Hvorfor dufter kaffe så godt? Hvad er videnskaben bag den gode øl? Og hvad skal man gøre for at kunne tjene penge på sine idéer? Alt det – og meget meget mere – kan du får svar på i morgen til Forskningens Døgn, der finder sted på Syddansk Universitet i Odense fra klokken 10 til 16.

I morgen bliver Syddansk Universitet centrum for forskningen. Alle interesserede er inviterede og der vil være arrangementer og oplæg for alle aldersgrupper. 42 arrangementer i alt – til den nette sum af nul kroner.

Forskningen er en vigtigt del af universitets arbejde og den er desuden med til at sætte præg på vores dagligdag. Under Forskningens Døgn har alle muligheden til at få et indblik i forskningen på alle områder.

[infobox]Find dit yndlingsarrangement her[/infobox]

Forskningens Døgn har siden 2005 været en årlig tilbagevendende og landsdækkende begivenhed. Formålet med denne begivenhed er tydelig. Man vil vise og åbne forskningen for den danske befolkning. Desuden skal interessen for forskningsområdet øges. Målet er, at få folk til at forstå, at forskningens betydning er meget vigtig og har indflydelse på vores fremtid og vores hverdag.

I alt åbner SDU dørene op til 42 gratis arrangementer. Nogle er åbne, hvor man har muligheden for at gå når som helst. Andre er lukkede og finder kun sted to gange i løbet af de fire timer.

Om man er ung eller gammel, kvinde eller mand, så kan man lære og opleve noget den dag. Også dem, som ikke har daglig berøring med forskning og innovation er velkommen.

Blandt gæsterne i morgen er Nikolaj Sonne, Eskild Ebbesen og Jens Troelsen. Desuden vil der på Medietorvet være et oplæg fra journalisten Poul Erik Skammelsen.

I 2014 deltog ca. 70.000 danskere på landsplan i festivalen, som bød på 419 foredrag og over 238 arrangementer. Så kig forbi universitet i morgen mellem 10-16 og oplev forskning på nærmeste hold.

The following two tabs change content below.