hans optræden end hans sange. Dog fordi Robbie Williams forstås som koryfæen på musikalsk underholdende siden starten af det 21. århundrede, var folk og fans tilfredse.

Begejstrer med swing og performance

2014 var for Robbie Williams præget med sin Swing-tour, dog til koncerten på Tinderbox valgte han kun at spille “Minnie the Moocher”. Til gengæld fik gæsterne endvidere præsenteret “Monsoon”, Millennium”, “Kids” og “Feel.”

Glæden for andre kunstnere kom også til udtryk. Robbie Williams besidder så mange succesfulde sange, men han elsker også andre kunstneres sange. Det blev ikke kun et cover-nummer man fik hørt den aften. “I Still Haven’t Found What I’m Looking for” blev koblet ind i “Come Undone”. Senere fulgte en smule Queens med sangen “We Will Rock You” og Joan Jetts “I Love Rock’n’Roll”.

Den succesfulde sange “Royals” fra Lorde fik Robbie også lige sunget, samt lidt af Jay-Z’s “99 Problems” og Led Zeppelins “Whole Lotta Love”.

For få egne sange

Tilhængere af den britiske sanger var nok ligeglade med, hvad han sang, men for dem, som var kommet for hans musik blev aften en lille skuffelse. I stedet for “Bodies”blev der sunget “Bohemian Rhapsody”. En velkendt sang, men ikke en sang man vil høre til en koncert som denne. Hellere ikke “No Regrets” eller “Let Love Be Your Energy” fik man en bid af og de store forventninger gik ikke helt i opfyldelse.

Men at Robbie Williams stadigvæk er popmusikkens nuværende store entertainer, sættes ikke spørgsmålstegn ved. De kvindelige fans i første række, som fik et håndtryk fra ham, er lykkelige. Tinderboxgæsterne var overvældet af hans gode performance og en lykkelig ung dame, ved navn Johanne, fik lov til at side om side med kunstneren under sangen “Candy”. Hvad ønsker man sig mere? Måske havde en smule mere af hans egne sange været med til at gøre koncerten endnu mere spektakulært og forrygende, men da Robbie Williams er “The Entertainer” glemte man som tilskuer, at han faktisk ikke spillede så mange egne sange. Billedet blev igen perfekt med klassikeren “Angels” og enhver sang med på de velkendte linjer, dog hvorfor valgte han ikke at afslutte koncerten med nummeret? Det blev et cover-nummer fra Sinatra “My Way”, der aflsuttede koncerten.

Underholdningen på halvanden time var et 12-tal værd og på trods af en del cover-numre var folk tilfredse klokken 12 midnat.

Efter koncerten opdager folk, at man under koncerten har skaffet sig lidt mere plads og at ens regnslag er blevet fuldstændig gennemblødt af regnen. Robbie Williams var med sit show næsten levet op til forventningerne og Tinderbox havde fået sin velfortjente afslutning.

 

 

The following two tabs change content below.