Hozier gæstede Tinderbox i lørdags og var med til at gøre Tusindårsskoven i Odense til et magisk sted. Pladsen foran scenen var fyldt med mennesker og alle aldersgrupper var tilstede, da Hozier gik på scenen i går eftermiddag. Selvom de fleste kun kendte sangen “Take Me To Church” var de også begejstrede for Hoziers andre sange. 

Særligt P3 har været vild med den kendte sang, som var placeret i den sidste halvdel af hans koncert.

Solen skinnede og de fleste tilskuer satte sig ned på græsset, for at nyde koncerten. Den 24-årige sangskriver kom på scenen og publikummet begyndte at juble. Den iriske unge talentfulde sanger, der egentlig hedder Andrew Hozier-Byrne, blev verdenskendt med en enkelt sang.

Den magiske stemning, som Hozier skabte, skyldtes især det store orkester, som understøttede ham på scenen. Blandt andet var der keyboard, guitar, bas og korsanger tilstede. Det hele blev sæt på spidsen med en cellist, der dog blev overdøvet af alle de andre instrumenter.

Publikummet lød sig fange af hans stemme og sang, mens musikken understregede det skønne billede af flere tusinde mennesker foran scene. Han formåede at skabe en eneste stemning i Tusindårsskoven, idet han formåede at unge og ældre blev fanget af hans stemme og kombinationen af Rock, Soul og Gospel.

Overraskede publikummet

Hen mod slutningen fik han mængden til at synge med.  Live på scenen er han ligeså god som på radio. Stemmen er hans værktøj og ikke mindst, der gjorde stemningen på Tinderbox så magisk og intenst.

Christine Birkholm Søndermark og Elisa Gronemann var begejstrede over koncerten.

Christine Birkholm Søndermark og Elisa Gronemann var begejstrede over koncerten.

Sidst på koncerten overraskede han publikummet med et cover af hittet “Problem” fra Ariana Grande. Noget, som ingen havde set komme. Usædvanlig, men et hit, der virkede hos især den yngre aldersgruppe. Folk begyndte at danse og heppede på Hozier i stor stil. Ifølge gæsterne var koncerten en af de bedste de havde hørt nogensinde.

“Det var en fantastisk koncert og jeg er så glad for at have oplevet den”, fortæller Christine Birkholm Søndermark, der sammen med sin veninde, Elisa Gronemann nåede at være på Tinderbox præcis til Hoziers koncert.

“Vi har ikke været her i så lang tid, men denne koncert var en dejlig oplevelse og vi glæder os til de næste koncerter”, afslutter Elisa Gronemann.

 

The following two tabs change content below.