Jeg indrømmer blankt, at jeg kom ind på mit studie gennem kvote 2. Er jeg stolt af det? – Absolut!

Jeg er blevet, som så mange andre, kastet ind i optagelsesmøllen af ansøgninger, optagelsesprøver og samtaler. Jeg har trippet forvirret rundt og gnavet mine negle i månedsvis, hvor jeg kun har haft én ting i tankerne: Kommer jeg mon ind? Og hvad gør jeg, hvis det ikke sker?

At stå med sit drømmestudie mellem hænderne som en porcelænsskål, hvor der skal intet til for at tabe det hele ned på klinkegulvet, har ikke været let. Men jeg gjorde det. Jeg kom ind!

Der er dog én ting, som adskiller mig fra flere kvote 2-ansøgere. På mit eksamensbevis fra gymnasiet står tallet 10,3 og griner. I princippet kunne det ganges op til 11,1 gennem regeringens hvis-du-nu-skynder-dig-igennem-systemet-så-giver-vi-en-gode-princip.

Billedetilkronik_julieMen at stå med 12-talsstudenterhuen trykket ned over hovedet har bestemt ikke gjort mig lykkeligere. Langt fra endda. Med en gymnasietid, hvor man påtog sig rollen som ”klassens stræber”, har kostet mig det sociale liv i gymnasietiden. Men jeg bed det i mig. For ville man blive til noget, hvis man kom fra Skive i Jylland og ”kun” have et snit på 7?

Jeg kunne vælge og vrage blandt fleste uddannelser, da jeg var færdig – udover de 12,1 man skal have på CBS, hvilket jo er lige så langt ude som ”udkantsdanmark”. Dog lå mit hjerte hos en uddannelse, som ”kun” krævede kvote 2 på SDU. Journalistik. Jeg kunne sagtens blive journalist på RUC med mine ”flotte” karakterer, men det var på Medietorvet på SDU, hvor jeg versionerede mig selv at studere.

Jeg må ærlig indrømme, at jeg var centimeter fra at blive uddannelsessnobbet. Det var virkeligt svært at kaste sine tal fra sig, når man lige som gerne vil bruge sit eksamenssnit til noget. Jeg havde jo alligevel kæmpet bravt i tre år for de tal. Jeg havde sagt nej til fester, afslapning og social accept for de tal.

Jeg kender adskillelige studerende, som ikke vil ”spilde” deres snit på en uddannelse med en lav adgangskvote. Det værste er, at jeg godt kunne følge dem. Dog valgte jeg til sidst at folde det pæne papir sammen og søge ”på lige fod med alle andre”. Det var hårdt, men også det værd.

Og hvor vil jeg egentlig hen med denne smøre? Jo, nu skal du se. Det er sådan, at Syddansk Universitet har i 2017 valgt at optage 25 procent af de studerende gennem kvote 2. En nyhed som glæder mig utrolig meget.

For da jeg søgte gennem kvote 2, blev der fokuseret på mine kompetencer – altså Julie fra Skive. De karakteristiske tal, som man var blevet fodret med siden folkeskolen, havde ikke længere nogen betydning. Til gengæld kom min personlighed og mine evner i spil. Og er det ikke sådan, at det skal være?

Hvorfor skal man have 12 i ol, religion og idræt, hvis ens kærlighed ligger hos fysik? Og hvorfor skal matematik holde én tilbage, hvis man altid har gerne villet arbejde med engelsk grammatik?

Kvote 2 er ikke et tabu. Det er et tegn på kvalitet. Det glæder mig også, at vores Uddannelses- og Forskningsminister, Sofie Carsten Nielsen, udtrykte stor begejstring for denne udvikling, da hun besøgte SDU her i marts.

Desværre er det ikke alle universiteter, som er ligeså gode til at åbne dørene. Derfor er jeg glad for at studere på SDU.

Jeg har ikke noget imod kvote 1 og høje karakterer. Men jeg er glad for at have oplevelsen, hvor ”Julie fra Skive” blev optaget gennem kvote 2 gennem sine kompetencer.

For alle skal have ret til deres drømmeuddannelse – uanset ens karakterbog.

The following two tabs change content below.

Julie Würtz

Nyeste indlæg af Julie Würtz (se alle)